Studentermedhjælper til Områdekontoret Vest, Forebyggelsesenheden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du være med til at styrke Kriminalforsorgens forebyggende arbejde? Kan du se dig selv i spændingsfeltet mellem en driftsorganisation og en politisk styret organisation? Og trives du med databaseret og administrativt arbejde? Så får du nu en unik mulighed for et studiejob i en helt særlig organisation som studentermedhjælper i Forebyggelsesenheden ved Kriminalforsorgen Vest, Områdekontor i Aarhus.

Dine ansvarsområder

Du vil som studentermedhjælper blive koblet op på vores forebyggelseskonsulenter, der løser mange forskellige opgaver. Din primære opgave vil være at understøtte vores arbejde med controlling af sagsbehandlingen hos institutionerne i Kriminalforsorgen Vest. Her behandler, systematiserer og analyserer vi data for at sikre, at sagsbehandlingen har den fornødne kvalitet og lever op til gældende lovgivning.

Derudover vil du blive involveret i en bred vifte af spændende arbejdsopgaver, som vi varetager i enheden, herunder:

  • Registrering og indtastning af data i forbindelse med controlling
  • Koordinering og planlægning af mindre og større møder
  • Lave mindre afdækninger og notater i forbindelse med høringssvar
  • Bistå udarbejdelsen af oplæg og materialer til undervisning og større møder.

Stillingen er normeret til 12 timer/ugen, der som udgangspunkt skal placeres på to dage i løbet af en uge. Vi er fleksible i forhold til hvilke dage, der kan passe med dit skema på din uddannelse, så længe det harmonerer med arbejdsopgaverne.

Om dig

Du kan være i gang med en bachelor, professionsbachelor eller er nyligt startet på din kandidatuddannelse – gerne inden for det samfundsvidenskabelige, socialfaglige eller humanistiske felt. Endnu vigtigere er det dog, at du kan se dig selv i følgende:

  • Du arbejder struktureret og systematisk og har et stærkt administrativt gen
  • Du er selvstændig, har talent for at samarbejde og interesse for databaserede og administrative opgaver
  • Du har en god systemforståelse og er dygtig til hele office-pakken
  • Du finder en tilfredsstillelse i at nå i mål og løse dine opgaver til tiden.

Om jobbet

Vi søger en studentermedhjælper til en nyoprettet stilling i Forebyggelsesenheden. Som studentermedhjælper i Forebyggelsesenheden, vil du blive en vigtig del af vores arbejde med at understøtte institutionerne i Kriminalforsorgen Vest og styrke deres forebyggende arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Kriminalforsorgen Vest, Områdekontoret, forebyggelsesenheden, Mosevej 5, 8240 Risskov.

Stillingen er tidsbegrænset til det tidspunkt, hvor du afslutter din uddannelse. Tiltrædelse ønskes 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale.

Den ugentlige arbejdstid er op til 12 timer pr. uge, der som udgangspunkt fordeles to dage.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Om os

Forebyggelsesenheden er en tværgående enhed, der understøtter og samarbejder med Kriminalforsorgens institutioner i Jylland og på Fyn. Som enhed har vi ansvaret for at styrke den faglige kvalitet i de kriminalitetsforebyggende og resocialiserende indsatser, der finder sted på institutionerne i Område Vest.

I Forebyggelsesenheden er vi 10 konsulenter fordelt på tre teams, som arbejder med beskæftigelse og uddannelse, fængsler og arrester samt alternative strafformer. Derudover er vi 12 programmedarbejdere, som har deres hverdag på institutionerne, hvor de laver programvirksomhed, samt en sundhedsenhed, der varetager sundhedsbetjeningen på institutionerne. Endelig er vi en områdechef og en enhedsleder.

Du vil møde en engageret enhed med stor faglig ekspertise og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder med høj grad af frihed under ansvar, gensidig fleksibilitet og fokus på medarbejdernes tryghed, trivsel og udvikling.

Ansøgning

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal du ligeledes medsende dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billede-ID.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedsleder, Christopher Dehn Søgaard på tlf. 7255 8955 eller pr. e-mail: [email protected]

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Jobbet er oprettet på vores service den 21.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Torsdag den 12. december 2024

Statistik over udbudte jobs som øvrige

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. januar 2025 4079
21. januar 2025 4017
20. januar 2025 4036
19. januar 2025 4086
18. januar 2025 4096
17. januar 2025 4095
16. januar 2025 4004
15. januar 2025 3987
14. januar 2025 3915
13. januar 2025 3879
12. januar 2025 4019
11. januar 2025 4032
10. januar 2025 4079
9. januar 2025 3983
8. januar 2025 3954
7. januar 2025 3883
6. januar 2025 3966
5. januar 2025 4188
4. januar 2025 4209
3. januar 2025 4244
2. januar 2025 4223
1. januar 2025 4222
31. december 2024 4397
30. december 2024 4415
29. december 2024 4432
28. december 2024 4428
27. december 2024 4445
26. december 2024 4439
25. december 2024 4471
24. december 2024 4481
23. december 2024 4491