Selvstændig og fagligt stærk medarbejder til udvikling af vejledningsområdet i overgangen til videregående uddannelser

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Har du solid vejledningserfaring med unge, der er på vej mod en videregående uddannelse? Har du idéer til, hvordan unge gennem viden og digitale vejledningsværktøjer kan understøttes i deres valgproces på Danmarks portal om uddannelse, Ug.dk? Og er du klar på en hverdag, hvor du skal samarbejde med mange forskellige interessenter omkring valg af videregående uddannelse? Så har vi en spændende ledig stilling som specialkonsulent i kontoret Uddannelsesudbud og optag (UO).

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Om kontoret og stillingen

Det er vores målsætning, at unge skal søge optagelse på et solidt videngrundlag. Derfor har vi et tæt samarbejde om de videregående uddannelser med Styrelsen for It og Læring i Børne- og Undervisningsministeriet, som driver og udvikler UddannelsesGuiden, ug.dk. Du skal stå i spidsen for dette samarbejde og være ministeriets indgang til aktiviteter i samarbejdet.

Derudover skal du samarbejde med vores statslige institutioner på vejledningsfeltet Studievalg Danmark og Studenterrådgivningen.

I kontoret UO er vi ca. 21 engagerede medarbejdere, som har et tæt samarbejde på tværs af fire teams: Optagelse og vejldning, prækvalifikation, dimensionering og efter- og videreuddannelse. Vi lægger stor vægt på, at opgaverne løses på basis af faglighed, gensidig kommunikation og i et tværgående samarbejde i kontoret og på tværs af ministeriet.

UO er en del af Center for Videregående Uddannelser, hvor vi har til opgave at opbygge viden om og understøtte udviklingen af de videregående uddannelser på bl.a. erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Vi arbejder også med uddannelsernes kvalitet og relevans samt regional uddannelsesdækning og optagelse. Vi har en bred kontaktflade til institutioner og aktører på vores områder og løser vores opgaver i nært samarbejde med vores kollegaer i styrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriets departement

Som vores nye kollega bliver du en del af enheden ”Optagelse og vejledning”, hvor vi er 6 medarbejdere. Optagelsesteamet arbejder med alle aspekter af optagelse til de videregående uddannelser i Den Koordinerede Tilmelding, dvs. optagelse på universitetsbacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser. Ud over gennemførslen af optagelsen arbejder vi i teamet løbende med større projekter på vores område, udvikling af de digitale platforme omkring optagelsen, løbende dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og ministerbetjening på optagelses- og vejledningsområdet.

Du vil derfor ofte løse dine arbejdsopgaver i tæt samarbejde med kolleger i andre dele af ministeriet og vores samarbejdspartnere, og konkret forventer vi, at du kommer til at arbejde med opgaver indenfor:

  • Koordinering internt i Uddannelses- og Forskningsministeriet ift. aktiviteter, der skal levere relevant input til UddannelsesGuiden
  • Koordinering og sparring med teamleder og redaktører på UddannelsesGuiden og udvikling og produktion af indhold til UddannelsesGuiden. Her vil der især være fokus på at arbejde med områder som job og karriere og unge i tvivl om deres uddannelsesvalg
  • Dialog om udvikling af UddannelsesGuiden med interessenter som Studievalg Danmark og de videregående uddannelsesinstitutioner
  • Dialog om udvikling af vejledningsområdet med interessenter, herunder særligt Studievalg Danmark
  • Styringsdialog med Studievalg Danmark og Studenterrådgivningen i løbende årshjul.

Er du vores nye kollega?
Du har en relevant akademisk uddannelsesmæssig baggrund og efteruddannelse i vejledning. Herudover forestiller vi os, at du:

  • har solidt kendskab til det videregående uddannelsesområde
  • har erfaring med målgruppen, der står over for at skulle vælge videregående uddannelse, hvad enten det er elever i gymnasiet, unge der holder sabbatår eller voksne
  • kan omsætte vejledningsteoretisk og vejledningsmetodisk erfaring til digital information og vejledning
  • er god til at kommunikere tekstuelt såvel som visuelt om de videregående uddannelser og deres jobmarked
  • har blik for muligheder og kan omsætte idéer til praksis i et felt med mange interessenter både internt i ministeriet og blandt samarbejdspartnere
  • er engageret, kan arbejde selvstændigt og har lyst til at præge udviklingen på området.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener, at en god kultur med dialog og samarbejde er en forudsætning for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2022.

Arbejds- og tjenestested vil være Haraldsgade 53, 2100 København Ø. En væsentlig del af arbejdstiden vil desuden foregå hos Styrelsen for It og Læring i Vester Voldgade 123, København V.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Tine Bjerregaard på telefonnummer +45 72 31 88 85 eller på e-mail [email protected].

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 13 og anden samtalerunde i uge 14. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 4.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. november 2024 4143
22. november 2024 4161
21. november 2024 4133
20. november 2024 4187
19. november 2024 4123
18. november 2024 4122
17. november 2024 4267
16. november 2024 4283
15. november 2024 4388
14. november 2024 4313
13. november 2024 4270
12. november 2024 4213
11. november 2024 4206
10. november 2024 4294
9. november 2024 4332
8. november 2024 4278
7. november 2024 4231
6. november 2024 4215
5. november 2024 4135
4. november 2024 4080
3. november 2024 4275
2. november 2024 4293
1. november 2024 4340
31. oktober 2024 4480
30. oktober 2024 4371
29. oktober 2024 4402
28. oktober 2024 4362
27. oktober 2024 4444
26. oktober 2024 4462
25. oktober 2024 4149
24. oktober 2024 4383