Vi søger en talstærk og selvstændig studerende i den gode sags tjeneste

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Trives du i Excel, og ønsker du at få indblik i, hvordan man sikrer økonomisk forsvarlig fundraising i NGO-branchen? Så er det lige dig, som vi står og mangler som student i privat fundraising.

Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation og driver omkring 200 aktiviteter på tværs af landet for udsatte børn og unge. Vi ved, at vi kun kan lykkes med dette, hvis vi har en sund og effektiv organisation. Lige nu søger vi en kollega, som får en helt central rolle i dette. Du vil blive tilknyttet privat fundraising. I privat fundraising indsamler vi penge fra private personer gennem engangsdonationer og faste månedlige bidrag. Dette sker både via SMS, Facebook og telemarketing.

Dine arbejdsopgaver:
Som student i privat fundraising vil du have en vigtig rolle i at monitorere vores aktiviteter og økonomi, så de aktivitetsansvarlige får et overblik over aktiviteternes performance og kan tilrette aktiviteter herefter. Dine opgaver vil primært skulle løses i Excel, hvor du skal indtaste resultaterne fra vores forskellige aktiviteter. Du vil hurtigt blive kastet ud i selvstændige opgaver, og du vil selv skulle strukturere din arbejdstid. Derfor er det vigtigt, at du har et stort gåpåmod og trives med at tage ansvar.

De specifikke opgaver er eksempelvis:
Hver måned at indtaste antallet af donorer, indtægter, udgifter, udmeldelser, manglende betalinger mv.
Overvåge resultaterne hos vores eksterne telemarketing agency via et dashboard, indtaste resultaterne i vores egne Excel ark, følge op hos de ansvarlige og rapportere til konsulenten for privat fundraising, om de er on track med målsætningen.

Dine kompetencer:
Du er sandsynligvis i gang med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, men den specifikke uddannelse er ikke afgørende, så længe du er vant til at arbejde med tal. Det kan eksempelvis være cand.scient., cand.merc., cand.scient.pol., cand.adm.pol., cand.oecon., cand.polit. cand.soc., professionsbachelor i økonomi eller administration eller lignende
Du har god talforståelse og glad for at arbejde i Excel (der er ikke krav om avanceret niveau)
Du motiveres af at tage ansvar og løse dine opgaver selvstændigt

Dit udbytte som student i privat fundraising hos Ungdommens Røde Kors:
Værdifuld erfaring med monitorering af performance, indtægter og udgifter
Et unikt indblik i privat fundraising i NGO-branchen
En masse søde kollegaer, som vil sætte stor pris på dit arbejde. Vi kan tilbyde en hyggelig arbejdsplads med højt til loftet, god humor og en behagelig omgangstone.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15 timer om ugen. Det er vigtigt, at du har mulighed for at ligge 5-7 af dine timer enten mandage eller onsdage på sekretariat på Hejrevej 30 i København NV. Vi tilbyder ansættelse efter overenskomst og betalt frokostpause. Vi lægger vægt på en god balance mellem studie og arbejdsliv, og der er mulighed for fleksibilitet, f.eks. i forbindelse med dine eksamener.
Har du spørgsmål til vores arbejde, og hvad stillingen indeholder af konkrete opgaver, er du velkommen til at skrive til konsulent for privat fundraising Tasja Lunden ([email protected]), der vil være ansvarlig for dine kommende arbejdsopgaver.
Vi kalder løbende ind til samtale, så skynd dig at få din ansøgning afsted. Opstart er snarest muligt og senest 1. marts. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du giver samtykke til, at vi må indhente børneattest i forbindelse med ansættelsen og løbende gennem ansættelsesforholdet.

Om Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark. Vores 3000 frivillige driver cirka 200 ung-til-ung aktiviteter i hele landet, hvor 10.000 børn og unge deltager. Og med partnerskaber i Afrika, Mellemøsten, Østeuropa og Grønland engagerer vi hvert år endnu flere børn og unge i frivillige, sociale fællesskaber globalt. Det gør vi med en tro på, at alle kan være noget særligt for nogen – uanset hvor og hvad man kommer fra. Aktiviteterne spænder fra ferielejre, klubaktiviteter, lektiecaféer og rådgivningstjenester til aktiviteter på krisecentre, hospitaler, psykiatriske afdelinger og i fængsler.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 13.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. november 2024 4143
22. november 2024 4161
21. november 2024 4133
20. november 2024 4187
19. november 2024 4123
18. november 2024 4122
17. november 2024 4267
16. november 2024 4283
15. november 2024 4388
14. november 2024 4313
13. november 2024 4270
12. november 2024 4213
11. november 2024 4206
10. november 2024 4294
9. november 2024 4332
8. november 2024 4278
7. november 2024 4231
6. november 2024 4215
5. november 2024 4135
4. november 2024 4080
3. november 2024 4275
2. november 2024 4293
1. november 2024 4340
31. oktober 2024 4480
30. oktober 2024 4371
29. oktober 2024 4402
28. oktober 2024 4362
27. oktober 2024 4444
26. oktober 2024 4462
25. oktober 2024 4149
24. oktober 2024 4383