Docent søges til Forskningscenter for uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Docent søges til Forskningscenter for uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis på VIA University College. Stillingen vil specifikt være placeret i forskningsprogram for professionspolicy.

Forskningscenter for uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis er et interdisciplinært center, der leverer ny viden og understøtter professionsuddannelserne og de professionelle.
Centeret rekrutterer til forskningsprogrammet for professionspolicy. Dette forskningsprogram undersøger karakteristika og kontingenser samt institutionelle og politiske rammevilkår i tilknytning til opgaven med professionsuddannelse og professionsrettet forskning og udvikling. Programmets forskningsfokus omfatter temaerne: historik, ressourcer, metoder og aktiviteter, samfundsmæssig indvirkning/effekt samt professionsforskningens særegenhed, genstandsfelt og kvalitet. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne i Program for professionspolicy skal stille viden til rådighed for professionerne, bidrage med at vidensinformere udviklingen af professionsuddannelserne og tilvejebringe viden om, hvordan UC-sektoren kan blive endnu bedre til at løfte sin komplekse opgave.

Arbejdsopgaver
Som forsker i Forskningscenter for uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis skal du være med til at skabe og udvikle et forskningsmiljø og bidrage til vores vidensproduktion med afsæt i praksis. Over de seneste år er både kvantiteten og kvaliteten af VIAs forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter steget, og den udvikling skal intensiveres til gavn for hele sektoren og de professioner, vi uddanner.

Docenten skal:
  • bidrage til udvikling af forskningsprogrammets faglige fundering på nationalt og internationalt niveau, herunder udvikle nationale og internationale forskningsnetværk og konsortier
  • bidrage til den faglige forskningsledelse, herunder vejlede og kvalificere yngre/mindre erfarne forskere gennem fx kollegial sparring, kursus- og undervisningsaktiviteter, ph.d.-uddannelse
  • bidrage til videnskredsløbet og koblingen mellem forsknings- og uddannelsesmiljøerne samt praksis, herunder til uddannelsesudvikling og forskningsbasering af undervisningsaktiviteter og udviklingen af professionel praksis
  • bidrage til og initiere forskningspublikation og forskningsformidling af høj kvalitet, herunder udvikle individuelle og kollektive publikationsstrategier i forskningsprogrammet
  • stå i spidsen for ansøgningsarbejde samt indhente ekstern finansiering. Det forventes, at docenten selvstændigt indhenter ekstern finansiering til egne og kollektive FoU-aktiviteter.


Forventninger til ansøgeren
Ansøgeren forventes at:
  • kunne dokumentere solid forsknings-, undervisnings-, samt vejledningserfaring inden for forskningsprogrammets faglige område
  • have et stort nationalt og internationalt netværk i forskningsfeltet og i relation til professionelle miljøer og organisationer
  • have undervisnings- og vejledningserfaring på højeste niveau (ph.d.-niveau)
  • have beskæftiget sig bredt med teoretiske, videnskabsteoretiske og metodiske problematikker inden for såvel human- og samfundsvidenskab samt natur-/ ingeniørvidenskab
  • have erfaring med samarbejde og vidensunderstøttelse af professionel praksis i arbejdslivet og på relevante uddannelser


Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker som docent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid. Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af det eksterne bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med besættelse af stillingen. Du kan læse mere om ansættelsesproceduren i bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020, som blandt andet omhandler docentbedømmelse af undervisere ved professionshøjskoler.

Ansættelsen er tillige omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole BEK nr. 1065 af 04/07/2016.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183358

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673
Arbejdsstedets adresse er VIA University College, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C.

Der kan blive foretaget præselektion forud for bedømmelsesproceduren.

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen eller ansættelsesproceduren, er du velkommen til at kontakte forskningschef Sanne Haase på telefon 87551726 eller mail [email protected].

Ønsker du at søge stillingen vedhæft da følgende materialer til din ansøgning:
  • CV indeholdende dokumentation for uddannelse samt erhvervs- og
  • undervisningsmæssig erfaring.
  • Publikationsliste indeholdende tre udvalgte publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen. Disse tre publikationer bør fremgå tydeligt på side 1 på publikationslisten i prioriteret rækkefølge. Ansættelsesudvalget og bedømmelsesudvalget vil inddrage disse tre publikationer og deres indbyrdes prioritering i bedømmelsen
  • Publikationerne vedhæftes så vidt muligt i den elektroniske ansøgning. Er filerne for store, kan de mailes til [email protected] eller sendes i fysisk form i fem eksemplarer eller gemt på en USB-nøgle til VIA University College, Hedeager 2, 8200 Aarhus N, att. HR.


Ansøg via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest 7. august 2020.
Efter den faglige bedømmelse afholdes ansættelsessamtaler med udvalgte og kvalificerede kandidater. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43, 2020.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2020 eller efter aftale med kandidaten.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning. I fællesskab leverer vi fremragende uddannelser til alle vores studerende, så de med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på samfundet. Vi arbejder dedikeret for at inddrage FN’s verdensmål i alle vores uddannelser, og i 2019 er VIA for tredje år kåret som årets entreprenante uddannelsesinstitution.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link:
https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.7.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Århus C

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Århus C over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 51
24. december 2024 51
23. december 2024 51
22. december 2024 51
21. december 2024 54
20. december 2024 53
19. december 2024 52
18. december 2024 50
17. december 2024 47
16. december 2024 47
15. december 2024 49
14. december 2024 48
13. december 2024 50
12. december 2024 50
11. december 2024 49
10. december 2024 48
9. december 2024 50
8. december 2024 55
7. december 2024 52
6. december 2024 52
5. december 2024 50
4. december 2024 48
3. december 2024 49
2. december 2024 41
1. december 2024 43
30. november 2024 45
29. november 2024 44
28. november 2024 50
27. november 2024 48
26. november 2024 48
25. november 2024 46