Leder for VIA´s lederuddannelser til fremtiden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Kan du lede sammen med andre på tværs af en stor organisation med mange fagområder og samtidig bidrage til fælles retning?

Vil du have en medskabende rolle i en organisation i udvikling, hvor partnerskab og netværk med aftagere, kolleger og interessenter er en driver i både drift og udvikling?

Kan du se dig selv som medskaber af fremtidens bud på livslang læring og kompetenceudvikling til ledere med erfaring, nye ledere og medarbejdere for hvem ledelsesvejen er næste skridt?

Om stillingen
Som Leder for EVU Ledelse får du ansvaret for vores store og behovstilpassede portefølje af lederuddannelser og ledelsesudvikling. Hos os skabes Danmarks bedste lederuddannelser sammen med de organisationer, hvor lederne skal skabe værdi og sammen med de ledere der bruger uddannelserne. Vi står på høj faglighed, praksisrelevans og ikke mindst på en konstant stræben efter at tilrettelægge forløb, der skaber værdi hele vejen.

Vi ønsker, at udvikle vores organisation til at kunne fungere samskabende i en foranderlig tid. Det kræver visionær ledelse, der samtidig giver plads, inviterer og inddrager medarbejdere, kolleger og andre ind i de beslutninger, som skaber vores fælles fremtid.

Dine opgaver
Vi søger derfor en ledelseskollega, som kan og vil påtage sig opgaven med at videreudvikle vores ledelsesfaglige miljø og vores portefølje af aktiviteter; en portefølje hvor Diplomuddannelsen i ledelse udgør en væsentlig grundstamme. Der vil desuden være opgaver i det nationale samarbejde om uddannelserne og i professionshøjskolesammenhæng.

Vi har et stærkt fagmiljø indenfor ledelse bestående af stærk specialisering og evnen til at koble ledelse ind i konkret kontekst og sammen med andre fagligheder. Miljøet og forretningsmodellerne skal fortsat styrkes internt og i samspillet med eksterne samarbejdspartnere og her vil der i 2022 være fokus på bæredygtighed, digitalisering og formater, der gør lederuddannelse tilgængelig for alle i regionen. Det kræver stærke samarbejds- og netværkskompetencer, da aktiviteterne står på et stærkt partnerskab med fagmiljøer, studieservice i VIA og et stærkt partnerskab med aftagere og professioner.

Dine kompetencer
Du kommer med stærk ledelseserfaring, erfaring med videnmedarbejdere og gerne kendskab til uddannelsesverdenen. Har du erfaringer med kontakt- og salgsarbejde, er det absolut en fordel.

Du er visionær, kan spotte udviklingsmuligheder og evner at skabe fremdrift. Du er motiveret af at lede og indgå i en professionshøjskoleverden, hvor det praksisnære perspektiv har afgørende betydning, og hvor omdrejningspunktet er at give ledere mulighed for at komme videre, længere eller måske i en ny retning.

Som leder viser du tillid og arbejder efter ambitionen om, at det skal være muligt for alle i organisationen at tage ansvar og løfte opgaverne sammen med kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Du har en faciliterende ledelsesstil og evner at understøtte udvikling i faglige fællesskaber.

Vi tilbyder
Vi inviterer ind i en organisation under forandring og til en nyetableret ledelsesgruppe, hvor vi har plads til strategisk dialog, tager opgaver og mandat på gruppens vegne og hvor vi har pejling mod livslang læring og fremtidens kompetenceudvikling. Der er således plads til at byde ind og sætte dit præg på udviklingen af både EVU og det, der bliver dine ansvarsfelter.

Medarbejdergruppen består af 14 fuldtidsansatte, timelærere og udvalgte samarbejdspartnere. Hertil kommer et tæt samspil med VIA´s forskningsmiljø og beslægtede fagmiljøer i EVU.

Kort om os
VIA Efter- og videreuddannelse består af ca. 150 engagerede medarbejdere og 11 chefer/ledere, som arbejder med kompetenceudvikling, der skaber værdi hos dem vi arbejder sammen med. Vi arbejder på tværs af en lang række fagligheder og udvikler hele tiden nye projekter, uddannelsesformater og ydelser, der matcher behovet i vores omgivelser.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid.

Hovedarbejdssted er som udgangspunkt vores campus i Aarhus Nord, Hedeager. Der må dog forventes en del aktiviteter regionalt og nationalt.

Vi forventer tiltrædelse den 1. marts 2022 eller hurtigst muligt derefter.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Susanne Søndergaard Hansen telefon 87551877 eller e-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist og proces
Deadline for ansøgning er tirsdag den 11. januar 2022. Vi forventer at afholde første runde ansættelsessamtaler d. 17. januar 2022 og anden runde ansættelsessamtaler d. 24. januar 2022.
Der gennemføres et testforløb hos VIAs HR afdeling for kandidater, der går videre fra første samtalerunde.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. Fordi det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt.I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Århus N

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Århus N over tid

Dato Alle jobs som øvrige
28. december 2024 20
27. december 2024 20
26. december 2024 20
25. december 2024 20
24. december 2024 21
23. december 2024 20
22. december 2024 19
21. december 2024 19
20. december 2024 22
19. december 2024 20
18. december 2024 20
17. december 2024 21
16. december 2024 27
15. december 2024 29
14. december 2024 29
13. december 2024 34
12. december 2024 28
11. december 2024 24
10. december 2024 25
9. december 2024 26
8. december 2024 26
7. december 2024 27
6. december 2024 26
5. december 2024 29
4. december 2024 28
3. december 2024 26
2. december 2024 19
1. december 2024 24
30. november 2024 31
29. november 2024 30
28. november 2024 31