Rekrutteringsfirma
Schneider Electric søger serviceorienterede CTS-teknikere til teams i hele landet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Schneider Electric søger serviceorienterede CTS-teknikere til teams i hele landet


Har du en el-teknisk baggrund, flair for IT samt lyst til at yde førsteklasses service inden for energioptimering og bygningsautomation? Brænder du for at arbejde med grøn omstilling og energioptimering sammen med de dygtigste kollegaer i branchen, og vil du have adgang til den nyeste teknologi og produkter på markedet for bygningsautomation?


Så er du godt på vej til dit nye job som kørende tekniker hos Schneider Electric!

Om jobbet

Som servicetekniker får du ansvaret for at servicere og vedligeholde løsninger inden for energioptimering af bygningsautomatik/BMS-anlæg. Ud fra kundernes ønsker foretager du installation af software og hardware, idriftsætter og indregulerer anlæg og gennemfører ombygninger og udvidelser.

Du tilknyttes et af Schneider Electrics kontorer i enten Ballerup, Aarhus eller i Odense, men til daglig kører du direkte ud til kunden fra din egen bopæl.

Det er din fornemste opgave at være Schneider Electrics ansigt ude hos kunderne. Du yder ikke blot den nødvendige service, men du bidrager også med rådgivning til kunderne, og du benytter din erfaring og faglige kompetence til at komme med forslag til energiforbedringer og optimeringer.

Schneider Electric - og dig

Schneider Electric blev i 2021 kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed. Vi er en innovativ, globalt ledende energikoncern, der har stort fokus på klimarigtige løsninger. Vi gør en stor indsats for at sikre et bæredygtigt samfund med grøn energi - og med dette meningsfulde udgangspunkt arbejder vi hårdt på at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor du får frihed til at handle og mulighed for at udvikle dig og udnytte dit fulde potentiale.

Som servicetekniker ansættes du i Digital Energy, og her leverer vi innovative løsninger inden for effektiv energistyring. Vi er førende på markedet og arbejder passioneret med at skabe de bedste løsninger og yde førsteklasses service for vores kunder.

Vi udvikler os hele tiden, og du kommer med på en rejse, hvor vi løbende forbedrer vores serviceydelser, vores anvendelse af teknologi og - naturligvis - digitaliseringen af vores forretning.

Digital Energy er opdelt i 7 segmenter, der retter sig mod hver sin kundetype og deres særlige behov:

Segmenter

Eksempler på kundetyper

Eksempler på karakteristika/fokus

Generelle bygninger

Hoteller, boligkomplekser, indkøbscentre, kontorbygninger

Omkostningsfokus, benchmark af performance

Healthcare

Regioner/hospitaler

Høje dokumentationskrav, cyber security

Kommuner

Kommuner

Fokus på energibesparelser, samt godt indeklima.

Pharma

Medicinalvirksomheder

Høje dokumentationskrav

Specielle bygninger

Datacentre, produktionsvirksomheder

Cyber security, pålidelighed

Stat

Forsvaret, styrelser

Mange sites tilsluttet få centrale systemer

Uddannelse

Universiteter

Systemintegration, højt specialiserede rum, mange zonestyringer

Lige nu søger vi teknikere til flere af disse teams:

Generelle bygninger

Her leder vi efter 1 servicetekniker til Fyn.

Her er en særlig mulighed for dig, der har mindre erfaring fra området, men har mod på at lære nyt. Du er evt. nyuddannet eller har et par års erfaring fra et teknisk arbejdsområde.

Pharma

Her søger vi 1 servicetekniker til København/Sjælland

Det er en fordel at du har erfaring indenfor Pharma, bygningsautomation og energioptimering. Du kan din PLC programmering og arbejder struktureret

Specielle bygninger

Her søger vi 1 servicetekniker til Viborg området.

På dette område er det vigtigt, at du forstår sammenhænge i komplekse systemer, og at du kan arbejde struktureret under pres.

Uddannelse

Her leder vi efter 1 servicetekniker til København.

Her arbejder du bl.a. med højt specialiserede rum, såsom laboratorier med forsknings- og testforsøg.

Bygningerne indeholder ofte mange zonestyringer, og vores teknikere skal kende sammenhængen mellem bedre indeklima og bedre indlæring.

Kommuner

Her søger vi 1 servicetekniker til Sjælland.

Erfaring indenfor CTS og programmering er et krav. Du arbejder med bygningsautomation, digitale løsninger og energioptimering.
Vi hjælper kommuner med bl.a. at energioptimerer Deres bygninger, der er i kommunerne meget fokus på at nedbringe energiforbruget, og det hjælper vi dem med via Schneider bygningsautomatik.
Der er også rigtigt meget fokus på at have et godt indeklima på f.eks. skolerne, så eleverne har de bedste forudsætninger for en god indlæring.
Så kom og vær med til at passe på klimaet via nedbringelse af energiforbruget, samtidig med at du sørger for et godt indeklima til dem der har Deres daglige gang i kommunale bygninger.

Særlige kompetencer eller erfaring? - Mulighederne er mange!

Hvis du har erfaring med et eller flere af de segmenter, vi arbejder med, eller hvis du har et ønske om at fordybe dig i ét af områderne, så vil vi meget gerne tale med dig.

  • Du trives måske med arbejdet med få store kunder med kritiske anlæg og 24/7 service.
  • Det kan også være, at du har arbejdet med højt specialiserede rum som f.eks. laboratorier med forsknings- og testforsøg.
  • Måske drømmer du om at arbejde i Pharma-teamet, hvor vi i særlig grad lægger vægt på at validere og dokumentere vores løsninger.
  • Hvis du hellere vil arbejde med de mange udfordringer, som kommunerne står over for i forbindelse med optimering og energieffektivisering, så har vi også brug for dig.

På tværs af vores segmenter har vi etableret funktionsteams med teknikere som besidder en ekspertviden indenfor specifikke områder, bl.a. konvertering, systemintegration, ASP/serviceeftersyn og PME. Vi mangler blandt andet nogle dygtige teknikere, der har lyst til og interesse i at arbejde med PME (Power Monitoring Expert). PME handler om spændingskvalitet og realtids elmålere til overvågning af forsyningsnettet og effektfaktor.

Fælles for alle vores serviceteknikere

Du har en baggrund som maskinmester, elektriker, automatiktekniker eller CTS-tekniker - eller du har en anden baggrund, som understøtter opgaverne inden for bygningsautomation. Du har desuden erfaring med digitale løsninger, programmering og god indsigt i bygningsfunktioner som varme, ventilation, køling mv.

Du er en serviceorienteret holdspiller, og dit engagement, din gejst og dit gåpåmod skinner igennem i det daglige. Du er god til at arbejde selvstændigt, og du kan tilrettelægge din egen arbejdsdag. Du kan tale med kunder og kolleger på alle niveauer, fordi du er imødekommende og dygtig til at bruge din faglige viden. Du trives kort sagt i rollen som betroet sparringspartner.

Endelig er det vigtigt, at du behersker både dansk og engelsk, samt at du har kørekort og kan vise straffeattest.

Yderligere information

For den rette ansøger vil der være tale om et selvstændigt job, hvor du løbende udfordres af spændende opgaver. Der er tale om en stilling med fleksible arbejdsforhold i en organisation med dygtige og imødekommende kollegaer. Du får vide rammer, vi er gode til tage imod nye kollegaer, og vi sikrer dig en professional on-boarding med målrettet træning.

Vi tilbyder gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og løn efter kvalifikationer. Du får desuden en god pension og sundhedsordning, fritvalgsordning samt PC, værktøj, telefon mv.

Vi giver vores medarbejdere mulighed for at bruge deres dømmekraft, gøre det bedste for vores kunder og få mest muligt ud af deres energi. Vi lægger vægt på mangfoldighed og retfærdighed. Vi sætter pris på forskelle og byder alle kandidater velkomne.

Du kan læse mere om Schneider Electric på www.se.com/dk

Vi ser frem til at høre fra dig

Ansættelse sker hurtigst muligt, og vi indkalder løbende relevante kandidater, så vi opfordrer dig til at søge snarest muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jeanette Demuth, (Fyn/Jylland), på telefon: +45 30 85 12 93 eller Jan Hoffmann, (København/Sjælland), på telefon +45 30 85 13 25

Gør en forskel - bliv en del af Schneider Electric


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 29.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Lørdag den 24. september 2022

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
27. november 2024 4047
26. november 2024 4015
25. november 2024 4027
24. november 2024 4132
23. november 2024 4143
22. november 2024 4161
21. november 2024 4133
20. november 2024 4187
19. november 2024 4123
18. november 2024 4122
17. november 2024 4267
16. november 2024 4283
15. november 2024 4388
14. november 2024 4313
13. november 2024 4270
12. november 2024 4213
11. november 2024 4206
10. november 2024 4294
9. november 2024 4332
8. november 2024 4278
7. november 2024 4231
6. november 2024 4215
5. november 2024 4135
4. november 2024 4080
3. november 2024 4275
2. november 2024 4293
1. november 2024 4340
31. oktober 2024 4480
30. oktober 2024 4371
29. oktober 2024 4402
28. oktober 2024 4362