Stærk og samarbejdsorienteret økonomichef

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg Øst

Vil du være den nye ”spillende træner” på regionens økonomiske bane? Kan du fortsætte og videreudvikle regionens solide økonomi- og aktivitetsstyring – med fokus på dét, som skaber værdi for nordjyderne? Har du en høj troværdighed og er i stand til at bygge bro og finde løsninger? Så skal du søge jobbet som økonomichef i kontoret Økonomi, Region Nordjylland, og blive en del af en stærk holdopstilling.

Om jobbet
Som økonomichef spiller du en helt afgørende rolle i forhold til tilrettelæggelsen af den regionale økonomi- og aktivitetsstyring – som er en forudsætning for, at regionens opgaveløsning udvikler sig i spændet mellem høj faglig kvalitet, stramme økonomiske rammer og store forventninger fra borgerne.

Du bliver rådgiver for regionsråd, direktion, hospitaler og sektorer i stort set alle strategiske økonomispørgsmål. Det gælder ikke mindst i den årlige budgetlægning, som kridter banen op for aktiviteterne i det kommende år. Der er således tale om en stilling med stor rækkevidde og indflydelse på den velfærd, som tilbydes de nordjyske borgere.

Du får en særlig opgave i at sikre sammenhæng mellem de politiske og administrative beslutningsarenaer på økonomiområdet. Du ”oversætter” udfordringer og problemstillinger, så de giver mening for den enkelte modtager – og bliver med andre ord et afgørende bindeled mellem de forskellige niveauer på økonomiområdet.

Samtidig indgår du i en række relationer i forhold til de øvrige regioner, ministerier, styrelser osv. Her skal du være i stand til varetage Region Nordjyllands interesser på samarbejdende og troværdig vis.

Af kommende centrale opgaver og indsatser kan nævnes:
  • Understøtte arbejdet med regionens strategiske fokusområder.
  • Ibrugtagningen af Nyt Aalborg Universitetshospital – den nok største opgave i regionens historie.


Om dig
Det er afgørende, at du har talent for at skabe sammenhæng og finde løsninger i krydsfeltet mellem politik, administration, hospitaler og regionens øvrige driftsområder. Du er en engageret og delegerende chef for kontoret og dets medarbejdere, ligesom du forventes at bidrage konstruktivt i den samlede ledelse af Patientforløb og Økonomi.

Du kan krydse følgende kvalifikationer af:
  • Du er samfundsvidenskabeligt uddannet, har solide analytiske kompetencer og har en inspirerende ledelsesstil.
  • Du har et solidt greb om den ”økonomiske værktøjskasse”.
  • Du har erfaring og gerne ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation – og gerne et kendskab til sundhedsområdet.


Dine personlige kompetencer:
  • Du er ambitiøs og visionær på hele organisationens vegne, og kan omsætte visionerne til handling.
  • Du er tillidsvækkende og troværdig, har begge ben på jorden og formår at bevare det kølige overblik – også i tilspidsede situationer.
  • Du sætter retning, men er samtidig delegerende i din ledelsesstil. Du mestrer at ”switche” mellem de store linier – og samtidig være sparringspartner for dine medarbejdere i de konkrete problemstillinger.
  • Du samarbejder, motiverer, er åben og lyttende, har et godt humør og en uformel tone i det daglige.
  • Du har fokus på at være en god personaleleder for vores dygtige, selvstændige sagsbehandlere


Om os
Kontoret Økonomi er forankret i afdelingen Patientforløb og Økonomi Økonomi er ét af afdelingens 4 kontorer. Kontoret består af i alt 11 medarbejdere.

De øvrige kontorer i Patientforløb og Økonomi er:
  • Sundhedsplanlægning
  • BI og analyse
  • Nære sundhedstilbud


Økonomi varetager og koordinerer den overordnede budgetlægning, økonomi- og aktivitetsopfølgning, samt løbende økonomisk sagsbehandling, hovedsageligt på sundhedsområdet. Ligeledes er regionens Styregruppe for Patientregistrering forankret her. Grundet det tætte forhold mellem patientdokumentation, aktivitetsstyring og økonomi, besidder Økonomichefen formandsposten i styregruppen.

Kontorets opgaver varetages i tæt samarbejde med såvel driftsenhederne som de øvrige stabsfunktioner i Regionshuset. Det gælder ikke mindst Center for Administration, hvor hovedparten af de mere driftsnære opgaver på økonomiområdet er forankret, som fx bogholderi, kontoplan og debitorfunktion.

Du bliver en del af et velfungerende kontor, hvor vi har et dynamisk, uhøjtideligt og til tider hektisk arbejdsmiljø med masser af gode kollegaer og samarbejdspartnere, både internt og eksternt. Vi er meget bevidste om, at vi skal levere resultater for at kunne understøtte driftsenhederne i løsning af deres kerneopgaver. Vores opgaver skal give værdi for andre.

Vi tilbyder
Som økonomichef får du et tæt samarbejde med Direktionen i Region Nordjylland og med ledelserne på regionens tre hospitaler og regionens øvrige enheder og driftsområder. Der er med andre ord tale om en stilling, hvor opgaveporteføljen betyder stor gennemslagskraft, og du vil også på delegation deltage i nationale fora.

Vi har fokus på ledelse i Region Nordjylland, og der er mange muligheder for inspiration og kompetenceudvikling som leder i regionen. Når du starter, bliver du koblet sammen med en mentor, der vil følge dig de første måneder, og som du kan sparre med om stort og småt.

Har du spørgsmål til jobbet?
Så kan du henvende dig fortroligt til afdelingsdirektør Eva Sejersdal Knudsen på mobil 24 62 93 63, eller til administrerende direktør Chris Petersen MUUSMANN på mobil 81 71 75 16.

Det formelle
Stillingen besættes på overenskomstvilkår og ud fra de aftaler, der er indgået mellem regionen og de relevante overenskomstmæssige parter. Du får kontor i Regionshuset i Aalborg, men det er en del af jobbet at være synlig og til stede i hele organisationen.

Der er opstart i jobbet den 1. maj 2021 eller snarest derefter. Du refererer til direktør for Patientforløb og Økonomi, Eva Sejersdal Knudsen

Ansøgningsfristen er 28. februar 2021.

1. samtalerunde afholdes den 11. marts 2021, og 2. samtalerunde afholdes den 26. marts 2021. Kandidater der går videre til 2. runde skal sætte tid af til personprofiltest.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonomichef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonomichef
  • Aalborg Øst
  • Søndag den 28. februar 2021

Lignende jobs

  • Økonomi- og regnskabsansvarlig

    Økonomi- og regnskabsansvarlig på [xxxxx] & Utzon Center A/SEr du en erfaren bogholder med ledelsesansvar og lyst til at optimere regnskabsprocesser og sikre høj kvalitet i vores finansielle .
    • Økonomichef
    • Aalborg
    Få mere info
  • CFO

    CFOVær med til at drive udviklingenLyras søger en CFO, som med reference til CEO skal stå for drift og udvikling af økonomi og IT. Du er med i ledergruppen og spiller en central rolle i udvik..
    • Økonomichef
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomichef i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonomichef i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomichef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomichef i Aalborg Øst over tid

Dato Alle jobs som økonomichef
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0