ENERGIRÅDGIVER

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du medvirke til industriens grønne omstilling? Kan du analysere og optimere energisystemer? Og er du god til at skabe relationer og drive projekter med et forretningsorientering mindset? Så bliv en del af COWIs Industrieksperter.

BLIV EN DEL AF VORES INDUSTRI- OG DATACENTERAFDELING I LYNGBY, AARHUS ELLER VEJLE

COWIs industri- og datacenterafdeling er en landsdækkende afdeling på ca. 50 dedikerede medarbejdere. Vi har en helhedsorienteret tilgang til projekter og arbejder for at skabe mest mulig værdi for vores kunder, som omfatter store danske og internationale virksomheder inden for industri- og datacentersegmentet. Vores primære ydelser omfatter projekt- og udbudsledelse, fagledelse, projektering, teknisk due diligence, myndighedsbehandling, byggeledelse, fagtilsyn, energisyn, commissioning m.v. med udgangspunkt i specialistviden inden for mekaniske og elektriske anlæg.

FORRETNINGSORIENTERET ENERGIRÅDGIVER

I denne stilling vil du være en del af vores internationale hold af eksperter og arbejde tæt sammen med vores dedikerede energirådgivere. Din fornemste opgave på holdet vil være at tage ansvar for og selvstændigt drive energirelaterede projekter for industrivirksomheder i Danmark og internationalt.

I dit daglige arbejde vil du:

  • indgå i afdelingens industrienergiteam sammen med to erfarne energisynskonsulenter
  • arbejde selvstændigt med analyse, beregning og optimering af energiforbrug i industrivirksomheder
  • udarbejde tekniske rapporter på et højt fagligt niveau som dokumentation for og afrapportering af projektarbejde
  • medvirke til salg af energiopgaver ved deltagelse i kundebesøg, udarbejdelse af tilbud og skabelse af gode og langvarige relationer til kunderne
  • medvirke til intern vidensdeling i afdelingen og på tværs af COWI – herunder deltage i faglige netværk.

COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende specialister inden for deres fag. Vi giver dig mulighed for at lære af de bedste i branchen og udbygge dit potentiale i et unikt fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at skabe fremtidens samfund. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dagligt dine faglige kompetencer som en del af vores danske og udenlandske projekter.

Vi mener, at den rette person til stillingen er en holdspiller med godt humør, overblik og engagement. Du er udadvendt og god til at skabe relationer gennem regelmæssig kontakt og kommunikation med kunder og kollegaer og er i besiddelse af et højt energiniveau.

Du har gerne projektlederserfaring og et bredt kendskab til de forskellige fagområder indenfor energiområdet til industrien. Du evner at håndtere forskellige typer opgaver og situationer, som kræver en analytisk og holistisk tilgang til arbejdet med energibesparelser og industrielle processer. Du er forretningsorienteret, har økonomisk forståelse og har kundens behov i fokus. Kommunikationsmæssigt behersker du, udover dansk, også engelsk i skrift og tale og kan formidle faglig viden om det energitekniske område til kunder og kollegaer.

Derudover har du med fordel:

  • Ingeniøruddannelse inden for termodynamik
  • Faglig viden om forsyningsanlæg såsom køle- og varmepumpeanlæg, ventilationsanlæg og trykluftanlæg
  • Erfaring fra arbejde med energibesparelser – herunder analyse og optimering af forsyningsanlæg og industrielle processer
  • Stærke analytiske egenskaber
  • Kendskab til energilovgivning – herunder afgiftsforhold og diverse tilskudsordninger.

DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN

Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af landegrænser og fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at lære af de bedste i branchen.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt ledende seniorprojektleder Christian Mou på tlf. + 45 51323740 eller sektionsleder/projektchef Morten Vindum Vyff på tlf. +45 29915411.

SÅDAN ANSØGER DU

Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden.

LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET

COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 13.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Søndag den 25. april 2021

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
28. december 2024 4428
27. december 2024 4445
26. december 2024 4439
25. december 2024 4471
24. december 2024 4481
23. december 2024 4491
22. december 2024 4465
21. december 2024 4458
20. december 2024 4464
19. december 2024 4233
18. december 2024 4079
17. december 2024 3972
16. december 2024 3959
15. december 2024 4022
14. december 2024 4022
13. december 2024 4072
12. december 2024 3929
11. december 2024 3933
10. december 2024 3879
9. december 2024 3848
8. december 2024 3875
7. december 2024 3927
6. december 2024 3947
5. december 2024 3896
4. december 2024 3879
3. december 2024 3836
2. december 2024 3725
1. december 2024 3882
30. november 2024 4004
29. november 2024 4061
28. november 2024 4109