GIS-profil til rolle som gruppeleder med fokus på faglig udvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

GIS-profil til rolle som gruppeleder med fokus på faglig udvikling


Vær med til at sikre høj kvalitet i GIS-data til vores store anlægsprojekter og udvikle et stærkt fagligt team. Du bliver en del af en udviklingsorienteret afdeling og indgår i et team af seks kolleger med fokus på og ansvar for vores GIS-løsninger på tværs af Eltransmission. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Koordinering af opgaver og udvikling af processer og standarder

Som gruppeleder for GIS-gruppen indgår du i afdelingen Dokumentation som består af 3 fagområder, hvor du bliver en del af et fagligt lederteam sammen med 2 andre gruppeledere. Du koordinerer og fordeler arbejdsopgaver i dit team samtidig med, at du giver input til løsninger i anlægsprojekter vedr. timeforbrug og løsningsmodeller. Rollen som gruppeleder betyder desuden, at du er ansvarlig for, at GIS-systemet anvendes optimalt. I GIS-gruppen er vi ved at indføre LER2.0, som du får en central rolle i implementeringen af.

For at løfte opgaven er det vigtigt, at du selv deltager i løsningen af GIS-opgaver på lige fod med kolleger i gruppen samtidig med, at du har fokus på samarbejdet i gruppen og formår at motivere og udvikle medarbejderne i gruppen. Dette indebærer, at du går forrest i arbejdet med at videreudvikle processer og standarder inden for GIS-området og deltager i faglige netværk internt og uden for Energinet. Du arbejder som GIS-ressource i vores store anlægsprojekter samtidig med, at du ajourfører og sikrer konsistente stamdata, som skal anvendes af hele organisationen. Opgaverne løses i tæt sammen med de andre fagområder i Energinet, og du bliver tilknyttet et eller flere anlægsprojekter, hvor du har ansvaret for at levere GIS-data gennem hele projektets forløb. Ligeledes varetager du kontakten med vores konsulenthuse, hvis der er behov for ekstra ressourcer i gruppen.

Glæd dig til et spændende job med en bred kontaktflade og udfordrende opgaver, der kræver din specialiserede viden. Du får chancen for selv at være med til at præge arbejdsprocesserne i teamet, ligesom du er med til at sætte aftryk på standardisering og løbende optimering af fagområdet. Endvidere sørger vi for optimal brug af vores desktop- og webbaserede GIS-løsninger (baseret på Esri-produkterne).

Stærke GIS-kompetencer og erfaring med teamledelse

Vi forestiller os, at du har en baggrund som landinspektør eller lignende med flere års erfaring med GIS-området og kompetencer inden for særligt ArcGIS, LER og databaser. Vi ser meget gerne, at du har prøvet kræfter med teamledelse eller projektledelse, hvor du har bevist din evne til at motivere og udvikle et team. Da specifikationer og standarder ofte udarbejdes med et internationalt sigte, er det en forudsætning, at du behersker engelsk i skrift og tale.

Som person er du samarbejdsorienteret, åben for udfordringer og brænder for at bruge din faglige viden og erfaring til at bidrage til at skabe forbedringer. I kraft af dit overblik og strukturerede tilgang til opgaverne, forstår du at prioritere mellem de mange sideløbende opgaver. Samtidig er du i stand til at drive og eksekvere på varierende opgaver i tæt samarbejde med kolleger, ligesom du evner proaktivt at følge op på aftaler for at sikre en løbende forventningsafstemning i forhold til teamets leverancer, prioriteringer og ressourcebehov. I Energinet er vi stolte af vores åbne og uformelle miljø, så det er vigtigt, at du trives med mange mennesker omkring dig.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket, så vi har den senest 23. februar 2020. Vi forventer at holde samtaler 4. og 5. marts 2020. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Pasgaard på telefon 23 33 85 79. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.

Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne tillid og mod lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Fredericia
  • Søndag den 23. februar 2020

Lignende jobs

  • Senior forretningskonsulent med transporterfaring

    Fri kontakt
    Er du en erfaren forretningskonsulent med en stærk forståelse for transportbranchen og en flair for IT-løsninger? Vil du være med til at implementere og videreudvikle et af markedets førende Transport Management Systems (TMS) for nogle af de største transportvirksomheder i Danmark?
    • Øvrige
    • Kolding
    Få mere info
  • Tønder Biogas A/S - Plant Director

    Fri kontakt
    Vil du stå i spidsen for et af Europas største biogasanlæg og være med til at sætte dit præg på den grønne udvikling, så er der her en enestående mulighed for at få direkte indflydelse. Tønder Biogas, der er ejet af Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), er et flagskibsprojekt, og anlægget er pt.
    • Øvrige
    • Tønder
    Få mere info
  • Arbejdsleder, NCC Råhus – (Trekantområdet)

    Fri kontakt
    Motiveres du af at styre og lede et team? Har du erfaring med in-situ og elementbyggeri? Vil du have ansvar, indflydelse og mulighed for at præge din egen hverdag? Så er en stilling som arbejdsleder måske noget for dig. Det går godt for afdelingen, og du har nu mulighed for at være med til at præge den positive udvikling.
    • Øvrige
    • Fredericia
    Få mere info
  • Bliv en del af [xxxxx] som Assistent i Nordic Purc...

    Trives du med rutineopgaver, og motiveres du af at tage ansvar og sikre, at opgaverne følges helt til dørs? Har du samtidig lyst til at blive en del af en international virksomhed med en bred konta..
    • Øvrige
    • Brørup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. november 2024 30
22. november 2024 30
21. november 2024 31
20. november 2024 31
19. november 2024 31
18. november 2024 30
17. november 2024 30
16. november 2024 32
15. november 2024 32
14. november 2024 33
13. november 2024 33
12. november 2024 33
11. november 2024 33
10. november 2024 32
9. november 2024 33
8. november 2024 32
7. november 2024 31
6. november 2024 31
5. november 2024 31
4. november 2024 32
3. november 2024 33
2. november 2024 33
1. november 2024 33
31. oktober 2024 34
30. oktober 2024 35
29. oktober 2024 35
28. oktober 2024 36
27. oktober 2024 35
26. oktober 2024 36
25. oktober 2024 35
24. oktober 2024 34