Rekrutteringsfirma

CRM Konsulent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

I Royal Unibrew er vi inde i en meget positiv udvikling. Nye ideer, nye produkter, nye markeder, nye initiativer, nye… Vores massive internationale vækst stiller imidlertid stadigt større krav til vores systemlandskab. Det er her du kommer ind i billedet med fokus på vores hastigt voksende Dynamics platform. Vi har brug for dig til at videreudvikle og vedligeholde vores Microsoft Dynamics CRM i Danmark samt udrulningerne til Royal Unibrews øvrige markeder.

Du skal have lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor medarbejdertrivsel og -udvikling ikke bare er flotte ord. Vi kan kun få succes, hvis alle går glade på arbejde, og vi tror, at frihed og tillid er afgørende for netop det. Så får du en god ide, bliver den hørt, og du får opbakning til at handle på den.

Spændende Dynamics projekter fra analyse til implementering
Som en af vores CRM konsulenter er dit primære fokus at omsætte din viden til pragmatiske og bæredygtige løsninger af høj kvalitet. Du skal elske og være god til at kommunikere med forretningen og kunne gennemskue forretningsprocesser, så du efterfølgende kan understøtte dem med løsninger på Dynamics platformen. Du skal også være klar på at blive hørt og involveret ift. den overliggende arkitektur – vi vil helst ikke putte folk i alt for fast definerede roller.

Uanset, hvad du arbejder med, er målet at gøre tingene så enkle som muligt og herunder at tænke i standardløsninger, der kan bruges på tværs af lande og funktioner. Du kan glæde dig til at se dit arbejde blive brugt og værdsat af både kunder og kolleger på tværs af hele den internationale organisation. Dine primære opgaver bliver:
  • At deltage i videreudviklingen og vedligeholdelsen af Microsoft Dynamics CRM i Danmark samt udrulninger til Royal Unibrews øvrige markeder
  • At være i tæt dialog med forretningen for at specificere og implementere værdiskabende løsninger baseret på Microsoft 365 platformens komponenter
  • Faglig sparring i IT omkring anvendelse og udnyttelse af Microsoft Dynamics platformen
  • Udarbejdelse af løsningsbeskrivelser og evt. opfølgning på leverancer med implementeringspartnere
  • at stå for uddannelse og sparring med vores superbrugere i salgsorganisationen
  • Til tider at agere som projektleder på mindre projekter


Din nye arbejdsplads er Royal Unibrew’s hovedkontor i Faxe, når du ikke arbejder hjemmefra, for vi har selvfølgelig udstrakt fleksibilitet.

Proaktiv og nysgerrig teamplayer med et par års erfaring i Microsoft Dynamics CRM
Vi leder efter dig, der synes det er fedt at dele viden og finde frem til løsninger via dialog og gensidig sparring. Du deler vores klippefaste tro på, at en åben og ærlig dialog både skaber bedre løsninger og arbejdsglæde. Du skal samtidig have lyst til at spille aktivt med i teamet ved at løse fælles opgaver samt ikke mindst bidrage til at have det sjovt på arbejdet.

Du kan lide at have mange bolde i luften, og så er du også lidt nysgerrig, både på nye teknologier/muligheder og de mennesker, du er sammen med. Og så vil du bare – ligesom alle os andre – lave nogle fede ting, som brugerne elsker, fordi vi forstår deres behov og har den teknologiske viden til at gøre deres liv nemmere. Derudover rummer dit CV:
  • Sandsynligvis en IT-orienteret uddannelse
  • Gerne Microsoft Dynamics CRM certificeret
  • Et par års erfaring med Dynamics CRM platformen eller lign. Løsninger
  • CRM erfaring indenfor en eller flere områder såsom Sales, Projekt Automation, Field Service, Reporting m.m.
  • Digital og/eller teknisk viden til at kunne drive langsigtet dialog eller at kunne aktivere de rigtige ressourcer for at kunne få de fornødne informationer
  • Kendskab til SharePoint, SAP, Power BI og Power APPS, men det er ikke et krav
  • Fyldende dansk- og engelskkundskaber


Din nye afdeling
Du kommer ind i en IT-organisation, som udvikler sig nærmest endnu hurtigere end resten af virksomheden. Det gør imidlertid ikke, at vi glemmer vores fokus på trivsel og fornuftig balance mellem arbejde og fritid. Vi går ikke så meget op i hierarkier, titler og hvem, der har flest stjerner på skulderen. En god ide er en god ide, uanset om den kommer fra praktikanten eller direktøren.

Det er samtidig meget vigtigt for os, at vi har det godt og sjovt sammen. Derfor gør vi en del ud af sociale arrangementer.

Kontakt og ansøgning
European Search Company håndterer rekrutteringsprocessen og vi ser frem til at modtage dit CV og samt andet relevant materiale hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du derfor kontakte Søren Rosenkrantz, +45 2893 7977 eller Brian Ranvits, +45 2048 0548. Ansøgning og CV fremsendes via nedenstående ansøgningsknap.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer og er Danmarks næststørste drikkevareproducent. Royal Unibrew er især kendt for traditionsrige brands som Faxe Kondi, Nikoline, Egekilde, Pepsi Max, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner, Faxe, Heineken og Vitamalt. Royal Unibrew omsætter for 7,557 mia. kr. (2020) og beskæftiger i alt ca. 3.000 medarbejdere globalt heraf ca. 1.000 i Danmark. Royal Unibrew har produktion i Danmark, Finland, Norge, Baltikum, Italien og Frankrig, og hovedkontoret er beliggende i Faxe.

Royal Unibrew er en arbejdsplads med medarbejdere, som engagerer sig i og er stolte af både produkter og brands. Hos Royal Unibrew er kunden i fokus og forbrugerne det største aktiv. Virksomheden sætter en ære i at producere og sælge kvalitetsprodukter til forbrugere – både i Danmark og internationalt. Læs mere på www.royalunibrew.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 19.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. december 2024 4439
25. december 2024 4471
24. december 2024 4481
23. december 2024 4491
22. december 2024 4465
21. december 2024 4458
20. december 2024 4464
19. december 2024 4233
18. december 2024 4079
17. december 2024 3972
16. december 2024 3959
15. december 2024 4022
14. december 2024 4022
13. december 2024 4072
12. december 2024 3929
11. december 2024 3933
10. december 2024 3879
9. december 2024 3848
8. december 2024 3875
7. december 2024 3927
6. december 2024 3947
5. december 2024 3896
4. december 2024 3879
3. december 2024 3836
2. december 2024 3725
1. december 2024 3882
30. november 2024 4004
29. november 2024 4061
28. november 2024 4109
27. november 2024 4047
26. november 2024 4015