Alle unge i Brøndby skal sikres en uddannelse – vi har brug for dig, der har et højt ambitionsniveau, analytiske evne...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

I Brøndby har vi som mål, at flere børn og unge skal lykkes i de fællesskaber, de indgår i. Det indebærer også, at de unges lykkes med uddannelse og job. Af den grund har vi forpligtet hinanden på, at vi skal skabe de bedste rammer for, at endnu flere af Brøndbys unge kommer i job og uddannelse. Hvis du gerne vil være med til at gøre en aktiv forskel i lokale unge menneskers liv, og bliver du varm om hjertet, når der f.eks. snakkes om udviklingsarbejde, dataanalyse og målinger, så synes vi, at du skal læse videre.

Et arbejde med stor mening og mærkbare resultater


Som vores nye konsulent bliver du en del af sekretariatet for den kommunale ungeindsats (KUI). I Brøndby er KUI et fyrtårn i vores arbejde med de unge og er organiseret i et tværgående og netværksbaseret samarbejde på tværs af Social- og Sundhedsforvaltningen samt Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen. Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores nuværende KUI-chefkonsulent og ledere og medarbejdere under bl.a. skoler, uddannelse og PPR.

Du skal se en vigtighed i at arbejde databaseret, så vores Kommunalbestyrelse og de politiske udvalg bliver klædt godt på og bliver i stand til at rykke på en vigtig dagsorden. Det er vigtigt, at du motiveres af, at projekter skaber resultater, og at vi laver gode evalueringer af vores indsatser, så vi kan justere fremover og blive bedre. Vores ungeindsats bliver i høj grad prioriteret af både politikere og samarbejdspartnere – der er mange, der gerne vil bidrage til, at de unge får de bedste rammer for, at lykkes med job og uddannelse.

Hvad skal du?


Helt konkret får du muligheden for at udvikle, understøtte og deraf sætte dit præg på fagsystemet UVvej. Som om dette ikke er nok, får du også mulighed for at udvikle ledelsesinformation, der styrker fundamentet for, at politikere, ledere og medarbejdere kan løfte deres forskellige roller i forhold til at planlægge, udvikle og styre indsatserne over for de unge i kommunen.

Du skal altså trives i at være en kollega, som andre aktører kigger hen mod for sparring og vidensdeling, ligesom det forventes, at du også selv i dit daglige arbejdes opgaveløsning fra tid til anden orienterer dig ud over den nære kollegastab.

Hvis vi skal forsøge at koge det hele ned, bliver dine tre vigtigste opgaver:


  • Ledelsesinformation og systemudvikling
  • Administrative og driftsmæssige opgaver som f.eks. analyse og evalueringsarbejde
  • Projektarbejde

Som med mange andre opgaveporteføljer er en liste med tre punkter ikke udtømmende, idet dit arbejde rummer mangeartede og varierede opgaver. Vi lægger vægt på, at man vil få et selvstændigt og fleksibelt arbejde, der stimulerer fagligheden og deraf både indeholder spændende udviklingsprojekter og mere rutineprægede driftsopgaver.

Hvem er du?


Hvis du mærker en faglig og personlig begejstring for det, du har læst indtil videre, synes vi, at du skal se på, om nedenstående kunne passe på dig:

  • Du ser dig selv som en holdspiller, som synes, det er sjovt at bringe din faglighed i spil og skabe mærkbare resultater.
  • Du går ambitiøst og løsningsorienteret til opgaverne, også i situationer hvor der kan være mange holdninger og beslutninger involveret.
  • Du trives med at formulere dig både i skrift og tale.
  • Du er en god kollega med et godt humør, der gerne vil bidrage til trivslen i hverdagen.
  • Du har en relevant videregående uddannelse og/eller erfaring fra en lignende stilling.

Vi ved, at det kan være svært at kunne det hele, og vi hylder gåpåmod og villighed til at lære nyt. Alligevel kan det være en fordel, hvis man har kendskab til den kommunale ungeindsats, har prøvet at arbejde med ledelsesinformation og ikke mindst lyst og flair for at arbejde med data, statistik og tilhørende it-værktøjer. Når det er sagt, er vi interesserede i dig, og dét du kan bidrage med, så fremhæv gerne dette i din ansøgning.

Lidt om os


Som kommune ønsker vi, at alle unge i Brøndby skal have mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Derfor blev der etableret en sammenhængende kommunal ungeindsats, som skal sikre, at den enkelte unge oplever en koordineret og sammenhængende indsats, uanset hvad årsagen er til samarbejdet med kommunen.

På nuværende tidspunkt sidder vi en chefkonsulent og en medarbejder (dig) i enheden på rådhuset. Vi skal arbejde for en gennemført koordination på et oplyst grundlag, så vi sikrer, at de unge modtager den relevante støtte, når de har brug for den, så de kan blive parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Generelt har vi desuden i Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen en uformel tone, torsdagskageklub og et godt kollegaskab – og vi kan ikke vente med at få dig med på holdet!

Og så det praktiske


Stillingen er en fuldtidsstilling og aflønnes efter gældende overenskomst med udgangspunkt i dine faglige kvalifikationer og erfaring.

Send os din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter senest den 6. november 2023 . Vi forventer at holde 1. samtale i uge 46 og evt. 2. samtale i uge 47. Vi forventer tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. januar 2024.

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at ringe eller skrive til chefkonsulent for KUI-indsatsen Mille Heltborg Larsen på telefon 20335191 eller mail [email protected].

Ansøgningsfrist:

06-11-2023

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Brøndby
  • Mandag den 06. november 2023

Lignende jobs

  • Breakfast Host, deltid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du smilende, imødekommende, får ting til at ske og spreder god energi, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at byde vores gæster velkommen til morgenmaden med et smil og bidrager til en god start på dagen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Copenhagen

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Copenhagen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • HR-administrator til kursus og uddannelse

    Fri kontakt
    HR-administrator til kursus og uddannelse i København. Du er grundig til fingerspidserne og har et stort planlægningsgen. Du holder af at være i kontakt med og koordinere med mange forskellige mennesker på alle niveauer.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som øvrige
6. februar 2025 37
5. februar 2025 34
4. februar 2025 33
3. februar 2025 32
2. februar 2025 31
1. februar 2025 32
31. januar 2025 33
30. januar 2025 33
29. januar 2025 33
28. januar 2025 35
27. januar 2025 35
26. januar 2025 32
25. januar 2025 33
24. januar 2025 31
23. januar 2025 30
22. januar 2025 29
21. januar 2025 27
20. januar 2025 28
19. januar 2025 31
18. januar 2025 31
17. januar 2025 28
16. januar 2025 25
15. januar 2025 26
14. januar 2025 24
13. januar 2025 23
12. januar 2025 25
11. januar 2025 27
10. januar 2025 27
9. januar 2025 27
8. januar 2025 26
7. januar 2025 26