Vikarstilling: Risikomanager til praksisområdet - Barselsvikariat i Nære Sundhedstilbud, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Aalborg Øst

Har du interesse for eller erfaring med at arbejde med patientsikkerhed, så kig nærmere her. I dette barselsvikariat i Praksisenheden i Nære Sundhedstilbud kommer du til at varetage en helt central rolle i arbejdet med patientsikkerhed på praksisområdet. Du får blandt andet ansvaret for sagsbehandling og analyse af utilsigtede hændelser og samarbejde omkring læring på baggrund af utilsigtede hændelser.

Om Nære Sundhedstilbud og Praksisenheden
Du bliver en del af kontoret Nære Sundhedstilbud, der er en del af afdelingen Patientforløb og Økonomi. Udover Praksisenheden består kontoret af et sekretariat for hele afdelingen og Kvalitetsenheden for almen praksis (Nord-KAP).

Praksisenheden består af 10 AC-medarbejdere, en studentermedhjælper og en vicekontorchef. Enheden understøtter arbejdet med at sikre en velfungerende praksissektor, hvor borgeren oplever et nært og tilgængeligt sundhedstilbud af høj kvalitet, der har sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. En velfungerende praksissektor forudsætter et godt og konstruktivt samarbejde med sundhedspersonerne på området og alle øvrige interessenter. Der er et tæt samarbejde med den politiske og administrative ledelse. Opgaverne består bl.a. af sagsbehandling, planlægning og udvikling indenfor hele praksisområdet. Enheden varetager også opgaver i forbindelse med bl.a. lægedækning, rekruttering, dataanalyser og patientsikkerhed på både operationelt og strategisk niveau. Kort sagt favner enheden opgavemæssigt meget bredt.

Praksisområdet omfatter praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger, fodterapeuter, psykologer, apoteker mv.

Dine opgaver
Da vores risikomanager skal på barsel, leder vi efter en vikar til at varetage hendes opgaver i en tidsbegrænset periode. Som risikomanager på praksisområdet har du det overordnede ansvar for arbejdet med patientsikkerhed på praksisområdet, men primært have hovedfokus på almen praksis, lægevagtordningen, speciallæger og apoteker. Det betyder konkret, at du bl.a. skal sagsbehandle og analysere rapporterede utilsigtede hændelser (UTH) indenfor disse områder. Via analysearbejdet og datatræk i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) skal du også udarbejde læringsartikler, og generelt formidle læring om patientsikkerhed og udpege retning og igangsætte indsatser til forbedring af patientsikkerheden.

Du vil indgå i et regionalt patientsikkerhedsteam, hvor der samarbejdes tæt med risikomanagere indenfor Region Nordjyllands øvrige virksomhedsområder og hospitaler. Vi er i gang med en spændende proces, hvor vi gennemgår og optimere patientsikkerhedsarbejdet i hele regionen og implementerer en ny tværregional model og plan for styrkelse af patientsikkerhedsområdet.

Du har flere forskellige samarbejdspartnere, primært fra praksis som du skal samarbejde med i forhold til den konkrete sagsbehandling og analyser af UTH.

Da en del af samarbejdet er med praksis, må det påregnes, at der kan forekomme mødeaktivitet udenfor praksisåbningstid.

Flere eksempler på arbejdsopgaver:
  • Høringer og aktindsigtssager, der vedrører patientsikkerhed på praksisområdet
  • Formidling af UTH i samarbejdsudvalgene og generel udbredelse af viden om UTH og patientsikkerhedsarbejdet
  • Undervisning af praksispersonale om UTH og patientsikkerhed
  • Ansvarlig for møder med patientsikkerhedsteamet for praksisområdet
  • Deltagelse i og bidrag til regionale, tværregionale og nationale fora indenfor patientsikkerhed
  • Ad hoc opgaver vedrørende patientsikkerhed på praksisområdet


Dine kompetencer
Du får et ansvarsområde med mange berøringsflader både internt og eksternt. Du skal også kunne sætte dig ind i og vedholdende håndhæve lovgivningen om patientsikkerhed og UTH.

Du skal derfor:
  • kunne agere selvstændigt, kompetent og troværdigt i forhold til de forskellige interessenter i forbindelse med sagsbehandling og analyser af UTH og formidling af patientsikkerhed
  • være udadvendt, have gennemslagskraft og kunne skabe relationer samt et tæt og konstruktivt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • være velformuleret både mundtligt og skriftligt, da korrekt formidling er essentiel i stillingen
  • være analytisk stærk, struktureret og kunne arbejde med data og identificere mønstre og tendenser

Databearbejdning finder primært sted i Excel. Det vil derfor være en fordel at have kendskab hertil.

Vi forestiller os, at du har en lang videregående sundhedsvidenskabelig- eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Alternativt en sundhedsfaglig uddannelse med en akademisk overbygning.

Vi tilbyder
Et udviklende job i et dynamisk miljø med mulighed for fleksibel arbejdstid. Medarbejderindflydelse og dialogbaseret ledelse er i centrum. Vi forventer, at du bliver en aktiv del af dette.

En arbejdsplads, hvor vi bakker hinanden op, og hvor vi har en uformel omgangstone og har fokus på gensidig sparring. Du får en interessant og alsidig hverdag, hvor dagene sjældent ligner hinanden og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Praksischef Carsten Haugaard Kvist på tlf. 97 64 83 21.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2021. Der er tale om en fuldtidsstilling i en tidsbegrænset periode. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdsstedet er Regionshuset, 9220 Aalborg Ø.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er d. 22. juni 2021. Samtaler bliver afholdt d. 29. juni 2021.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Aalborg Øst
  • Tirsdag den 22. juni 2021

Lignende jobs

  • Samarbejde med studerende

    Er du studerende og vil du gerne samarbejde med os?Alborg Portland og Unicon Danmark er virksomheder med mange specialer i alt lige fra Kemi, IT, Mekanik, Salg, Økonomi og meget mere.Hvad e..
    • Øvrige
    • Aalborg Øst
    Få mere info
  • Health & Safety Manager for [xxxxx]

    We are looking for an experienced and engaged Health & Safety Manager for our Cement Plant in Aalborg. If you thrive in the heart of the production facilities and have a genuine passion for fosteri..
    • Øvrige
    • Aalborg Øst
    Få mere info
  • Eftermarkedselev

    Vil du kickstarte din karriere i en professionel koncern og lære af de bedste? Vil du være en del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde og medvirke til at sikre fremtidens værksteder? Så er du .
    • Øvrige
    • Aalborg
    Få mere info
  • Vikarstilling: Social- og sundhedsassitent til bar...

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i Aalborg
    • Øvrige
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Aalborg Øst over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 11
24. december 2024 11
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 11
19. december 2024 10
18. december 2024 10
17. december 2024 10
16. december 2024 10
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 10
11. december 2024 10
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 10
7. december 2024 10
6. december 2024 10
5. december 2024 8
4. december 2024 8
3. december 2024 7
2. december 2024 7
1. december 2024 7
30. november 2024 7
29. november 2024 8
28. november 2024 7
27. november 2024 7
26. november 2024 6
25. november 2024 5