Rekrutteringsfirma

Forretningsorienteret koncern økonomichef til virksomhed med internationalt udsyn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Er du skarp i udviklingen af optimerende processer, der understøtter den daglige drift og spotter du detaljen i overblikket? Da kan du være den rette profil til at drive Styromatic A/S’ økonomiafdeling i Aarhus.

Tæt på forretningen i ind- og udland

I rollen som koncern økonomichef vil du blive en vigtig sparringspartner for den øverste ledelse, som du på samme tid vil blive en del af. Din indsigt og idéer til optimering og udvikling vil derfor få direkte indflydelse på den daglige drift af virksomheden. Du kigger dermed ind i en rolle, hvor du er tæt på forretningen med ansvaret for, at økonomifunktionen drives snorlige i både Danmark og Thailand.

Du vil få det ledelsesmæssige ansvar for to ansatte på det danske kontor, mens du vil have tæt kontakt til to ansatte i økonomiafdelingen i Thailand, der i det daglige ledes af egen økonomiansvarlig.

De konkrete områder du vil have det overordnede ansvar for og derfor skal kunne tjekke af i dit cv, dækker over:

  • Udarbejdelse af måneds-, kvartals- halvårs- og årsregnskaber, herunder månedlig rapportering til ledelsen og bestyrelsen
  • I samarbejde med de ansvarlige chefer at understøtte en optimal drift af de enkelte områder
  • Bidrage til at opbygge en ny central ’økonomiske motor’ i forretningen.
  • Sørge for, at ’maskinrummet kører velsmurt’ og at der rapporteres på alle niveauer
  • Sikre et afstemt regnskab
  • Være den overordnet ansvarlige for virksomhedens IT
  • Være en nærværende og synlig leder for afdelingen

Du vil blive primus motor i forhold til at sikre, at de strategiske initiativer bliver organiseret og implementeret, ligesom du skal være en værdiskabende og kompetent sparringspartner for ledelsen, individuelt og samlet. Du deltager på bestyrelsesmøderne og samarbejder med revision, banker m.fl.

Forretningsorienteret, samlende leder

I rollen som koncern økonomichef vil du få en udfordrende rolle med stor betydning for virksomhedens daglige drift og optimeringsmuligheder. Du trives derfor i vekselvirkningen mellem at kunne sætte to streger under de daglige bevægelser med sikker hånd og at kunne anskue vareflowet inden- og udenlands med et skarpt øje for ukurans og optimering.

Din baggrund vil formentlig bestå af en akademisk uddannelse indenfor økonomi på bachelorniveau og opefter, mens du har gjort dig vigtige ledelsesmæssige erfaringer indenfor dit gebet. Du sætter en ære i at kunne sætte dit navn på den løbende rapportering og årsregnskaberne, mens du har en særlig egenskab i at kunne spotte optimeringsmuligheder, hvis resultater kan ses direkte på bundlinjen. Du er hjemmevant i dit engelsk i skrift og tale da du løbende får muligheden for, at hilse på dine thailandske kollegaer på dine rejser dertil efter behov.

Det er essentielt, at du har en forretningsorienteret tilgang med en solid forståelse for de grundlæggende opgaver i funktionen. Om du er erfaren økonomichef, eller om det er dit næste naturlige karriereskridt, er ikke afgørende, så længe du har evnen til at anskue opgaverne helhedsorienteret, er erfaren i at arbejde med udvikling af optimerende forretningsgange og samtidig er parat til at være ’hands on’ på egne opgaver.

Som leder formår du at samle dit team omkring fælles praksis og inddrage dine medarbejdere i den overordnede strategi samt daglige drift.

For at løfte denne spændende opgave, tilbydes du en markedsdygtig lønpakke der modsvarer din erfaring.

Er du det rette match?

Vi modtager gerne dit CV hos Adecco, da vi varetager rekrutteringen af Styromatic A/S’ nye koncern økonomichef. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Morten Thomsen fra Adecco på tlf.: 3136 5625. Din henvendelse behandles fortroligt, og vi evaluerer løbende ansøgningerne. Når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Om virksomheden

Styromatic A/S fremstiller nøglefærdige elektroniske produkter af kundespecifikke print samt box build for internationale og danske kunder, der opererer indenfor forsvar, rumfart, energi & miljø, telecom og medico. Med et varelager på over 40.000 varenumre kræves et overblik udover kuglerammens egenskaber for at følge virksomhedens produktflow.

Virksomheden er stiftet i 1976 og har over tid opbygget produktionsfaciliteter i Danmark og Thailand samt salgs- og logistikkontor i Tyskland, hvorfor man kigger ind i en rolle med internationale snitflader og kunderelationer, der rækker langt tilbage i virksomhedens historie.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonomichef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonomichef

Statistik over udbudte jobs som økonomichef

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonomichef over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomichef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomichef over tid

Dato Alle jobs som økonomichef
24. december 2024 44
23. december 2024 45
22. december 2024 47
21. december 2024 47
20. december 2024 47
19. december 2024 47
18. december 2024 48
17. december 2024 51
16. december 2024 52
15. december 2024 53
14. december 2024 53
13. december 2024 51
12. december 2024 51
11. december 2024 51
10. december 2024 48
9. december 2024 51
8. december 2024 51
7. december 2024 50
6. december 2024 49
5. december 2024 50
4. december 2024 50
3. december 2024 49
2. december 2024 48
1. december 2024 46
30. november 2024 46
29. november 2024 45
28. november 2024 46
27. november 2024 46
26. november 2024 47
25. november 2024 47
24. november 2024 53