Myndighedsperson med klimabriller

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

klima- og miljømedarbejder til Brøndby Kommune


Vi ser ind i en fremtid med stigende miljø- og klimamæssige udfordringer, og derfor søger vi en alsidig og dygtig miljømedarbejder, som også har interesse for klimaområdet. Er det dig?

Vil du være med til at føre miljøtilsyn med virksomheder? Vil du påtage dig myndighedsopgaver inden for støj, spildevand, jord og affald? Vil du være med til at præge vigtige områder som varmeplanlægning og vandforsyning? Og vil du bidrage til at sætte klimaet på dagsordenen sammen med resten af vores team? Så er du vores nye klima- og miljømedarbejder!

Dine opgaver


Du vil komme til at arbejde med en bred portefølje af myndighedsopgaver i forhold til miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven – dog især med fokus på virksomheder.

Du skal:

  • planlægge og udføre miljøtilsyn, kampagner og affaldstilsyn på virksomheder
  • sagsbehandle efter gældende lovgivning på miljøområdet
  • behandle klagesager
  • svare på henvendelser fra vores virksomheder og borgere
  • bidrage til arbejdet med implementering af Klimaplan for Brøndby. Du skal bl.a. understøtte virksomhedernes grønne omstilling gennem grønne partnerskaber og grønt netværk

Derudover er det et plus, hvis du har erfaring med:

  • miljøplaner – i linket kan du læse om vores planer for klima- og miljøområdet
  • miljøvurderinger
  • luftforurening, støjgener og affald
  • politiske sagsfremstillinger
  • formidling af fagligt kompliceret stof på en letforståelig måde, i skrift og tale
  • myndighedsopgaver og sagsbehandling på jord og spildevand
  • samarbejde i bred forstand om klima

Den endelige kombination af opgaver finder vi ud af i fællesskab, så vi opnår en god balance mellem dine kompetencer, faglighed og interesser og de behov, afdelingen skal dække.

Din profil


Vi forestiller os, at du:

  • har nogle års erfaring inden for virksomheds- og jordområdet og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver herfra. Hvis du mest har erfaring inden for det ene område, skal du være parat til at lære det andet at kende.
  • har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.techn.soc., miljøingeniør, biolog, geograf eller lignende.
  • kan lide at arbejde tværfagligt, træder til, hvor der er behov for det, og trives med at udvikle nye ideer.

Ligesom alle andre arbejdspladser ønsker vi os, at du skal kunne arbejde selvstændigt såvel som i teams, have gåpåmod, være initiativrig, ansvarlig, løsningsorienteret og hvad der nu ellers kan stå på en ønskeseddel til en medarbejder. Men her og nu vil vi allerhelst bare gerne vide noget om dig, så fortæl os, hvem du er, og hvorfor du gerne vil arbejde hos os.

Om os


Klima og Miljø består af 20 engagerede medarbejdere, der arbejder med alt fra CO2-besparelser til affaldssortering, borgerinddragelse, klimatilpasning, jordforurening og miljøtilsyn. Du bliver en del af Miljøteamet, der bl.a. har ansvaret for myndighedsopgaverne på miljøområdet og for at føre nogle af vores miljøplaner ud i livet.

Vi er en tætknyttet, dedikeret gruppe, der løser opgaverne sammen, inspirerer hinanden og spørger om hjælp, når vi er i tvivl. Vi er gode til konstruktiv sparring, trives i hinandens selskab og anskuer generelt livet med et glimt i øjet. Men der er en grænse for vores ”forandringsparathed”: at vi spiser kage sammen om torsdagen står f.eks. ikke til diskussion!

Vi er til for Brøndbys borgere og politikere og møder gerne borgere, virksomheder, boligorganisationer og foreninger ude i virkeligheden. Vi vægter dialog og respekt for andre højt og gør vores bedste for at sætte miljøet og klimaet på dagsordenen.

Et godt samarbejde med kollegaer i andre afdelinger, forvaltninger og kommuner er ligeledes vigtigt for os, for når vi løfter opgaverne i fællesskab, får vi de bedste løsninger.

Du kan se lidt fra vores dagligdag på Instagram-profilen @klimaogmiljoe

Ansættelse og løn


Lyder det som et job for dig? Så send din ansøgning senest den 25. november kl. 12:00.

Vi indkalder til samtaler i slutningen uge 48, og samtalerne vil finde sted den 3., 5. eller 6. december – så hold godt øje med din indbakke.

Forventet start den 1. februar eller hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse vil ske på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende kollega Henrik Ruø på 43 28 24 45 eller [email protected].

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Brøndby
  • Mandag den 25. november 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Vikarstilling: Barselsvikariat

    Fri kontakt
    Barselsvikariat som Pædagog i Tune Fritids- og Ungdomsklub – 30 timer/uge. Er du en kreativ og engageret pædagogisk medarbejder, der brænder for at arbejde med unge mennesker? Har du lyst til at være med til at skabe et trygt og inspirerende miljø, hvor ungdommen kan udvikle sig både personligt og socialt?
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som øvrige
21. januar 2025 27
20. januar 2025 28
19. januar 2025 31
18. januar 2025 31
17. januar 2025 28
16. januar 2025 25
15. januar 2025 26
14. januar 2025 24
13. januar 2025 23
12. januar 2025 25
11. januar 2025 27
10. januar 2025 27
9. januar 2025 27
8. januar 2025 26
7. januar 2025 26
6. januar 2025 27
5. januar 2025 24
4. januar 2025 24
3. januar 2025 24
2. januar 2025 25
1. januar 2025 25
31. december 2024 28
30. december 2024 28
29. december 2024 28
28. december 2024 29
27. december 2024 29
26. december 2024 29
25. december 2024 29
24. december 2024 29
23. december 2024 29
22. december 2024 29