Analysekonsulent til afdelingen Uddannelsesudvikling og projektstøtte

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Vil du være med til at understøtte udviklingen af VIAs uddannelser gennem data- og analysearbejde? Så læs med her.

I Uddannelsesudvikling og projektstøtte søger vi en analysekonsulent, der kan understøtte VIAs ambitioner om at arbejde dataunderstøttet. Du skal sammen med gode kolleger kunne arbejde med alle dele af analyseprocessen – identifikation af behov, design af analyser, gennemførelse, bearbejdning og formidling af resultater og de efterfølgende processer i VIA.

Du skal være kvalitetsgarant og have kompetencerne til at kunne vurdere datas kvalitet og troværdighed, samt udvikle og kvalificere analysedesigns og analyseudarbejdelse.

Afdelingens konsulenter har en bred berøringsflade til den øvrige organisation og arbejder i et tæt partnerskab med særligt uddannelsesdekaner og uddannelsesledere. Vi søger derfor en konsulent med gode samarbejds- og formidlingsevner. Du skal kunne arbejde selvstændigt med større analyser og undersøgelser.

Det vil være et plus, hvis du har en god fornemmelse for det uddannelsesfaglige og uddannelsespolitiske felt og kan aflæse eksterne faglige og politiske dagsordener og kunne vurdere effekter for VIAs uddannelser og andre aktiviteter i relation her til.

Eksempler på opgaver i stillingen

  • Understøtte og udvikle VIAs ambitioner om at arbejde dataunderstøttet
  • Konceptudvikling, for eksempel ved at gøre processer datadrevne
  • Tilvejebringe løsninger, der giver adgang til let forståelige data for alle VIAs ansatte
  • Udarbejde visualiseringer i vores ledelsesinformationssystem (Qlik Sense)
  • Lave dataudtræk fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datawarehouse
  • Udarbejde statistiske tests af data
  • Udvikling og gennemførelse af analyser som grundlag for uddannelsesudvikling og tilrettelæggelse af uddannelserne
  • Ansvarlig for datadel af rapporter og formidle de væsentligste resultater, eksempelvis VIAs studiestartsundersøgelse i rapportform.
  • Sagsbehandling og udarbejdelse af indstillinger til interne udvalg og fora i VIA, eksempelvis VIAs uddannelsesdekanteam


Dine kompetencer
Du har en relevant videregående uddannelse og flere års erhvervserfaring med data science/business intelligence området. Udover analytisk kompetence skal du have gode skriftlige færdigheder og kunne udarbejde notater, rapporter, sagsfremstillinger og præsentationer.
Du skal være proaktiv, partnerskabsorienteret og have lyst til at sætte dig ind i uddannelsernes forskellige rammebetingelser som forudsætning for opgaveløsningen.
Det er vigtigt, at du arbejder struktureret, kan skabe overblik og samle trådene i ofte komplekse og gensidigt afhængige opgaver.

Kort om afdelingen - Hvem er vi?
Afdelingen Uddannelsesudvikling og projektstøtte består af ca. 40 medarbejdere fordelt i fire fagteams, en chef og en leder. Afdelingen beskæftiger sig med udvikling og kvalitetssikring af uddannelser, support til hjemtagning og drift af forsknings- og udviklingsprojekter samt dataunderstøttelse af organisationen. Analysekonsulenten vil blive tilknyttet afdelingens team for analyse og business intelligence.

Som en del af Uddannelsesudvikling og projektstøtte bliver du en del af et spændende kollegasamarbejde og en uddannelsesinstitution, der hele tiden er i bevægelse. Vi tilbyder gode kollegaer, en uformel omgangstone, gode arbejdsforhold med stor frihed.

Du får et fagligt udfordrende og personligt udviklende job, hvor du indtager forskellige roller. Du vil både få selvstændigt ansvar samt dele ansvar i faste og løse opgavefællesskaber. VIA er en ung og dynamisk organisation, som skaber uddannelse af højeste kvalitet med et videngrundlag, der er anvendelsesorienteret og tæt koblet til praksis og de samfundsmæssige behov.

Yderligere information
Fuldtidsstillingen ønskes besat med tiltrædelse 1. april 2022.

Din ansøgning skal indeholde beskrivelse af dine erfaringer og din uddannelsesbaggrund. Dokumentation skal vedlægges som PDF-dokumenter. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Birgitte Quelle, Chef for Uddannelsesudvikling og Projektstøtte. Telefon: 87 55 11 02, mail: [email protected]

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via online ansøgningsportal senest den 20. februar 2022.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i slutningen af uge 8.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Overenskomsten for akademikere i staten (med indplacering som fuldmægtig) eller anden relevant overenskomst.

Hovedarbejdssted er Campus Aarhus N, Hedeager 2. Da VIA har flere adresser i Region Midtjylland skal du være i besiddelse af kørekort og i tilknytning til VIAs kørselsordning være villig til at bruge egen bil, så du nemt kan komme omkring.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. Fordi det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt.I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Århus N

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Århus N over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. december 2024 20
25. december 2024 20
24. december 2024 21
23. december 2024 20
22. december 2024 19
21. december 2024 19
20. december 2024 22
19. december 2024 20
18. december 2024 20
17. december 2024 21
16. december 2024 27
15. december 2024 29
14. december 2024 29
13. december 2024 34
12. december 2024 28
11. december 2024 24
10. december 2024 25
9. december 2024 26
8. december 2024 26
7. december 2024 27
6. december 2024 26
5. december 2024 29
4. december 2024 28
3. december 2024 26
2. december 2024 19
1. december 2024 24
30. november 2024 31
29. november 2024 30
28. november 2024 31
27. november 2024 29
26. november 2024 31