Regnskabschef til hovedkontoret i
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Grønland
Regnskabschef til hovedkontoret i Nukissiorfiit
Netop nu søger vi en selvstændig og engageret regnskabschef til Nukissiorfiit´s hovedkontor. Du bliver leder af Økonomiafdelingen, som består af både et regnskabscontroller, debitor-, indkøb/kreditor- og lønbogholderi. Her får du ansvaret for et team på 13 medarbejdere. Desuden vil du få et tæt samarbejde med hele organisation.
Økonomiafdelingen fungerer som et shared-servicecenter for alle Nukissiorfiits afdelinger i Grønland. Derfor vil du få en bred kontaktflade med mange forskelligartede opgaver og problemstillinger. Vi lægger stor vægt på at udvikle og optimere vores processer og arbejdsgange, og vi forventer, at du aktivt bidrager hertil. Det er derfor vigtigt, at du trives med at veksle mellem drifts- og udviklingsopgaver.
Jobbet:
Som chef for regnskabsafdelingen har du det fulde ansvar for den regnskabsmæssige styring af Nukissiorfiit. Dette inkluderer kvalitetssikring af regnskabsfunktionens opgaver og ledelse af afdelingens medarbejdere. De primære arbejdsopgaver omfatter:
- Daglig ledelse af regnskabsafdelingen, med fokus på faglig og personlig udvikling af medarbejderne,
- Ansvar for udarbejdelse af måneds-, halvårs- og helårsregnskab,
- Sikring af at økonomidata er ajourført efter gældende retningslinjer og lovgivning,
- Bidrage til udarbejdelse af øvrig ledelsesrapportering i samarbejde med controllerne,
- Udvikling og optimering af forretningsgange og processer,
- Deltagelse i implementering af kommende ERP-system i Nukissiorfiit,
- Medvirke ved tværfaglige projekter med regnskabsrelevans samt diverse ad hoc-opgaver og analyser.
Regnskabschefen refererer til økonomidirektøren og indgår i virksomhedens chefgruppe.
Dine kvalifikationer:
Vi forventer, at du har praktisk erfaring med gennemførsel af regnskabsopgaver og kan sikre høj kvalitet i alle aspekter af regnskabsarbejdet. Du har talent for at motivere dine medarbejdere og omgivelser gennem synlig ledelse og en høj grad af involvering og flittig kommunikation. Du er forretningsorienteret og har gode samarbejdsevner.
Vi lægger derudover vægt på, at du har:
- En HD-R, cand.merc.aud., eller tilsvarende uddannelse,
- Et solidt kendskab til økonomisystemer,
- God erfaring med at implementere og udvikle bogføringsrutiner
- Relevant uddannelse i ledelse
- En god forståelse for IT-systemer som MS Office pakken og i særdeleshed Excel
- Altid er skarp på at overholde deadlines og følger detaljer til dørs
- Gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt.
Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med revision, indsigt i det grønlandske samfund og er flersproget.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Henhold til den gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er for tiden klassificeret svarende til svarende til LR 36.
Lønnen med faste løndele i LR 36 udgør pr. 1. april 2022 månedligt kr. 50.291,31 og årligt kr. 603.496, -
For stillingen gælder, at der til stillingen knyttet en rådighedsforpligtelse på 320, timer pr. årligt / 80 timer i kvartalet, merarbejde ud over rådighedsforpligtelsen honoreres med afspadsering eller kontant betaling med tillæg af 50 % af grundlønnen.
Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.
Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når Nukissiorfiit har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Såfremt du allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes retten til anvist personalebolig.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan stiles til Økonomidirektør Johan Danielsen på tlf. nr. (+299) 26 62 72 eller på e-mail [email protected].
Yderligere oplysninger:
Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen pr. e-mail til [email protected]
Nukissiorfiit er Grønlands forsyningsvirksomhed. Vi brænder for den grønne omstilling og har et klart mål om at reducere vores CO2 forbrug med 50 % i 2030.Til hverdag sørger vi for forsyningssikkerhed på tværs af hele Grønland, hvor vores mere end 400 medarbejdere dagligt arbejder med at producere omtrent 70% grøn energi ud til netop dig.
Vil du med på rejsen og sætte dit aftryk på en grønnere fremtid for alle?
Ansøgningsfrist: 4. juli 2024
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Økonomichef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i Grønland
Jobbet er oprettet på vores service den 13.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Økonomichef
- Grønland
Statistik over udbudte jobs som økonomichef i Grønland
Herunder ser du udviklingen i udbudte økonomichef i Grønland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomichef i Grønland.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomichef i Grønland over tid
Dato | Alle jobs som økonomichef |
---|---|
26. november 2024 | 1 |
25. november 2024 | 1 |
24. november 2024 | 1 |
23. november 2024 | 1 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Elværksformand til
Uummannaq
Country Manager With Big Network Of Creators/Influencers For Fast Growing Global Influencer Platform
Se alle populære søgninger