VIL DU ACCELERERE DIN KARRIERE OG DEN GRØNNE OMSTILLING? BLIV GRADUATE I [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

VIL DU ACCELERERE DIN KARRIERE OG DEN GRØNNE OMSTILLING? BLIV GRADUATE I energinet


Vil du være med til at udvikle et 100% grønt energisystem og kickstarte din karriere?

Så er det nu, du skal gribe muligheden for at blive graduate i energinet.

Som én af vores 18 nye graduates med opstart 1. september 2023 får du:

  • Stort ansvar fra dag 1
  • Udvist en høj grad af tillid
  • Mulighed for at lære nyt og udvikle dig hver eneste dag

Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Fredericia eller Ballerup i en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen – du får f.eks. tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads, så du bedst muligt kan afveksle mellem at være på kontoret i Fredericia eller Ballerup og hjemme.

SÆT FOKUS PÅ DIN LÆRING OG UDVIKLING
Som graduate hos energinet bliver du en del af et to-årigt program med sammenhold, fede opgaver og udvikling i fokus. I løbet af de to år kommer du igennem tre rotationer af hver 8 måneder, som du selv er med til at sammensætte på baggrund af dine interesser og udviklingsønsker. Vi hjælper dig naturligvis også med at udvide din faglige værktøjskasse og udfordrer dig undervejs, så du kan sætte din viden bedst muligt i spil i en energisektor, som skal være med til at gøre Danmark og verden grønnere.

Det gør vi i form af en række interne kurser, en mentor, en buddy (nuværende graduate), et unikt sammenhold med de øvrige graduates samt 15% dedikeret graduate-tid. Herudover får du sparring med erfarne og engagerede ledere i forhold til, hvor og hvordan du kan udvikle dig i energinet. Alt sammen for at skabe det bedst mulige afsæt for din videre karriere i energinet efter programmet.

MODIG, ENGAGERET, RELATIONSSKABENDE OG NYUDDANNET
Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse på kandidat- eller diplomniveau og maksimalt ét års erhvervserfaring efter endt uddannelse. Vi er åbne over for alle uddannelsesbaggrunde – og er kun nysgerrige på, hvad du kan bidrage med i forhold til din specifikke baggrund. Vi lægger derfor stor vægt på dine personlige kompetencer og forventer, at du er engageret, nysgerrig og reflekterende omkring både din omverden og din egen udvikling. Derudover har du formentlig opnået erfaring ved siden af studiet fra udlandsophold, praktik, frivilligt arbejde eller studiejob.

Dine konkrete arbejdsopgaver afhænger af det specifikke forløb, du sammensætter, men grundlæggende er det vigtigt, at du kan se dig selv hjælpe os med at nå en eller flere af vores målsætninger fra vores vision “Grøn energi for en bedre verden”, som bl.a. omhandler:

  • Udvikling, planlægning og drift af et 100% grønt energisystem
  • Understøtte transitionen til en fuld agil IT-organisation, med afsæt i den nyeste viden inden for fx softwareudvikling, cybersikkerhed, datahåndtering, machine learning, data science og IoT
  • Understøtte det gode samarbejde med myndigheder, interessenter og andre lande
  • Udvikling og implementering af innovative løsninger indenfor sektorkobling, power-to-X, energiøer og CCS (carbon capture and storage)
  • Bidrage til effektive processer inden for HR, ledelsesstøtte eller kommunikation af energinets arbejde, både internt i organisationen og eksternt til det omgivende samfund.
  • Være med til at sikre miljøets betingelser trods massiv udbygning af energinettet

Ovenstående er på ingen måde udtømmende, da vi konstant udvikler vores arbejdsopgaver og metoder. Hvem ved, måske fører din gode ide til vores næste store projekt.

ANSØGNING OG KONTAKT
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 1. februar 2023 kl. 23.59.
Angiv i din ansøgning, hvis du har særlige ønsker til lokation (Fredericia/Ballerup).

Du bedes desuden uploade en kort video (max. 1 minut) af dig selv, hvor du svarer på følgende:

  1. Hvad er din motivation for at søge netop energinets graduateprogram?
  2. Hvilken forskel kan du gøre i energinet?

Vi afholder assessment i Fredericia d. 6. marts 2023, hvor du skal kunne deltage hele dagen. Sæt derfor allerede nu X i kalenderen.

Vil du mødes os, inden du sender din ansøgning? Så tilmeld dig vores virtuelle graduatemesse d. 18. eller 24. januar her: https://forms.office.com/e/cukkrEiFcb

Du kan også med fordel læse mere om programmet og vores arbejdsplads her: Job og karriere | energinet og følge vores nuværende graduates og stille spørgsmål til programmet på Graduate i energinet på LinkedIn. Sidst, men ikke mindst, er du velkommen til at kontakte programleder, Stine Bruun, på [email protected]

energinet er en selvstændig offentlig virksomhed, der varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.energinet.dk.

Se film om energinet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 1.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Onsdag den 01. februar 2023

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
28. december 2024 4428
27. december 2024 4445
26. december 2024 4439
25. december 2024 4471
24. december 2024 4481
23. december 2024 4491
22. december 2024 4465
21. december 2024 4458
20. december 2024 4464
19. december 2024 4233
18. december 2024 4079
17. december 2024 3972
16. december 2024 3959
15. december 2024 4022
14. december 2024 4022
13. december 2024 4072
12. december 2024 3929
11. december 2024 3933
10. december 2024 3879
9. december 2024 3848
8. december 2024 3875
7. december 2024 3927
6. december 2024 3947
5. december 2024 3896
4. december 2024 3879
3. december 2024 3836
2. december 2024 3725
1. december 2024 3882
30. november 2024 4004
29. november 2024 4061
28. november 2024 4109