Studiemedhjælper med passion for HR og forretningssupport – Aarhus eller Herlev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Jobbeskrivelse


Kunne du tænke dig at få indsigt i hele HR-paletten – lige fra de administrative processer i forbindelse med rekruttering samt on- og off-boarding til hele den systemmæssige del af HR? Og motiveres du af at gøre en forskel i hverdagen for såvel dine HR-kolleger som for forretningen? Så er du formentlig én af de to studiemedhjælpere, vi søger til vores HR Shared Service Center i henholdsvis Aarhus og Herlev.

”Som studiemedhjælper i AFRY møder jeg altid ind til et kontor fyldt med glade, dygtige og ikke mindst hjælpsomme kollegaer. Jeg har frihed til selv at planlægge mine arbejdsdage, og jeg får lov at arbejde med de opgaver, som jeg synes er interessante, og som hænger godt sammen med min uddannelse. Jeg føler mig efter knap to år i AFRY godt klædt på til min fremtidige HR-karriere.” fortæller Simone Bonde, nuværende studentermedhjælper.

Velkommen til AFRY

Du slutter dig til AFRY’s kontor i Aarhus eller Herlev, hvor der til dagligt sidder henholdsvis 100 og 200 dedikerede medarbejdere, der yder ingeniørrådgivning indenfor bl.a. byggeri, transport og industri. I alt har AFRY-koncernen mere end 17.000 ansatte over hele verdenen, hvoraf ca. 670 medarbejdere sidder i Danmark på kontorer i hele landet, og yder rådgivning inden for byggeri, industri, transport, energi og design. Når du træder ind ad døren hos os, vil du straks opleve den uformelle stemning, det høje humør og gode kollegaskab, som gør vores arbejdsplads til et rigtigt rart sted at være.

Om jobbet

I HR Shared Service supporterer vi ledere, medarbejdere og HR Business Partnere i forbindelse med alle HR-processer fx rekruttering, on-/off-boarding, lønregulering, MUS og medarbejdertilfredshedsundersøgelse samt generelle HR-spørgsmål vedr. barsel, ferie, ansættelsesvilkår osv.

Som studiemedhjælper vil du i samarbejde med teamets tre HR Specialister bidrage til at løse ovenstående opgaver. Du vil referere til HR Shared Service Manager, Christina Jørgensen, men vil også have en direkte kontaktflade til vores HR Business Partnere og ledere i organisationen.

Helt konkret vil dine arbejdsopgaver blandt andet være at:

  • Supportere i forhold til on- og off-boarding af medarbejdere, herunder bl.a. oprette medarbejdere i vores HR-system, udarbejde introplaner, administrere introaktiviteter, samt sikre off-boardingprocedure
  • Supportere i forbindelse med rekruttering af medarbejdere, herunder bl.a. udarbejde stillingsannoncer og administrere ansøgere i vores rekrutteringssystem (SmartRecruiters) samt searche efter relevante profiler via bl.a. LinkedIn.
  • Udarbejde præsentationer, indsamle data samt lave udtræk med HR-data fra vores systemer
  • Vedligeholde og kvalitetstjekke data i vores HR-systemer (Succesfactor og PeopleDoc)
  • Ad hoc-opgaver for HR Business Partnere
  • Assistere med Employer Branding aktiviteter, herunder messeforberedelse og afholdelse af messer

Derudover vil der være mulighed for at blive koblet på særlige projekter eller opgaver alt efter interesseområde.

Vi søger både en studiemedhjælper til vores Aarhus-kontor og en til vores Herlev-kontor.

Kvalifikationer


Hvem er du?

Du er i gang med en relevant uddannelse på enten bachelor- eller kandidatniveau og har gerne minimum 2 år tilbage af din uddannelse. Du har interesse for at arbejde inden for HR med ovenstående opgaver, og derudover er det vigtigt, at du:

  • Trives i en supportrolle, hvor du både skal arbejde med rutineprægede opgaver, men samtidig også er klar på at tage et større ansvar i forbindelse med udvalgte opgaver og projekter
  • Motiveres af at sikre velfungerende administrative HR-processer
  • Er analytisk, har flair for IT og kan lide at arbejde i forskellige systemer
  • Har et stort drive og tør udfordre eksisterende processer, så der sker en løbende optimering
  • Er udadvendt, serviceminded og god til at kommunikere på alle niveauer af organisationen
  • Er flydende i dansk og skriver og forstår engelsk på et forhandlingsniveau

Derudover er du en fantastisk kollega, der elsker gode grin og er med til at skabe en god stemning i teamet.

Din trivsel og udvikling i fokus
Det er vigtigt for os at sikre dig en god balance mellem arbejde og studier, og du har derfor frihed til at planlægge dine arbejdsdage. Vi foretrækker et ugentligt timeantal på ca. 15 timer, som kan fordeles og planlægges efter nærmere aftale. Vi vil sørge for, at du løbende bliver udfordret med forskellige opgaver, så du får et stærkere afsæt i forhold til dine fremtidige jobmuligheder samtidig med, at vi naturligvis tager godt imod dig og sikrer gode arbejdsforhold.

Yderligere oplysninger


Er du interesseret?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV. Vi modtager af hensyn til persondataloven ikke ansøgninger via mail, og det er derfor vigtigt, at du søger via linket nederst i annoncen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansøgningsfristen er 24. april 2022 og tiltrædelse er pr. 1. juni 2022 eller efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Manager Christina Jørgensen på [email protected] eller +45 23 65 98 54. Alternativt nuværende studentermedhjælpere Ida Skov Pedersen på [email protected] eller Simone Bonde på [email protected].

Vi ser frem til at høre fra dig!

AFRY is committed to creating an inclusive & diverse environment and we are actively looking for qualified candidates irrespective of gender, gender identity, sexual orientation, ethnicity, religion, disability, or age. You will be part of a global and diverse company where our differences are our strengths. Join us to accelerate the transition towards a sustainable society.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 5.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 4491
22. december 2024 4465
21. december 2024 4458
20. december 2024 4464
19. december 2024 4233
18. december 2024 4079
17. december 2024 3972
16. december 2024 3959
15. december 2024 4022
14. december 2024 4022
13. december 2024 4072
12. december 2024 3929
11. december 2024 3933
10. december 2024 3879
9. december 2024 3848
8. december 2024 3875
7. december 2024 3927
6. december 2024 3947
5. december 2024 3896
4. december 2024 3879
3. december 2024 3836
2. december 2024 3725
1. december 2024 3882
30. november 2024 4004
29. november 2024 4061
28. november 2024 4109
27. november 2024 4047
26. november 2024 4015
25. november 2024 4027
24. november 2024 4132
23. november 2024 4143