Enhedsleder til Odense Arrest

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du være med i et stærkt og effektivt ledelsesteam i Institution Odense og Sydøstjylland? Så er muligheden her nu.

kriminalforsorgen søger en enhedsleder til Odense Arrest som, med blik på tværs af hele Institution Odense og Sydøstjylland, kan være en stærk faglig leder for medarbejderne i enheden.

Om stillingen

Organisatorisk refererer enhedslederen til enhedschefen, og har ledelsesmæssigt ansvar for og ledelsesmæssig kompetence i forhold til arresthusenes drift, så dette sker i overensstemmelse med kriminalforsorgens principprogram, værdier, medarbejder- og ledelsesgrundlaget samt arresthusets målsætninger.

Som enhedsleder vil du i samarbejde med enhedschefen medvirke til at sikre drift- og målopfyldelse i arresten gennem din faglige ledelse på en måde, så det hænger sammen med strategien.

Du vil være det faglige bindeled mellem cheferne i institutionen og medarbejderne. Dermed er det din faglighed, der sikrer, at din enhed når de faglige mål, der fastsættes.

I hverdagen skal du have øje for at give faglig sparring til medarbejderne, så du bidrager til den fortsatte udvikling. Det er vigtigt, at du skaber tværgående sammenhæng mellem enhedens forskellige fagligheder og differentierede arbejdsopgaver. I det arbejde vægter vi dine evner til at praktisere faglig ledelse højt.

Generelle arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for at varetage faktisk drift
  • Sikre implementering, udvikling og opfølgning af aktiviteter i arresthuset
  • Sikre målopfyldelse vedrørende resultatkontrakten i arresthuset
  • Ansvarlig for sagsbehandlingen, forsorgs- og afgørelsesmøderne i arresthuset

Arbejdsopgaver vedrørende personale

  • Medvirke til at skabe jobberigelse hos personalet i deres daglige arbejde
  • Motivere til et godt arbejdsmiljø
  • Medvirke til at informationer videreformidles mellem ledelse og medarbejdere
  • Ansvarlig for indberetning af arbejdsskadesager
  • Ansvarlig for sikkerheden - herunder beredskabsplaner/alarmplaner
  • Ansvarlig i forbindelse med arbejdsopgaver omkring ferie samt tjenesteplanlægningen

Arbejdsopgaver vedrørende de indsatte

  • Varetagelse af sager vedrørende vold- og trusselsepisoder mellem indsatte
  • Ansvar for disciplinærområdet vedrørende de indsatte og sparringspartner til forhørslederne/vagthavende
  • Ansvar for korrekt brug af magt- og sikringsmidler, herunder at den skriftlige sagsbehandling er korrekt
  • Ansvarlig for at identifikation af de indsatte, sikkerhedsvurderinger, foto mv. altid er opdateret
  • Ansvarlig for gennemførsel af daglige visitationer
  • Træffer beslutning om særlige foranstaltninger, f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af narkotiske stoffer i arresthuset, særlige ringetilladelser mv.

Om dig

Du har solid erfaring inden for dit fagområde, som du anvender til at udøve faglig ledelse, så enheden leverer en korrekt opgaveløsning af høj kvalitet.

Du formår på én gang sikkert at styre driften samtidig med, at der kontinuerligt bliver taget hånd om udviklingsopgaverne og de tiltag fra institutionsledelsen, som du skal medvirke til at implementere i driften.

Det er vigtigt, at du udviser integritet og gennemslagskraft og derigennem går foran som en rollemodel for medarbejderne.

Du har en relevant lederuddannelse eller er motiveret for at tage det. Samtidigt er det forventningen, at du fortsat ønsker at udvikle og dygtiggøre dig.

Vi forventer ydermere, at du

  • kan sætte tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde og motivere til et godt arbejdsmiljø
  • kan udøve faglig ledelse med engagement og tillid samtidig med, at du bevarer overblikket
  • kan nedbryde mål til konkrete arbejdsopgaver, skabe mening med beslutningerne, og stå på mål for de beslutninger, din enhedschef og institutionsledelse melder ud.

Om institutionen/enheden

Institutionen består af arresthusene i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Vejle og Odense, KiF i Odense, Haderslev, Esbjerg og Kolding samt I.O. Du vil få dit primære ophæng i Odense Arrest.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling ledig til besættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til tjenestemandsloven for allerede uniformerede tjenestemænd i kriminalforsorgen.

Aflønning sker efter principperne i Ny Løn, og lønindplaceringen er i henhold til lønaftalen mellem kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i løngruppe 6. Der kan være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Som udgangspunkt er din arbejdstid 37 timer om ugen, men du ansættes uden højeste arbejdstid (tjenestetid).

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med dertilhørende institutioner.

Du vil blive ansat i Institution Odense og Sydøstjylland med primært tjenestested i Odense arrest, Tinghusgade 2, 5000 Odense

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Ansøgning

Skriv en motiveret ansøgning og fortæl, hvorfor du gerne vil være enhedsleder i Odense Arrest. Skriv gerne noget om, hvilke muligheder du ser, og hvad det særligt er, du kan byde ind med. I CV’et bedes du angive dine tidligere (og nuværende) funktioner i kriminalforsorgen, tidligere ansættelser, formel uddannelse og lignende.

Ansøgningsfristen er den 8. januar 2024

Som tjenestemand skal du anmode din nærmeste chef om at få en bedømmelse.

Denne bedømmelse uploades senest den 12. januar 2024

Det forventes, at der afholdes 1. samtale i uge 3 - 2024

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort. Inden ansættelsen skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef Naeem Anwar Sheikh på tlf.: 72558330 eller institutionschef Maibrit Christensen på tlf.: 72554742.

kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 11.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Mandag den 08. januar 2024

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
2. februar 2025 4150
1. februar 2025 4231
31. januar 2025 4352
30. januar 2025 4315
29. januar 2025 4255
28. januar 2025 4234
27. januar 2025 4189
26. januar 2025 4157
25. januar 2025 4176
24. januar 2025 4190
23. januar 2025 4120
22. januar 2025 4079
21. januar 2025 4017
20. januar 2025 4036
19. januar 2025 4086
18. januar 2025 4096
17. januar 2025 4095
16. januar 2025 4004
15. januar 2025 3987
14. januar 2025 3915
13. januar 2025 3879
12. januar 2025 4019
11. januar 2025 4032
10. januar 2025 4079
9. januar 2025 3983
8. januar 2025 3954
7. januar 2025 3883
6. januar 2025 3966
5. januar 2025 4188
4. januar 2025 4209
3. januar 2025 4244