Rekrutteringsfirma

Struktureret og ansvarsbevidst searchkonsulent til vores Aalborg-afdeling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Drømmer du om en karriere indenfor rekruttering og HR? Kunne du tænke dig at starte din karriere i en ambitiøs virksomhed med højt til loftet og masser af plads til at vokse? Så er du måske vores næste searchkonsulent!

Ordentlighed, grundighed & gennemsigtighed

Asgaard Recruitment er en nordjysk virksomhed med kontor i Aalborg, Thisted og snart Frederikshavn. Vi har speciale i mennesker og er – hvis vi skal sige det på godt nordjysk – nogle ordentlige mennesker. Derfor lytter vi mere, end vi taler, og gør os umage med at lære vores samarbejdspartnere at kende. Vi møder altid kunden i øjenhøjde, og tilbyder en faglig sparring, som er reel, og som skaber værdi for vores samarbejdspartneres forretning.

Grundet øget travlhed og en stigende tilgang af nye såvel som tilbagevendende kunder, søger vi nu en engageret og struktureret searchkonsulent, som sammen med vores nuværende team skal være med til at løfte vores værdier og sikre vores samarbejdspartnere – nye såvel som eksisterende – en personlig og professional proces.

Et dedikeret team med fællesskab og indflydelse

Som searchkonsulent bliver du en del af vores dedikerede team på ni medarbejdere, som alle brænder for at skabe værdifulde løsninger til vores samarbejdspartnere. Vi værdsætter et stærkt sammenhold samt en åben og humoristisk omgangstone, og nyder at lave ting sammen – hvad end det er klatring, keramik eller vinsmagning.

Vi kan tilbyde dig en central og ansvarsfuld rolle i en vækstende konsulentvirksomhed med en stærk iværksætterånd. Vi har en flad struktur, og vores medarbejdere er alle en aktiv del af vores udvikling og med til at sikre bevægelse og fremdrift. Dette giver dig mulighed for at få indflydelse på din egen arbejdsdag såvel som din fremtidige karriere.

”Som searchkonsulent er jeg blevet en del af et dedikeret og dygtigt team, der hver eneste dag gør sig umage i alt, hvad de laver, hvilket inspirerer mig til at gøre det samme. Vi har et stærkt sammenhold med plads til grin samtidig med, at vi hjælper hinanden med at udvikle os fagligt. Dét gør, at jeg hver dag glæder mig til at skulle på arbejde!”

Anne-Sofie Linn Christensen, searchkonsulent hos Asgaard Recruitment

En ansvarsfuld rolle med tæt samarbejde

I jobbet som searchkonsulent identificerer og kontakter du potentielle kandidater gennem en kontinuerlig, grundig og struktureret proces med henblik på at finde de rette medarbejdere til vores samarbejdspartnere. Du er med ude hos virksomhederne, når der skal udarbejdes kravprofiler, og får herigennem et dybdegående indblik i krav og ønsker til den kommende medarbejder. Herudfra udarbejder du inspirerende og velformulerede stillingsannoncer, som kan tiltrække de rette kandidater. Du varetager den indledende kontakt med kandidaterne og afdækker derigennem deres potentiale såvel som motivation for stillingen. Du er derudover ansvarlig for den efterfølgende koordinering af processen i tæt dialog med den ansvarlige konsulent.

Du kommer til at arbejde med en bred vifte af spændende virksomheder, og opnår derigennem et bredt kendskab til forskellige brancher og jobfunktioner.

Er du struktureret og kvalitetsbevidst?

For at opnå succes i stillingen som searchkonsulent, er det vigtigt, at du er struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst. Du evner at strukturere din tid, overholde deadlines og sætter en ære i altid at levere arbejde af høj kvalitet. Du er troværdig og tillidsvækkende, og i stand til at skabe og vedligeholde gode og professionelle relationer til de mennesker, du møder. Du er ansvarsfuld og nyder at tage ejerskab, ligesom du er motiveret af muligheden for at blive en del af en virksomhed i udvikling, hvor din rolle bliver at understøtte den fremtidige vækst i samarbejde med et team af kompetente og engagerede kollegaer.

Vi forestiller os, at du er nyuddannet og har en relevant videregående uddannelse samt et stort ønske om at arbejde med rekruttering. Du er stærk i den skrevne såvel som den mundlige kommunikation, og behersker dansk og engelsk på skrift og i tale.

En arbejdsplads med fleksible rammer, sparring og samarbejde på tværs

Bliv en del af Asgaard Recruitment og få:

  • Indflydelse på din egen arbejdsdag, frihed under ansvar og fleksible rammer at arbejde under.
  • En høj grad af ansvar og selvstændighed uden at gå på kompromis med sparring og samarbejde på tværs.
  • Engagerede kollegaer der alle arbejder i samme retning som dig, og altid står klar med en hjælpende hånd.
  • Løbende udvikling understøttet af de initiativer, der giver mening for dig og os – det kunne fx være kurser, certificeringer, salgstræning eller coaching.
  • Muligheden for at skræddersy og udvikle din stilling i takt med din og virksomhedens udvikling.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 7.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. januar 2025 4120
22. januar 2025 4079
21. januar 2025 4017
20. januar 2025 4036
19. januar 2025 4086
18. januar 2025 4096
17. januar 2025 4095
16. januar 2025 4004
15. januar 2025 3987
14. januar 2025 3915
13. januar 2025 3879
12. januar 2025 4019
11. januar 2025 4032
10. januar 2025 4079
9. januar 2025 3983
8. januar 2025 3954
7. januar 2025 3883
6. januar 2025 3966
5. januar 2025 4188
4. januar 2025 4209
3. januar 2025 4244
2. januar 2025 4223
1. januar 2025 4222
31. december 2024 4397
30. december 2024 4415
29. december 2024 4432
28. december 2024 4428
27. december 2024 4445
26. december 2024 4439
25. december 2024 4471
24. december 2024 4481