Analytiker til National enhed for Særlig Kriminalitet i Aarhus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Aarhus

Vil du være med til at skabe grundlaget for og understøttelsen af politiets indsatser mod organiserede kriminelle grupperinger og enkeltpersoner, både nationalt og internationalt?

Ønsker du et arbejde, hvor du bliver udfordret på dine analytiske evner og våbentekniske viden i en meget omskiftelig hverdag? Og vil du tilegne dig kompetencer og viden, som du helt sikkert ikke kan opnå andre steder?

Så er denne stilling i Analysesektionen måske noget for dig.


Din nye hverdag
I National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) arbejder vi med de mest komplekse og organiserede kriminalitetsformer.

Du bliver en del af Efterretnings- og Analysecenteret (EAC), som har det nationale ansvar for moniteringen af kriminelle grupper og netværk, alvorlig økonomisk kriminalitet, våben- og narkotikakriminalitet og anden organiseret kriminalitet.

Vores sektion har til opgave at indhente viden til understøttelse af igangværende og kommende efterforskninger og andre politimæssige indsatser. Vidensindsamlingen sker gennem målrettet monitering af udvalgte kriminalitetsområder, herunder i tæt samarbejde med nationale- og internationale myndigheder og private virksomheder, med henblik på identifikation af kriminelle netværk, enkeltpersoner og nye modi og trends.

Sektionen består af både politiuddannet personale og civilt ansatte med akademisk eller anden relevant faglig baggrund. Sammen udgør vi et stærkt team, som supplerer hinandens kompetencer og derved sætter os i stand til at levere fagligt velfunderede produkter til beslutningsunderstøttelse og kvalificering af andre enheders opgaver.

Du vil komme til at arbejde i et team, som har fokus på våbenområdet (skydevåben og sprængstof) og du vil få et tæt samarbejde med Nationalt Kriminalteknisk Center. Derudover vil du til tider indgå i projektorienterede samarbejder med sektionens og NSKs øvrige enheder.

Dine opgaver vil bestå i at indsamle, bearbejde, håndtere og analysere våbendata på tværs af igangværende efterforskninger og øvrige moniteringsområder samt understøttelse af sektionens andre opgaver.

Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor det sociale fællesskab vægtes, og hvor der samtidig er plads til individuelle hensyn.

Vi tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling inden for efterretnings- og analyseområdet generelt.

Vores nye kollega
Du har en relevant faglig baggrund - gerne med en samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau. Det er en fordel, hvis du har et grundlæggende kendskab til våbenområdet, ellers skal du som minimum have en interesse i området og lyst til at lære mere om det.

Du har flair for efterretningsarbejde og analyse, og det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet inden for området – enten i politiet eller i andre relevante sammenhænge. Kendskab til politiets IT-systemer er en ubetinget fordel.

Da en del af opgaverne skal løses i tæt samarbejde med National Kriminalteknisk Center, som har til huse i Glostrup, skal du forvente en del rejseaktivitet mellem Aarhus og Glostrup.

NSK samarbejder i mange sammenhænge med Europol og øvrige lande i Europa, og du må derfor være indstillet på, at der også kan være rejseaktivitet til udlandet. Det forventes derfor, at du har gode engelskkundskaber.

Som person er du opsøgende, proaktiv og deltager aktivt i den samlede opgaveløsning på tværs af fagligheder og kompetencer. Du er socialt anlagt og trives godt i samarbejde med andre mennesker.

Vi lægger vægt på en samlet vurdering af dine personlige og faglige kvalifikationer sammenholdt med din forventede evne til at indgå i sektions opgaveløsning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund ansættes du på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Skatteministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt ansættes du på anden relevant overenskomst.

Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit arbejdssted bliver National enhed for Særlig Kriminalitet med adresse på Politigården i Aarhus, Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C. Det forventes, at NSK i løbet af 2026 flytter til en lokation i den sydlige del af Aarhus.

Din arbejdstid er 37 timer pr. uge inkl. frokost, og der er flekstid i stillingen. Arbejdstiden ligger primært inden for normal kontortid.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde den under hele din ansættelse.

Stillingen kan besættes, så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Morten Daugaard på telefon 22 69 10 66.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger, bedes du uploade en motiveret ansøgning og et CV pr. ansøgt job.

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så titlen på den stilling du søger fremgår. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Alle dokumenter bedes uploadet i pdf-format. Du skal ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du bør slette dokumenterne knyttet dertil.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 26. juli 2024

OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden.

Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

Vi er ca. 1.200 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.

I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling. Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Århus C
  • Fredag den 26. juli 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Århus C over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. november 2024 48
21. november 2024 44
20. november 2024 44
19. november 2024 43
18. november 2024 41
17. november 2024 42
16. november 2024 43
15. november 2024 44
14. november 2024 41
13. november 2024 39
12. november 2024 36
11. november 2024 34
10. november 2024 38
9. november 2024 38
8. november 2024 37
7. november 2024 39
6. november 2024 39
5. november 2024 38
4. november 2024 38
3. november 2024 39
2. november 2024 39
1. november 2024 37
31. oktober 2024 39
30. oktober 2024 38
29. oktober 2024 40
28. oktober 2024 38
27. oktober 2024 37
26. oktober 2024 38
25. oktober 2024 33
24. oktober 2024 42
23. oktober 2024 45