International Partner til VIAs enhed for Internationalisering, Global Engagement

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Vil du være med til at give studerende uforglemmelige læringsoplevelser i udlandet, der styrker både deres uddannelse og personlige dannelse?

Trives du med en afvekslende arbejdsdag, hvor du får mulighed for at være med til at udvikle VIAs internationale aktiviteter på den lange bane og samtidig bidrage til den daglige administration og drift? Sætter du en ære i at administrere og føre både drifts - og udviklingsopgaver til dørs? Ja, så er du måske vores nye kollega.

VIA Uddannelsesudvikling søger en international partner til vores internationale enhed, Global Engagement. Som en del af enheden vil dine opgaver især dække administration af mobilitetsophold, sommerskoler og vejledning af studerende. Du vil derfor have både VIAs studerende, vores kolleger på uddannelserne, i studieadministrationen og samarbejdspartnere i udlandet som målgruppe.

Din profil
Du har en videregående samfundsfaglig eller humanistisk uddannelse og er velformuleret i skrift og tale på både dansk og engelsk. Du har flere års erfaring med studentermobilitet, internationale projekter, Erasmus+ eller lignende internationalt uddannelsesarbejde.

Som person forventer vi, at du er udadvendt og god til at samarbejde, men samtidig kan arbejde selvstændigt og tage initiativ til opgaver. Du arbejder grundigt og struktureret og er god til at bevare overblikket i travle perioder, og så er du klar på at give en ekstra hånd med de opgaver, der løbende kommer til teamet på tværs af vores campusser.

Dine opgaver
Opgaverne består bl.a. i:

  • Vejledning og koordinering i forbindelse med udgående studentermobilitet, både ved fysiske møder, på skrift og online.
  • Legatadministration af bl.a. Erasmus+ og Nordplus
  • Samarbejde med internationale partneruniversiteter og administration af partnerskabsaftaler
  • Drift og udvikling af VIAs internationale aktiviteter f.eks. sommerskoler
  • Kvalitetssikring på det internationale område i samarbejde med uddannelserne
  • Øvrige internationale opgaver og -projekter


Vil tilbyder
En afvekslende arbejdsdag med høj grad af ansvar for egne opgaver samt gode kolleger. Du vil endvidere få alsidige og udfordrende arbejdsopgaver samt et samarbejde med de nærmeste kolleger, der vil kunne give dig sparring omkring opgavehåndteringen. Stemningen i afdelingen er uformel og præget af godt humør. Du skal forvente 5-10 årlige rejsedage.

Kort om afdelingen - Hvem er vi?
Global Engagement består af 15 dedikerede, fagligt stærkt funderede medarbejdere, der arbejder på flere af VIAs adresser i region Midtjylland. Global Engagement er en del af afdelingen Uddannelsesudvikling med i alt ca. 50 medarbejdere.

Alt det praktiske

Jobbet er på fuld tid med løn- og ansættelsesforhold efter gældende aftaler og AC-overenskomst. Dit hovedarbejdssted vil være på campus Horsens eller Aarhus N, men du kan forvente opgaver i hele regionen. Derfor er kørekort og egen bil en fordel.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Leder Mads Hedelund på telefon 8755 1112.

Er du interesseret?
Læg en kort, målrettet ansøgning med CV ind på vores online rekrutteringssystem på via.dk/job senest den 3. marts 2024, og angiv om du ønsker hovedarbejdssted i Horsens eller Aarhus N. Vi regner med at holde samtaler d. 14. marts og evt. anden samtale 19. marts. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Overenskomsten for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.
Hovedarbejdssted er Campus Horsens eller Campus Aarhus N, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Ansættelsessamtaler afholdes/forventes afholdt den 14. marts 2024

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.100 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 21.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Århus N

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Århus N over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 21
23. december 2024 20
22. december 2024 19
21. december 2024 19
20. december 2024 22
19. december 2024 20
18. december 2024 20
17. december 2024 21
16. december 2024 27
15. december 2024 29
14. december 2024 29
13. december 2024 34
12. december 2024 28
11. december 2024 24
10. december 2024 25
9. december 2024 26
8. december 2024 26
7. december 2024 27
6. december 2024 26
5. december 2024 29
4. december 2024 28
3. december 2024 26
2. december 2024 19
1. december 2024 24
30. november 2024 31
29. november 2024 30
28. november 2024 31
27. november 2024 29
26. november 2024 31
25. november 2024 29
24. november 2024 31