Medarbejder til beskæftigelse af indsatte i Søbysøgård Fængsel, Ungeafdelingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Årslev

Er du dygtig til praktisk håndværk og er du god til at skabe følgeskab for unge mennesker, er denne stilling måske noget for dig!

Søbysøgård Fængsel har siden 1. oktober 2020, to ungeafdelinger, hvor der mangler en medarbejder med håndværksmæssig baggrund, som kan sætte praktisk håndværk på dagsordenen. Derfor søges en medarbejder til stillingen som værkmester på prøve (tjenestemandsstilling) eller uddannet værkmester.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og er ledig til besættelse snarest muligt, men såfremt stillingen besættes af en værkmester, der skal starte uddannelse, kan ansættelse først være ved skolestart 1. april 2022.

Vi arbejder miljøterapeutisk og som værkmester står du for noget af beskæftigelsen af de unge indsatte under deres afsoning. Under afsoningen deltager de unge blandt andet i skolegang, ADL træning, sport og fritid, misbrugsbehandling og i de beskæftigelsestilbud, som du er med til at tilbyde inden for håndværksfaget.

Under afsoningen udarbejdes der behandlingsplaner for de unge, i samarbejde med det øvrige personale, som danner grundlag for den samlede indsats til den enkelte unge.

Hvem er du:
Du skal sammen med resten af personalegruppen sørge for, at den unges plan er sammenhængende i de forskellige aktivitetstilbud.

Du vil få stor indflydelse på opgaverne, der løbende skal tilrettelægges og håndholdes på den åbne og lukkede ungeafdeling.

Vi forestiller os, at de unge opnår læring og får afprøvet forskellige muligheder og opgaver inden for det håndværksfaglige, så de er bedre rustet til at indgå i uddannelse og almindelig daglig kunnen.

Som værkmester vil du til tider indgå i samarbejde med skolelærerne, så noget af det teoretiske omsættes i praktiske øvelser. Derudover ønsker vi, at de unge får noget håndværksmæssig kunnen med sig videre i livet. Vi forestiller os, at det er arbejde med træ, ordne en dryppende vandhane, lappe huller i dæk på cyklen, male vægge osv.

Vi forventer, at du har erfaring med at lave forskellige håndværksmæssige opgaver. Det kan være, at du er vant til at restaurere hus eller er en ”alt-muligt-mand/kvinde”. Vi forestiller os du kan lidt af hvert – og det du ikke kan, sætter du dig ind i.

Det er en fordel, at du har arbejdet med udsatte unge.

Udover at du har dokumenteret erfaring fra fagligt håndværk, stiller jobbet store krav til dig som menneske. Du skal også kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med lærerkolleger, pædagoger, fængselsbetjente, socialrådgivere m.fl.

Derudover skal du:

  • kunne motivere de unge til beskæftigelse og skabe følgeskab i det, du gør
  • være initiativrig, kreativ og vedholdende i din tilgang
  • have lyst til at arbejde pædagogisk efter aftalte behandlingsplaner
  • kunne kommunikere anerkendende og værdsættende og lide at arbejde med unge mennesker, der har det svært
  • være fleksibel, idet der kan være opgaver på andre afsnit end ungeafdelingen
  • have gode samarbejdsevner og bidrage til et godt og sundt arbejdsmiljø
  • være psykisk robust og kunne sætte grænser på en ordentlig måde
  • være i god fysisk form og være mødestabil

Får du stillingen, skal du uddannes som værkmester
Værkmestre i Kriminalforsorgen tilhører den uniformerede gruppe, og du skal derfor gennemgå en del af den samme uddannelse som fængselsbetjentene. Uddannelsen til værkmester tager 2 år, hvor der størstedelen af tiden arbejdes i Søbysøgård Fængsel. Derudover vil der være skoleophold på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød eller Møgelkær. Der er løn under hele uddannelsen.

Du kan læse mere om jobbet som værkmester i Kriminalforsorgen her: Værkmester - Kriminalforsorgen

Du kan læse mere om optagelseskrav, herunder fysiske krav og studiekrav, som er de samme som på fængselsbetjentuddannelsen, her: Bliv fængselsbetjent | Vi arbejder for mennesker og samfund (blivfaengselsbetjent.dk)

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold Tjenestemandsloven og gældende aftale om indplacering af uniformeret personale i Kriminalforsorgen og principperne i Ny Løn. Indplaceringen sker i løngruppe 2 eller løngruppe 3 afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Institution Midtfyn, Søbysøgård Fængsel, Søvej 27, 5792 Årslev.

Stillingen er ledig til besættelse fra 1. februar 2022, eller såfremt ansættelsen sker som værkmester på prøve sker ansættelsen pr. 1. april 2022, hvor uddannelsen ligeledes starter. Stillingen er på 37 timer ugentligt og arbejdstiden er fordelt på dagtjeneste mandag til fredag.

Om Institutionen
Søbysøgård Fængsel er en del af Institution Midtfyn bestående af Søbysøgård Fængsel, Ringe Fængsel og Pension Kværndrup. Det åbne fængsel har kapacitet til 139 mandlige indsatte fordelt på 4 belægsafdelinger. De indsatte beskæftigelse primært i landbrug, gartneri, produktionsværksted, serviceafdeling og modtager undervisning i skolen og på fængslets uddannelsesafdeling. Derudover har vi en lukket afdeling i nye bygninger med plads til 42 indsatte.

Når du søger stillingen, vil du skulle gennemføre en optagelsesproces umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Processen består af en fysisk test og et interview hos Kriminalforsorgens rekrutteringsteam. Såfremt du efter optagelsesprocessen bliver erklæret egnet til uddannelsen, vil du efterfølgende blive inviteret til en afsluttende samtale på Søbysøgård Fængsel.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, skal du senest den 27. januar 2022 have uploadet en bedømmelse fra din nærmeste leder.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden en eventuel ansættelse skal vi modtage dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte enhedsleder Kamilla Knudsen på telefon 72553770 eller enhedschef Annette Lysgaard på telefon 72553849

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Årslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Årslev
  • Søndag den 23. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Årslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Årslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Årslev over tid

Dato Alle jobs som øvrige
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0