Rekrutteringsfirma

Geoforum søger konsulent til strategiimplementering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Geodata bliver en stadig vigtigere bestanddel i samfundsbeslutninger, og Geoforum ønsker at understøtte dette strategisk. Har du erfaring med strategiprocesser i en medlemsorganisation, er stillingen måske noget for dig.

People Company søger for Geoforum en strategikonsulent til at medvirke til implementering af foreningens strategi. Du bliver en central del af et medlemsorienteret sekretariat. Med reference til sekretariatschefen vil du blive en vigtig del i Geoforums – og Geodatabranchens – udvikling.

Geodata (geografisk information) er et vigtigt element i samfundets beslutningsgrundlag. Det være sig i forhold til klima-, miljø- og bæredygtighed, i forhold til kritisk infrastruktur, forsvar og sikkerhed, samt i den generelle digitalisering af samfundet. Vi kan bruge din hjælp til at sikre en effektiv implementering af de strategiske tiltag, som Geoforums bestyrelse ønsker gennemført med grundlag i foreningens ”Strategi 2023+”.

Stillingen er nyoprettet og du kommer til at indgå i foreningens lille sekretariat. Du vil sammen
med det øvrige sekretariat desuden støtte op om den store indsats fra foreningens mange frivillige og derved være med til at styrke udvalgsarbejdet.

Om jobbet:

  • Du kommer til at indgå i det centrale strategiarbejde bl.a. i bestyrelsen og i de udvalg, der arbejder med strategiens fagpolitiske prioriteter: Faldende rekrutteringsgrundlag, Geodata er blevet kritisk infrastruktur samt Geodata som en grundsten for en bæredygtig fremtid. Du skal kunne deltage på lige fod med medlemmerne i dette arbejde og også være klar til at drive strategiarbejdet frem til sin afslutning
  • Du skal selvstændigt kunne påtage dig ansvaret for at udarbejde strategidokumenter på udvalgte områder – f.eks. sikkerhed og kritisk infrastruktur – fra analysefasen over dataindsamling og interview med udvalgte interessenter til at sammenfatte og beskrive konklusioner, der skal formidles til omverdenen
  • Som en integreret del af sekretariatet indgår du også i det øvrige medlemsarbejde, hvor der
    a. arrangeres efteruddannelse og den årlige ”Kortdage”-konference. Du skal medvirke til at sammensætte indhold, beskrive, arrangere og afholde arrangementer for foreningens medlemmer.
  • Det forventes desuden, at du bliver en del af at betjene udvalg og medlemmer, og bidrager til formidling af foreningens budskaber via foreningens hjemmeside, nyhedsbreve og SoMe-aktiviteter – og i øvrigt giver en hånd med, når det kræves

Om dig:

  • Der kan være flere faglige indgangsvinkler til dette job. Du har muligvis en uddannelsesmæssig baggrund inden for Geodatabranchen som f.eks. geograf, ingeniør eller landinspektør. Du kan også have en uddannelse inden for kommunikation, eller en naturvidenskabelig baggrund på min. bachelorniveau, hvor du har tilegnet dig kompetencer med geodata og formidling. Du har gerne praktisk erfaring fra en lignende stilling f.eks. fra en brancheorganisation eller en politisk organisation, hvor du har været med til at drive lignende strategiske processer og formidle budskaber
  • Som person er du udadvendt, serviceminded, løsningsorienteret og har gode samarbejdsevner. Du kan begå dig på flere niveauer af faglighed. Du skal have god energi og vise engagement, og du trives med at tage et ansvar og drive processer selvstændigt. Du skal også være klar til at byde ind med dine egne vinkler på en opgaveløsning, selvom du sidder over for nogle af branchens stærkeste kompetencer. At kunne tænke visionært og have ”skæve” vinkler på en sag vil være et plus. Opgavernes karakter kræver også, at du skal have analytiske evner, være god til at skabe dig et overblik, arbejde struktureret og kunne følge op i forhold til planer, der arbejdes efter at indfri
  • Det vil være en fordel, hvis du har interesse og forståelse for teknologi, og at du har arbejdet med hjemmesider – gerne WordPress – men det er ikke et krav
  • Vigtigst af alt – som person er du glad, smilende, humoristisk indstillet, imødekommende og villig til at give en hånd med, når det er påkrævet. Du bliver en del af en lille, agil organisation, hvor alle hjælper alle, når der er behov for det

Geoforum tilbyder:

  • Geoforum har sekretariat hos Ingeniørforeningen på Kalvebod Brygge og indgår i fællesskabet her, bl.a. kantine og arrangementer med de øvrige ansatte
  • Et spændende job med en alsidig hverdag, en stor grad af selvstændighed, høj faglighed og god mulighed for at sætte dit fingeraftryk på Geodatabranchens – og samfundets – fremtid
  • En central placering i en lille agil organisation med gode udviklingsmuligheder og et godt arbejdsmiljø
  • En løn, der svarer til dine kvalifikationer, samt pensions- og sundhedssikringsordninger, deltid, f.eks. 30 timer/uge kan evt. være en mulighed for den rette person, ligesom der vil være gode muligheder for en fleksibel arbejdsdag og hjemmearbejdsplads (et par dage om ugen)
  • Gode og ordnede forhold – tiltrædelse efter aftale

Interesseret? Vi glæder os til at høre fra dig.


Søg jobbet her Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på tlf. 2146 1711/ [email protected]. Eller sekretariatschef Jesper Høi Skovdal, Geoforum, på tlf. 2280 9039/[email protected].

Om Geoforum:

Geoforum er et interessebaseret, fagligt forum for alle, der beskæftiger sig professionelt med viften af anvendelser af geografiske informationer og data. Medlemmerne spænder fra private virksomheder over offentlige institutioner til forskere, undervisere og privatpersoner.

Geoforum arbejder på at styrke udvekslingen blandt medlemmerne om ny faglig viden og at udbrede viden i samfundet om geodata og deres værdi og anvendelse. Aktiviteterne består i medlemsmøder, seminarer og kurser. Der er også etableret en række udvalg, der adresserer faglige problemstillinger og muligheder. Hertil kommer Geoforums konference, Kortdage, der er den store årlige faglige satsning. På konferencen fejres også den årlige uddeling af Geodataprisen, der hædrer banebrydende anvendelse og formidling af geografiske informationer.

Aktiviteterne drives for hovedpartens vedkommende af indsatsen hos et stort antal frivillige blandt medlemmerne. Geoforum sekretariat har til huse i IDA-bygningen på Kalvebod Brygge i København og består pt. af 2 personer, der sammen med over 100 frivillige driver foreningens mange aktiviteter.

Læs mere om Geoforum på geoforum.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 29.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 4491
22. december 2024 4465
21. december 2024 4458
20. december 2024 4464
19. december 2024 4233
18. december 2024 4079
17. december 2024 3972
16. december 2024 3959
15. december 2024 4022
14. december 2024 4022
13. december 2024 4072
12. december 2024 3929
11. december 2024 3933
10. december 2024 3879
9. december 2024 3848
8. december 2024 3875
7. december 2024 3927
6. december 2024 3947
5. december 2024 3896
4. december 2024 3879
3. december 2024 3836
2. december 2024 3725
1. december 2024 3882
30. november 2024 4004
29. november 2024 4061
28. november 2024 4109
27. november 2024 4047
26. november 2024 4015
25. november 2024 4027
24. november 2024 4132
23. november 2024 4143