Rekrutteringsfirma

CFO til veletableret virksomhed i vækst

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ansøg

CFO til veletableret virksomhed i vækst

DAN-doors, Skanderborg

Analytisk, forretningsorienteret CFO til styrkelse af vækst og udvikling i succesfuld virksomhed.

Vil du være med til at skabe værdi og sikre fortsat vækst i en veletableret virksomhed med salgskontorer i Danmark og Sverige samt egen udvikling, produktion, montage og service? Kan du optimere processer og digitalisering inden for økonomi og sikre et højt niveau for økonomistyring, digitalisering, ESG-rapportering og business controlling? Er du analytisk og forretningsorienteret i din tilgang og ærlig og tillidsfuld i din ledelsesstil? Så er du måske den CFO, vi søger til DAN-doors i Skanderborg.

Som CFO hos DAN-doors indgår du i direktionsgruppen og får ansvaret for økonomi, IT, digitalisering og ESG. Du leder den igangværende ERP-implementering og opbygger et værdiskabende KPI-setup i Power BI på både virksomheds- og afdelingsniveau. Du er ansvarlig for den daglige ledelse af to økonomimedarbejdere og sikrer udarbejdelse af og opfølgning på regnskaber og budgetter, herunder præsentation for bestyrelsen. Der er en mulighed for, at ansvarsområdet kan udvides til også at omfatte administration og HR.

Alsidig stilling med stort ansvar

Dine hovedopgaver omfatter desuden udstedelse af kalkulationsretningslinjer for salg og produktion samt risikostyring og kontinuerlige analyser af relevante nøgletal, herunder understøttelse af opsætningen af Power BI. Du står i spidsen for optimering af processer og digitalisering inden for økonomi og sikrer en valid ESG-rapportering, og du udarbejder, implementerer og drifter virksomhedens valutastrategi. Du støtter ledelsesteamet i at nå både fælles og individuelle mål og bidrager med økonomisk sparring til hele virksomheden. Stillingen omfatter også en række hands on-opgaver inden for bogholderi, løn og moms m.v. samt ansvaret for kontakt til revisor, bank, forsikring, SKAT og advokat.

Der er kort sagt tale om en alsidig stilling, hvor du får en høj grad af selvstændigt ansvar og indflydelse samt store muligheder for at bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling og vækst.

Solid virksomhed i Danmark og Sverige

DAN-doors har siden 1983 specialiseret sig i udvikling og produktion af døre og porte til alle formål i alle brancher og alle størrelser. Gennem ekspertise, produktsortiment, løsninger og omfattende service er målet at sikre kunderne driftssikkerhed i mange år. Hovedsædet i Skanderborg er arbejdsplads for 59 af virksomhedens 67 passionerede medarbejdere, mens de resterende 8 arbejder i afdelingen i Sverige.

Analytisk, ærlig og værdiskabende leder

Du har minimum fem års erfaring fra en lignende stilling, gerne i en produktionsvirksomhed. Du har en analytisk tilgang og en god forståelse for komplicerede sammenhænge, der gør dig i stand til at se og udnytte forretningsmæssige muligheder. Du er ærlig og direkte og har en gennemslagskraft, der gør, at du kan skabe forandring gennem din ledelse. Tæt kundekontakt, proaktiv problemløsning og faktabaserede beslutninger er naturlige for dig. Endelig er du god til at spotte muligheder for forbedringer og til at implementere løsninger, der skaber ekstra værdi.

Du bliver en del af et dedikeret team og et uformelt arbejdsmiljø i en succesfuld og vækstorienteret virksomhed.

Ansøgning og kontakt

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Om DAN-doors

DAN-doors udvikler og producerer døre og porte til alle brancher. Virksomhedens primære marked er Skandinavien, hvor DAN-doors via et omfattende produktprogram har fokus på sikkerhed gennem løsninger til brand, køl, frost og industri. Alle løsninger bliver specialfremstillet og produceret med kundespecifikke funktioner i forskellige modeller.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonomichef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Jobbet er oprettet på vores service den 14.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonomichef

Statistik over udbudte jobs som økonomichef

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonomichef over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomichef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomichef over tid

Dato Alle jobs som økonomichef
22. december 2024 47
21. december 2024 47
20. december 2024 47
19. december 2024 47
18. december 2024 48
17. december 2024 51
16. december 2024 52
15. december 2024 53
14. december 2024 53
13. december 2024 51
12. december 2024 51
11. december 2024 51
10. december 2024 48
9. december 2024 51
8. december 2024 51
7. december 2024 50
6. december 2024 49
5. december 2024 50
4. december 2024 50
3. december 2024 49
2. december 2024 48
1. december 2024 46
30. november 2024 46
29. november 2024 45
28. november 2024 46
27. november 2024 46
26. november 2024 47
25. november 2024 47
24. november 2024 53
23. november 2024 54
22. november 2024 54