Rekrutteringsfirma

Automationsspecialist til Gram Equipments Data & Teknologi-team dedikeret til fremtidens automatiseringsteknologier

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

På vegne af Gram Equipment A/S i Kolding søger vi en automationsspecialist til udvikling af fremtidens teknologier i en globalt førende virksomhed. Forestil dig at blive en del af et voksende team, hvor teknologi, passion og udvikling er i fokus. Hvis tanken om at forbedre og udfordre dagens teknologi vækker din interesse, så læs mere om denne mulighed for at blive en del af Data & Teknologi-teamet dedikeret til nye automatiseringsteknologier.

Om jobbet

Ud af Gram Equipments 550 medarbejdere arbejder 40 i automationsafdelingen. Teamet er globalt og består af engagerede medarbejdere, der p.t. er fordelt på sites i Kolding (hovedparten), Tyrkiet, Kina og USA. Med reference til Global Head of Automation vil du som automationsspecialist indgå i det nyoprettede Data & Teknologi-team, der skal fokusere på udvikling af fremtidens teknologier til virksomheden.

Da Gram Equipment er den førende producent inden for iscremeindustrien, har man en stærk dedikation til altid at være på forkant med nye og innovative digitale løsninger. Data & Teknologi driver innovation og standardisering af automatiseringsløsninger. Teamet sidder sammen med de 3 andre teams: Hardware, Software og Standardprodukter i automatiseringsafdelingen på førstesalen i nogle indbydende, lyse lokaler i det nybyggede domicil i Kolding nær motorvejen.

Som automationsspecialist vil du udføre forskellige opgaver. Fra at designe og implementere visionære projekter til at undersøge nye løsninger og udvikle ny teknologi vil din læringskurve pege opad. Andre opgaver vil inkludere:

  • brug af maskinlæring til at optimere produktionslinjer
  • vedligeholdelse af virksomhedens automatiseringsværktøjskasse og standarder
  • VPN-løsninger
  • analyse af data
  • udvikling og vedligeholdelse af websteder på SharePoint.

Kvalifikationer og kompetencer

Du har en relevant teknisk uddannelse som softwareingeniør, automationsingeniør, maskinmester eller lignende med erfaring inden for højniveau PLC- og HMI-programmering. Du trives i en rolle, der forpligter dig til at anvende ekspertise og teknologi i dine daglige opgaver. Du nyder at dykke ned i tekniske detaljer samt at arbejde praktisk. Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • mindst 5 års erfaring inden for automationsbranchen
  • erfaring med visionsystemer og opstillinger
  • arbejde med data og analyse af data
  • erfaring med netværksdesign og konfiguration
  • programmeringsfærdigheder inden for PLC og gerne højniveau-sprog.

Har du erfaring med programmeringsprojekter i forbindelse med udvikling af større og komplekse procesanlæg især i fødevareindustrien, er det et stort plus.

Koncernsproget er engelsk, som du forventes at beherske i både skrift og tale.

Personlig profil

Det er altafgørende, at du trives med en bred kontaktflade i et professionelt og internationalt miljø.

Din arbejdsform er struktureret, systematisk og organiseret samtidig med, at du evner at udfordre det bestående og finde nye, kreative løsninger. Dine kollegaer betegner dig som samarbejdsorienteret, en Ole-opfinder-type og en god sparringspartner.

Som person er du udadvendt, vedholdende, og du kommunikerer åbent og ærligt på alle niveauer i organisationen og med eksterne partnere. Du har en naturlig gennemslagskraft, der bygger på din konstruktive tilgang til opgaverne, og ikke mindst dit gode humør.

Gram Equipment A/S tilbyder

Du bliver en del af en markedsledende, solid virksomhed i vækst, der arbejder med branchens nyeste teknologier. Du kan se frem til fleksible arbejdstider, mulighed for at arbejde hjemmefra to dage om ugen, en populær massageordning, en frokostordning, en aktiv personaleforening og sociale arrangementer i løbet af året. Du tilbydes et job med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, hvor du vil få stor mulighed for at præge din egen hverdag og fremtidige personlige og faglige udvikling. Særlige begivenheder og milestones bliver selvfølgelig fejret med is!

Læs mere om Gram Equipment A/S her.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og indkalder derfor kandidater til samtaler løbende.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering, att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller [email protected].



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 15.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. januar 2025 4120
22. januar 2025 4079
21. januar 2025 4017
20. januar 2025 4036
19. januar 2025 4086
18. januar 2025 4096
17. januar 2025 4095
16. januar 2025 4004
15. januar 2025 3987
14. januar 2025 3915
13. januar 2025 3879
12. januar 2025 4019
11. januar 2025 4032
10. januar 2025 4079
9. januar 2025 3983
8. januar 2025 3954
7. januar 2025 3883
6. januar 2025 3966
5. januar 2025 4188
4. januar 2025 4209
3. januar 2025 4244
2. januar 2025 4223
1. januar 2025 4222
31. december 2024 4397
30. december 2024 4415
29. december 2024 4432
28. december 2024 4428
27. december 2024 4445
26. december 2024 4439
25. december 2024 4471
24. december 2024 4481