Praktik i Dokumentation & Sikkerhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Har du en god teknisk forståelse? Kan du formidle kompliceret, teknisk indhold på en letforståelig måde? Og har du lyst til at bidrage til nogle af de mest innovative automationsløsninger til danske industrivirksomheder? Så læs med her.

Vi søger nemlig nysgerrige og løsningsorienterede praktikanter til vores afdeling i Documentation & Safety, som har lyst til at afprøve teori i praksis.

Dit praktikforløb

Som praktikant bliver du tilknyttet vores softwareafdeling i [xxxxx] Automation, hvor vi udvikler og leverer automationsløsninger.

Du bliver en del af et projektteam, der består af programmører, konstruktører, projektmontører og en projektleder. Vi arbejder med mange forskellige virksomheder, fra SMV’er til nogle af landets største, og du kommer til at arbejde med alt lige fra udstyr til vindmølleproduktion og montage-celler til medtech-løsninger og maskiner med kollaborative robotter. Din faglige bredde bliver derfor stor, og du får erfaring og indsigt i både mekanik, el og software.

Som praktikant deltager du naturligt i opgaveløsningen, og får mulighed for at afprøve din faglige værktøjskasse og løse opgaverne på egen hånd. Du kommer fx til at udarbejde teknisk dokumentation, risikovurderinger og CE-mærkning til kundernes produktionsanlæg.

Vi har mulighed for at tilbyde praktik på vores hovedkontor i Nykøbing Mors, hvor vi monterer og tester størstedelen af vores maskiner. Du har også mulighed for at få Herning som primært arbejdssted, men vi forventer, at du kan være på hovedkontoret 1-2 dage i ugen.

Din profil

  • Du er i gang med en relevant uddannelse som f.eks. Produktionsteknolog, Maskinmester, Maskiningeniør eller lignende
  • Du har lyst til at lære nyt og bidrage til opgaveløsningen
  • Du har god teknisk forståelse og en pragmatisk tilgang til opgaver og løsninger
  • Du kan omsætte teori til praksis
  • Du har stærke analytiske og kommunikative evner, og du formår at formidle kompliceret teknisk indhold på en letforståelig måde

Det tilbyder vi dig

Hos [xxxxx] Automation får du en god introduktion til dine opgaver, vores produkter og virksomheden, så du føler dig tryg og klar til at komme i gang. Du bliver en del af et positivt team, hvor dine nye kollegaer er engagerede, erfarne, fleksible og altid gerne vil lære fra sig.

Du får en unik mulighed for at afprøve dine teoretiske færdigheder fra studiet i praksis, i et af Nordens førende og innovative automationshuse, hvor udviklingen aldrig står stille. Du bliver tilknyttet en mentor, som vil rådgive og vejlede dig undervejs i hele praktikforløbet. Praktikperioden varer typisk 10-12 uger, evt. efterfulgt af projektskrivning i samarbejde med [xxxxx].

Startdato for praktikforløbet aftales individuelt, afhængig af din uddannelse. Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder alle vores praktikanter en god kantineordning, deltagelse i sociale arrangementer og mulighed for tilskud til dine transportudgifter.

Der er gode muligheder for samarbejde efterfølgende.

Har du lyst til at være en del af vores spændende team, hvor din udvikling og læring er i fokus, så tøv ikke med at kontakte os.

Vi holder løbende samtaler.

Ønsker du at vide mere om et praktikforløb hos [xxxxx], så læs mere her:
https://www.[xxxxx].dk/om-[xxxxx]/karriere/under-uddannelse/


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 22.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Søndag den 24. november 2024

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. december 2024 4465
21. december 2024 4458
20. december 2024 4464
19. december 2024 4233
18. december 2024 4079
17. december 2024 3972
16. december 2024 3959
15. december 2024 4022
14. december 2024 4022
13. december 2024 4072
12. december 2024 3929
11. december 2024 3933
10. december 2024 3879
9. december 2024 3848
8. december 2024 3875
7. december 2024 3927
6. december 2024 3947
5. december 2024 3896
4. december 2024 3879
3. december 2024 3836
2. december 2024 3725
1. december 2024 3882
30. november 2024 4004
29. november 2024 4061
28. november 2024 4109
27. november 2024 4047
26. november 2024 4015
25. november 2024 4027
24. november 2024 4132
23. november 2024 4143
22. november 2024 4161