Erfaren teamleder til økonomi og forretning - 4180

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Vi søger en teamleder med personaleansvar til Team Forretning i Økonomi. Vi har brug for dig, som er skarp på økonomistyring, business intelligence og procesoptimering. Med dine erfaringer fra tidligere lederstillinger forstår du at motivere og udvikle dit team.

Absalon er en professionshøjskole i vækst med et stærkt fokus på kvalitet i undervisningen, studieengagement og regional forankring. Økonomi er en støttefunktion, der sigter efter at styrke Absalon som en uddannelsesinstitution, der leverer uddannelse af høj kvalitet til engagerede studerende.

Du kommer du til at stå i spidsen for et team, der leverer tværgående økonomi- og virksomhedsstyring. I skal sammen levere god og sikker drift og udvikle økonomifunktionen til endnu mere værdiskabende nøglefunktion på Absalon.

Din profil
Du forstår vigtigheden i at prioritere skarpt, og du skaber med din ro og ledelseserfaring overblik i pressede situationer. Herudover værdsætter vi følgende profil:

Erfaren personaleleder. Du skaber gode resultater ved at anerkende og udfordre dine medarbejdere, samtidig med at du motiverer og skaber engagement i teamet. Du sikrer en stabil effektiv drift og driver forandringer gennem uddelegering samt involvering, og du kan skabe overblik og træffe beslutninger. Du er en stærk forandringsleder og sikrer, at teamet arbejder med fælles metoder og løbende optimerer processerne.

Du er en holdspiller. At bidrage med god energi i samarbejdet og være en synlig, stærk og vellidt samarbejdspartner, er noget der ligger dig ligetil. Det gør du både overfor dine kollegaer i Økonomi, i de øvrige fællesfunktioner og i Absalons centre. Du har gennemslagskraft og kommunikerer, så andre forstår dig. Du deltager i og leder gerne processer både i afdelingen, men også på tværs af hele organisationen. Du er ikke bange for at komme ned i teknikken, og deltager aktivt i at løse teamets opgaver. Du skaber netværk på og uden for Absalon.

Forretningsforståelse. En væsentlig opgave er, at understøtte Absalons chefer og direktion i at varetage deres budgetansvar og træffe gode beslutninger. Til det har du brug for dine solide analytiske evner og strategiske sans. Dit team udarbejder værdiskabende analyser og gode sagsfremstillinger, og leverer høj kvalitet i budget- og budgetopfølgningsarbejdet.

Derudover forventer vi os, at du:
  • har en relevant økonomisk/samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau. Det kunne være cand.polit., cand.scient.pol., cand.merc., eller tilsvarende kvalifikationer opnået på anden vis.
  • har minimum 5-10 års erfaring med økonomistyring i det offentlige med stor indsigt i budget- og planlægningsprocesser, økonomimodeller og ledelsesinformation, registreringsramme og økonomisystemer. Du - har fokus på compliance, og du kan styre både resultatopgørelsen og balancen.


Dine arbejdsopgaver
Som teamleder vil du, sammen med dit team, blandt andet løse følgende opgaver:

Leder af Team Forretning. Teamet har ansvaret for Absalons økonomistyringsarkitektur, for procedurer og forretningsgange, og for Absalons brug af økonomisystemer som Navision Stat, Statens Budgetsystem (SBS), LDV og Power BI. Teamet har foruden ansvaret for egne opgaver, samt rollen som ”lokomotiv” for resten af organisationen i forhold til at sikre en samlet effektiv økonomistyring.

Sikker drift og ledersparring. Du skal stå i spidsen for at leverer tværgående økonomi- og virksomhedsstyring med fokus på Absalons kerneopgaver: grunduddannelse, efter- og videreuddannelse og forskning og udvikling. Vi udarbejder budgetter, forecasts og årsregnskab i samarbejde med resten af økonomiafdelingen. Absalon har otte campusser og flere nybyggerier, og en væsentligt opgave er at styre Absalons bygningsøkonomi og likviditet. Du og dit team er centrale sparringspartnere og rådgivere for Absalons direktion og chefer.

Udvikling af økonomifunktionen. Økonomi er i gang med en gennemgribende forandring af økonomifunktionen med to fokusområder: Rollen som strategisk forretningspartner baseret på forretningsnær og analytisk økonomistyring, samt optimering og digitalisering af arbejdsgangene omkring økonomi. Du har en nøglerolle i at sikre fremdrift i udviklingsprojekterne og gevinstrealisering i driften.

Daglig personaleledelse. Du bliver den nærmeste leder for otte forretningspartnere. Du koordinerer og træffer beslutninger om opgaveløsningen i teamet, og du sikrer overensstemmelse mellem teamets opgaveløsning med interne og eksterne beslutninger, regler, rammer og værdier. Du arbejder passioneret for faglig udvikling og en høj trivsel i teamet. Du indgår i lederteamet internt i Økonomi, men også på tværs af Absalon med fokus på den tværgående styrings- og ledelsesopgave.

Dine kollegaer
Du bliver en del af Økonomi, hvor vi i alt er 26 medarbejdere organiseret i tre teams; Forretning, Projekt og Regnskab. Vi lægger vægt på, at Økonomi er én afdeling, hvor hvert team har sine opgaver, og hvor vi samarbejder på tværs om drift og udvikling. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer. Vi lægger vægt på en faglig sparring og omsorg for hinanden.

Du vil få arbejdsplads i Sorø, hvorfra vi understøtter vores otte lokationer i Region Sjælland. I påsken 2021 flytter vi til nye, spændende rammer i et ny opført campus i Slagelse, lige ved stationen.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder den 1. august 2020.
  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte økonomichef Anne Nordentoft på tlf. 7248 1834.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/om-professionshoejskolen-absalon/ledige-stillinger/) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 13. juni 2020.
  • Vi forventer at afholde samtaler den 18. og 22. juni.


Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution med 11 forskellige professionsbacheloruddannelser fordelt på i alt otte byer i regionen. Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads. Vi er 750 medarbejdere, og vi har 8.300 studerende på vores uddannelser og 3.500 i efter- og videreuddannelse.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonomichef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonomichef
  • Sorø
  • Lørdag den 13. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomichef i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonomichef i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomichef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomichef i Sorø over tid

Dato Alle jobs som økonomichef
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0