Spændende elevstillinger i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Esbjerg Ø

Vi søger kontorelever i a-kassen

Gør karriere i Det Faglige Hus og få en attraktiv kontoruddannelse, der åbner døre til spændende job.

Vi garanterer:

  • Stor indflydelse og ansvar i jobbet
  • Spændende opgaver
  • God løn og attraktive ansættelsesvilkår
  • Stor chance for fastansættelse
  • Mulighed for at gøre karriere
  • Opbakning og støtte fra gode kolleger

Om jobbet

Med start den 1. september 2022, søger vi et nyt hold elever til at gennemføre en 2-årig kontoruddannelse med speciale i Administration. Vi tilbyder en spændende og alsidig uddannelse, hvor du får mange forskellige opgaver, når du skal hjælpe og guide vores medlemmer, der melder sig ledige og søger om dagpenge.

Du vil det første år arbejde i A-kassens hotline, hvor du får 34 kolleger. Det sidste år vil du arbejde i A-kasse Udbetaling, der er opdelt i flere teams. Her får du i alt 61 kolleger.

Vi har planlagt din uddannelse, så den bliver en blanding af teoretisk undervisning, sidemandsoplæring og selvstændigt arbejde. I vores hotline har vi den første kontakt med medlemmer, der melder sig ledige. Her vil du vil få den grundlæggende viden om a-kasselovgivningen, og du vil lære, hvordan vi servicerer vores medlemmer. Hos os skal medlemmerne altid opleve, at de er i centrum.

I A-kasse Udbetaling vil du lære at behandle vores ledige medlemmers ansøgninger om dagpenge og andre ydelser.

Når du har gennemført din uddannelse, er der stor chance for, at vi kan tilbyde dig et fast job som a-kassekonsulent.

Da der er tale om en elevstilling, vil der være en række skoleophold (på Rybners i Esbjerg) i løbet af de to år.

Hvad forventer vi af dig?

Du skal have bestået eller forventer at bestå en af disse uddannelser:

  • EUX merkantil
  • HHX
  • STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS
  • HG2/HGV eller HGS med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer opnået før 1. august 2015.
  • Kort videregående uddannelse, fx finansøkonom, markedsføringsøkonom eller serviceøkonom

Er du vild med tal og paragraffer, og har du allerede lidt erhvervserfaring, hvor du har arbejdet med administrative opgaver eller kundebetjening, er det en fordel. Du skal have nemt ved at sætte dig ind i lovstof og it-systemer, og det er et ekstra plus, hvis du er god til Excel.

Du er som person positiv, serviceminded og initiativrig og vil gerne være på en arbejdsplads, hvor der er travlt, og hvor vi stiller krav til dig, men også belønner dig, når du går forrest, tænker hurtigt og får noget fra hånden.

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge

Du vil komme til at arbejde på vores kontorer flere steder i Esbjerg. Vi forventer, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil. Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og huset er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.

Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Lønnen i elevtiden er det første år 18.000 kr. pr. måned og det sidste år 19.000 kr. pr. måned. Herudover kan du se frem til 7 ugers ferie + 5 faste fridage, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder og betalte pauser – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

Er jobbet noget for dig?

Lyder jobbet som noget for dig, så skynd dig at sende os en ansøgning. Der er ansøgningsfrist den 8. maj 2022, og vi holder samtaler i uge 20. Vi vil gerne have, at du starter den 1. september 2022.

Du skal sende din ansøgning via ansøgningsformularen på vores hjemmeside.

Forventer du at afslutte din uddannelse i sommeren 2022, skal du skrive det i din ansøgning. Du skal desuden vedlægge kopi af dine standpunkts- og terminskarakterer.

Mere info

Har du spørgsmål til jobbet, må du gerne kontakte teamleder i A-kassens hotline Susanne S. Christensen på tlf. 7912 8106 eller teamleder i A-kasse Udbetaling Maria Debel på tlf. 7610 5964.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 183.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 200.000 tilfredse medlemmer i 2025.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Esbjerg Ø
  • Søndag den 08. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Esbjerg Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Esbjerg Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Esbjerg Ø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
11. januar 2025 1
10. januar 2025 1
9. januar 2025 1
8. januar 2025 1
7. januar 2025 1
6. januar 2025 1
5. januar 2025 1
4. januar 2025 1
3. januar 2025 1
2. januar 2025 1
1. januar 2025 1
31. december 2024 1
30. december 2024 1
29. december 2024 1
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 2
12. december 2024 2