Rekrutteringsfirma
Finance Business Partner til OneMed A/S

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Finance Business Partner med kommercielt fokus til OneMed A/S


Har du god forretningsforståelse, interesse for strategi, lønsomhedsanalyser og profitabilitet? Har du lyst til at blive en del af en organisation i vækst? Hørte vi dig svare ja til det hele? Så læs endelig med her!


Hos OneMed ligger vi ikke på den lade side, når det kommer til at blive klogere på vores forretning og udvikling. Derfor søger vi nu en Finance Business Partner til at støtte op om både OneMed og vores danske datterselskaber. Du kommer til at spille en kritisk rolle i at forbinde økonomifunktionerne med forretningsstrategi og operationel beslutningstagning.

Datadrevet og driftig…
Er nok nogen af de ord, der beskriver os bedst som virksomhed, og vi går op i at holde orden i vores penalhus. Det gør vi bl.a. ved kontinuerligt at følge op på planer og processer samt være forudseende ift. markeds- og branchebevægelser. Dette er også nogle af de ting, vi ønsker din ekspertise til. Skal vi opsummere det kort, håber vi konkret på hjælp til følgende opgaver:

  • Analyse og afrapportering: Du skal være med til at sikre, at vores management rapporteringer, forecasts og budgetprocesser gennemføres i høj kvalitet. Du vil bl.a. skulle udføre lønsomhedsanalyser både internt og i vores datterselskaber samt deltage i performancerapportering, risikovurdering, fastsatte KPI’er, samt controlling.
  • Integration og support: Vi ønsker din hjælp til at sikre, at virksomheder, der bliver en del af OneMed i Danmark, får den rette support ved integrationen. Dette inkluderer implementering af den finansielle model samt dataintegration. Derudover skal du støtte vores salgsenheder i relevante analyser af branche- og markedsbevægelser.

  • Drift og administration: Vi ser frem til, at du aktivt bidrager til, at datagrundlaget, herunder især salgsstatistikker, for OneMeds fortsatte virkeer validt og af høj kvalitet. Det gør du bl.a. ved at drive udarbejdelsen af rullende forecasts samt budget- og capexprocesser, følge op på forretningspræstationen på det danske marked men også foretage ad hoc-analyser ifm. projekter.


Som person er du struktureret og detaljeorienteret – og du er glad for at have dialog med interessenter i hele organisationen, og kunne fremføre dine skarpe analyser og anbefalinger. Er du stærk i at sammensætte og præsentere en powerpoint, er det kun et plus. Ligeledes skal du færdes hjemmevant i forskellige ERP-systemer og analyseværktøjer - hvilke er ikke vigtigt, så længe du har mod på at lære nye at kende.

Vores vision og værdier er vigtige for os…
Hos OneMed går vi op i at skabe bedre sundhed for alle. Som en del af Asker Healthcare Group er det vores vision at være den førende sundhedskoncern i Europa inden for medicinske udstyr.

Vi arbejder for at skabe værdi for og opbygge relationer med vores kunder, aktionærer og andre samarbejdspartnere baseret på vores kerneværdier; Omsorg for kunden - vi overgår vores kunders forventninger og etablerer langsigtede, tillidsfulde partnerskaber med kunder og leverandører. Passion for udvikling - vi udfordrer hele tiden den måde, vi gør tingene på, så vi kan udvikle os selv og vores forretning. At tage ansvar - vi tager ansvar for vores kunder, vores ansatte og miljøet, og holder hvad vi lover, leverer til tiden og har fokus på en bæredygtig værdikæde som skåner miljøet mest muligt, og går op i at levere den bedst mulige kundeoplevelse.

Analyse-entusiast…
Skal man nok være for at begå sig bedst muligt i rollen. Vi forestiller os, at du er uddannet indenfor økonomi og regnskab fx cand.merc. eller HD-R, og har min. 5 års erfaring fra rollen som Controller, Finance Business Partner eller lignende. Det er ydermere en fordel, hvis du har erfaring med interessentstyring og kommunikation med stakeholders på flere niveauer. Afrundingsvist forventer vi, at du er datadrevet og analytisk anlagt samt arbejder proaktivt og selvstændigt – men også holder af kollegialt fællesskab og at samarbejde med resten af teamet.

Vil du være med hos OneMed?
Så send os endelig dit motiverede cv via ‘ansøg nu’ knappen her på siden. Vi har teamet op med Konsulenthuset ballisager A/S ifm. ansættelsesprocessen, så har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Louise Basic Poulsen på mail: [email protected] (bemærk at Louise holder ferie lige nu, men er tilbage mandag den 5/8). Ansøgningsfristen er 11/8-2024, da vi håber, at vores nye kollega starter senest 1/10-2024. Vi indkalder til samtaler løbende, så send os hellere dit CV i dag end i morgen.

Da vi går ind i en sommerperiode, kan du regne med at høre fra os i starten af august.

Lidt mere om os:
OneMed A/S er en del af svenske Asker Healthcare Group. Asker opbygger og opkøber førende virksomheder inden for medicinsk udstyr og services i Europa. Gruppen er tilstede i 14 lande og består af mere end 40 virksomheder, der støtter sundhedsudbydere og patienter med at forbedre patientresultater, reducere de samlede omkostninger til behandling og sikre en retfærdig og bæredygtig værdikæde. Asker Healthcare Group har hovedkontor i Stockholm i Sverige og har en årlig omsætning på SEK 13 milliarder. I Danmark ejer Asker Healthcare Group virksomhederne OneMed A/S, ZiboCare A/S, Mobilex A/S samt Wolturnus A/S.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 12.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. november 2024 4015
25. november 2024 4027
24. november 2024 4132
23. november 2024 4143
22. november 2024 4161
21. november 2024 4133
20. november 2024 4187
19. november 2024 4123
18. november 2024 4122
17. november 2024 4267
16. november 2024 4283
15. november 2024 4388
14. november 2024 4313
13. november 2024 4270
12. november 2024 4213
11. november 2024 4206
10. november 2024 4294
9. november 2024 4332
8. november 2024 4278
7. november 2024 4231
6. november 2024 4215
5. november 2024 4135
4. november 2024 4080
3. november 2024 4275
2. november 2024 4293
1. november 2024 4340
31. oktober 2024 4480
30. oktober 2024 4371
29. oktober 2024 4402
28. oktober 2024 4362
27. oktober 2024 4444