Driftsansvarlig til afdelingen for Farligt Affald

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg Øst

Har du erfaring med kørsel- og driftsstyring og måske også er uddannet sikkerhedsrådgiver, er det dig vi søger til stillingen som driftsansvarlig ved Nordværks afdeling for Farligt Affald.

Som driftsansvarlig vil du blandt andet være ansvarlig for den daglige og langsigtede planlægning for en blandet medarbejdergruppe, der arbejder med kundebetjening på mail og telefon, affaldsmodtagelse, kontrol, om emballering, sortering, pakning, mærkning og forsendelse.

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du sammen med afdelingsleder og vores dygtige team af driftsmedarbejdere og kontorpersonale, kommer til at spille en vigtig rolle i at sikre, god, sikker og hensigtsmæssig håndtering af de opgaver, som er forbundet med vores daglige drift.

Om stillingen som driftsansvarlig

I afdelingen for Farligt Affald er vores kerneopgave/vigtigste opgave at få håndteret det farlige affald på en miljø- og arbejdsmiljømæssig sikker måde. Vi servicerer vores kunder samt vores egne driftsafdelinger.

Afdelingen for Farligt Affald er en del af Division for behandlingsanlæg. På Afdelingen for Farligt Affald er vi i øjeblikket 15 ansatte, som arbejder med opgaver inden for håndtering af farligt affald.

Opgaverne i jobbet er er bl.a.:

Driftsstyring samt daglig planlægning og koordinering:
- Daglig drift som indebærer sikring af optimal bemanding og disponering af vores køretøjer i teamet.

  • Kørselsplanlægning for indsamling på genbrugspladser og erhvervskunder så som lægehuse, sygehuse, dyrlæger med mere
  • Der er behov for at du kan træde til i perioder med spidsbelastning og være en aktiv del i kundebetjening og udarbejdelse af transportdokumenter

Dine faglige og personlige kendetegn
Du har erfaring med driftsplanlægning og logistik og kan arbejde struktureret og selvstændigt. Du er i stand til at koordinere komplekse opgaver og håndtere udfordringer med en professionel attitude. Stressede situationer afskrækker dig ikke, og du kan træffe hurtige beslutninger med ro og overblik. Det er en fordel hvis du er uddannet sikkerhedsrådgiver, men ikke et krav.

Du har evnerne til at skabe et positivt arbejdsmiljø gennem effektiv kommunikation og samarbejde. Du kan lide det ansvar der ligger i rollen, er fleksibel og kan lide det daglige samarbejde med både kolleger og eksterne parter.

Du kender til affaldsområdet eller har lyst til at lære området at kende, med de regler og krav det indebærer.

Kørekort og adgang til bil er en forudsætning for varetagelse af jobbet.

Nordværk kan tilbyde
Som driftsansvarlig bliver en del af et team, hvor kerneopgaven består i at modtagelse og håndtering af farligt affald. Dit engagement vil bidrage direkte til Nordværks position som Nordjyllands foretrukne samarbejdspartner. Du vil få en aktiv rolle i udvikling af jobbet og skal agere ”højre hånd” for afdelingslederen.

Vi vægter en uformel og humoristisk omgangstone med fokus på at spille hinanden gode. Vi vægter vores faglighed og det sociale fællesskab højt, da vi tror på det skaber trivsel i hverdagen, så vi når de bedste resultater. Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores dedikerede team.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Der gives løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Din primære arbejdsplads er på adressen Langerak 21, 9220 Aalborg Øst.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Farligt Affald Anne-Mette Jeppesen på telefon 27 88 61 61

Ansættelse 1. august 2024. Ansøgningsfristen er 2. juni 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes 10. og 25. juni 2024. Der er to samtalerunder, og kandidater til 2. samtale skal besvare en persontypeprofil.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

Nordværk I/S
Nordværk er førende inden for affaldshåndtering og ressourceudnyttelse. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø, til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder. Med blik for ejerkommunernes behov er vores kerneopgave at løse de overdragede opgaver effektivt, innovativt og gennemsigtigt med visionen for øje. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen, med stærk fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Nordværk vil være hele Nordjyllands foretrukne samarbejdspartner inden for innovative, miljørigtige og effektive løsninger på affalds- og energiområdet. I partnerskaber med virksomheder og videns institutioner vil vi bidrage med nye løsninger til gavn for miljø og klima. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Aalborg Øst
  • Søndag den 02. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Aalborg Øst over tid

Dato Alle jobs som øvrige
2. oktober 2024 9
1. oktober 2024 8
30. september 2024 9
29. september 2024 10
28. september 2024 10
27. september 2024 10
26. september 2024 10
25. september 2024 10
24. september 2024 10
23. september 2024 10
22. september 2024 10
21. september 2024 10
20. september 2024 10
19. september 2024 10
18. september 2024 10
17. september 2024 10
16. september 2024 9
15. september 2024 10
14. september 2024 11
13. september 2024 11
12. september 2024 11
11. september 2024 10
10. september 2024 12
9. september 2024 12
8. september 2024 11
7. september 2024 11
6. september 2024 12
5. september 2024 12
4. september 2024 11
3. september 2024 10
2. september 2024 11