Lead Manager til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brænder du for digital markedsføring, og ønsker du at gøre en forskel for hjertesagen? Så er det lige dig, vi søger.

hjerteforeningen søger nemlig en Lead Manager, der skal stå i spidsen for at optimere og drive vores lead-kampagner på tværs af målgrupper til både privat- og erhvervskunder. Som Lead Manager er du drevet af at skabe gode resultater, og du får du en central rolle i at sikre, at vi når vores mål om at øge støtten til hjertesagen gennem effektive digitale indsatser og kampagner.

Vi er en sygdomsbekæmpende organisation, der tillidsbaseret drives med hjertet. Men for at kunne vinde kampen mod hjertesygdom, skal der mere af den slags forskning til, som kan forbedre- og redde liv. Forskning der udelukkende finansieres af frivillige donationer, og som for os kræver benhårdt fokus på indtjening. Du vil blive en del af Engagementsområdet og sidde lige i smørhullet, hvor vi ud fra vores kommercielle brandposition, marketing automation system og leadmotor kan gøre en forskel for mange danskere hver dag.

Om stillingen

I rollen som Lead Manager vil du:

  • Videreudvikle og optimere salgstragten ud fra et leadnurturing-perspektiv: Du vil være ansvarlig for hjerteforeningens digitale salgstragt. Du skal sørge for dels at generere trafik til vores hjemmeside til at konvertere besøgende til faste støtter og dels at sikre sign-ups til vores marketing automation flows og derigennem sikre leads til vores interne callcenter.

  • Være budgetansvarlig for vores leadkampagner og optimering heraf, da du selvfølgelig er nødt til at justere budget løbende for at sikre, at budgettet placeres dér, hvor vi får den laveste leadpris og den bedste konvertering.

  • Være ansvarlig for at prioritere i vores digitale brugerrejser og optimering heraf i samarbejde med gode kollegaer på content, website og marketing automation, så vi sikrer, at alle kanaler og touchpoints samtænkes.

  • Sikre trafik til hjerteforeningens hjemmeside: Du vil arbejde med at øge trafikken til vores hjemmeside gennem SEM, sociale medier og andre digitale kanaler. I samarbejde med content manager og web manager skal du sikre, at den gode trafik gavner forretningen.

  • Drive lead-kampagner: Du vil planlægge, gennemføre og evaluere lead-kampagner, der har til formål at tiltrække potentielle donorer til hjertesagen. Du skal herunder drive processen for at sikre løbende udvikling af nye leadgenererende aktiviteter og/eller optimering af eksisterende i samarbejde med gode kollegaer.

  • Understøtte callcenter-aktiviteter: Du skal i samarbejde med vores callcenter leder sikre, at de har de nødvendige leads med så høj kvalitet og konverteringsrate som muligt.

  • Sikre løbende analyse og afrapportering: Du skal analysere data og performance fra kampagner og trafikkilder for at optimere vores indsatser og sikre, at vi når vores målsætninger. Du vil indarbejde data og indsigter i vores Power-BI dashboard, så vi kan følge aktiviteterne løbende og tage action, hvis performance daler.

Om dig

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for marketing, kommunikation, digital strategi eller lignende.

  • Erfaring med digital markedsføring, herunder SEM, sociale medier og leadgenerering. Vi ser gerne at du har minimum 3 års erfaring med Meta Business Manager og budgetstyring.

  • Trives med at arbejde KPI-drevet og er vant til at blive målt på volumen i leads, konverteringsrater og indtjening.

  • Dokumenteret erfaring med at arbejde med salgs- og marketingindsatser samt konverteringsoptimering.

  • Stærke analytiske evner og erfaring med brug af værktøjer som Google Analytics, PowerBI og annonceringsplatforme.

  • En målrettet tilgang og evne til at arbejde selvstændigt med at nå ambitiøse mål og resultater.

  • En databaseret tilgang til dit arbejde, så du lader data og performance styre dit næste skridt.

  • Erfaring indenfor arbejdet med digitale kunderejser og optimering heraf med henblik på at give de bedste brugeroplevelser og konverteringer.

  • Erfaring med at drive og lede processer, så du får samlet et godt team af forskellige fagligheder omkring dig til at lykkedes med vores fælles målsætninger.

  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring i at drive leadkampagner henvendt til erhvervssegmentet.

  • Gode samarbejdsevner, da du skal samarbejde tæt med kollegaer på tværs af BI, CRM, callcenter, web, content.

Vi tilbyder

I hjerteforeningen går vi meget op i trivsel, da vi er helt overbevist om, at mennesker, der trives, leverer de bedste resultater. Vi eksperimenterer løbende med nye arbejdsformer, og vi måler hele tiden på medarbejdernes motivation og arbejdsglæde – og den er heldigvis rigtig høj. Vi har tillid til, at man løfter sine opgaver, og det betyder også, at man selv tilrettelægger sin arbejdstid, så der sikres en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.

Du kan se frem til en lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring. Derudover har vi en lang række personalegoder, herunder feriefridage, betalt frokostpause m.m. med en sund og lækker frokost samt hjemmelavet cappuccino i vores hyggelige café omgivelser. Nøgleordet hos os er tillid, fællesskab og frihed under ansvar.

Vi har selvfølgelig røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at man ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen. Dette gælder både internt og eksternt ved repræsentation af hjerteforeningen.

Du kommer til en arbejdsplads, hvor der både er plads til at fejle, teste og lære, blot man altid gør det med stort engagement, ærlighed og med de bedste resultater for øje. Vi er et team, og vi skaber resultaterne SAMMEN.

Vi håber, at vi har prikket til din nysgerrighed og ønsket om at blive en del af hjerteforeningens 130 dedikerede medarbejdere i Vognmagergade, København K. 

Hos hjerteforeningen ønsker vi at bygge en mangfoldig, inkluderende og autentisk arbejdsplads. Synes du, at stillingen lyder spændende, men din tidligere erfaring ikke afdækker alle krav til punkt og prikke, så opfordres du til at tage en snak med os alligevel; du kunne sagtens være den helt rigtige kandidat til denne stilling.

Kontakt og ansøgning

I din ansøgning må du gerne beskrive din motivation for at søge netop stillingen hos os og præsentere nogle af dine tidligere key results. Ansøgningsfrist er 21. oktober 2024. Samtaler afholdes løbende og forventet ansættelse primo 2025. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder i Engagement & Indtjening Lara Såby Nørgaard på telefon 61 69 69 45 eller mail:  [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

I hjerteforeningen kæmper vi for liv uden hjertesygdom. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.

Hver dag tager vi kampen op for hjertet og for de mere end 670.000 danskere, der lever med en hjertesygdom. I de senere år har vi også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os. Vi er ca. 130 medarbejdere, flere tusinde flittige frivillige i hele landet, og vi har ca. 120.000 medlemmer. Læs mere på hjerteforeningen.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 27.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Mandag den 21. oktober 2024

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. december 2024 4465
21. december 2024 4458
20. december 2024 4464
19. december 2024 4233
18. december 2024 4079
17. december 2024 3972
16. december 2024 3959
15. december 2024 4022
14. december 2024 4022
13. december 2024 4072
12. december 2024 3929
11. december 2024 3933
10. december 2024 3879
9. december 2024 3848
8. december 2024 3875
7. december 2024 3927
6. december 2024 3947
5. december 2024 3896
4. december 2024 3879
3. december 2024 3836
2. december 2024 3725
1. december 2024 3882
30. november 2024 4004
29. november 2024 4061
28. november 2024 4109
27. november 2024 4047
26. november 2024 4015
25. november 2024 4027
24. november 2024 4132
23. november 2024 4143
22. november 2024 4161