Medarbejder til rettighedserhvervelse og lodsejerkontakt
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Fredericia
Medarbejder til rettighedserhvervelse og lodsejerkontakt
Interesserer du dig for den grønne omstilling? Og motiveres du af at arbejde helt tæt på spændende projekter? Så er du måske vores nye medarbejder. Som medarbejder til rettighedserhvervelse og lodsejerkontakt kommer du til at arbejde tæt med vores store el-infrastrukturprojekter, der er nødvendige for at sikre udviklingen frem mod et klimaneutralt samfund.
Vi er klar til at klæde dig godt på til jobbet, så uanset om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring, får du et struktureret læringsforløb, der passer til dig og din erfaring - og du vil få indflydelse på jobbets indhold i forhold til dine ønsker. Målet er, at du på sigt får et selvstændigt ansvar for rettighedserhvervelsen og indgåelsen af erstatningsaftaler med de lodsejere, som berøres af vores projekter.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia eller kontor i Ballerup og hjemme.
Udviklingsmuligheder og tværgående samarbejde
Som en del af afdelingen Rettigheder, vil du varetage opgaver vedrørende rettighedsforhold i forbindelse med etablering og reinvestering af vores anlæg. En af vores store opgaver er at sikre alle de nødvendige rettighedserhvervelser til vores anlægs- og reinvesteringsprojekter på tværs af landet. Afdelingen er en af tre afdelinger, der hører under området Plan og Miljø, hvor også ansvaret for at indhente nødvendige myndighedstilladelser er placeret. Afdelingen har desuden et tæt samarbejde med flere afdelinger på tværs af Energinet.
Du kommer ind i en engageret afdeling, hvor du får rig mulighed for at udvikle dine færdigheder igennem kombinationen af ansvar for egne opgaver og tæt sparring med meget erfarne kollegaer. Du bliver en del af vores rettighedsgruppe, som består af 14 kollegaer med bred erfaring inden for rettighedserhvervelse.
Dine konkrete opgaver vil udvikle sig løbende i takt med din læring og vil på sigt dække over:
- Styring af eksterne lodsejerforhandlere
- Bidrage til udvælgelse af bedst mulige kabeltracéer og stationsplaceringer
- Deltage ved borgermøder
- Indhente og følge op på lodsejeraftaler
- Sikre tinglysning af indgåede aftaler
Glæd dig til at arbejde i en organisation, som vægter din faglige og personlige udvikling højt. Du kommer til at indgå i et solidt fagmiljø, hvor der er fokus på vidensdeling, både på tværs af afdelingen og af hele Energinet. Du vil desuden blive en del af et projekt- og udviklingsorienteret miljø, og arbejde i tæt samarbejde med tekniske, juridiske og kommunikative fagkompetencer. Du kommunikerer flydende på dansk i både skrift og tale.
Relationsskabende profil med interesse for rettighedserhvervelse
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig, men du er måske ny- eller nyligt uddannet som landinspektør eller lignende. Det kan også være at du på anden måde har fået viden om lodsejerforhandling eller erstatningsret og kan se dig selv i vores stilling. Du arbejder struktureret og systematisk, og er i stand til at bevare det store overblik.
Som person er du opsøgende og god til at skabe relationer til både kolleger og samarbejdspartnere. Du har en velovervejet tilgang, og formår at se en sag fra flere vinkler. Du motiveres af blandingen af at have ansvar for egne opgaver og at indgå i tværgående samarbejder.
Ansøgning og kontakt
Vi har kun brug for dit opdaterede cv, som du kan sende via linket ”ansøg job”, så vi har det senest 12. oktober 2022. Vi forventer at afholde 1. samtaler 25. oktober 2022 (online) og 2. samtaler 27. oktober 2022 (i Fredericia). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Plum Simonsen på telefon 61 24 44 19 eller gruppeleder Troels Bjørn Hansen på telefon 30 67 47 64. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.Energinet.dk.
Se film om Energinet.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.
Jobbet er oprettet på vores service den 29.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Fredericia
- Onsdag den 12. oktober 2022
Lignende jobs
-
Tilbudschef - NCC Byggeri Vest
Motiveres du af at styre og lede tilbudsprocesser? Brænder du for at skabe vinderprojekter? Har du styr på hvordan man rammer plet på bygherrernes visioner og krav? Så er her en ansvarsfuld..- Øvrige
- Kolding
-
Senior Engineer, Full time
Do you want to help succeed with our growing portfolio of exciting construction projects around Denmark? Can you create excellent relationships with your customers and colleagues? And are you motiv..- Øvrige
- Esbjerg
-
Er du vores nye datastærke konsulent til sundhedsø...
Vores primære opgave er at fastholde og videreudvikle økonomistyringen i [xxxxx], så sygehusene mv. har gode rammer for at levere sundhedsydelser af høj kvalitet, og at den regionale ud..- Øvrige
- Vejle
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Fredericia
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Fredericia over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
25. december 2024 | 30 |
24. december 2024 | 30 |
23. december 2024 | 32 |
22. december 2024 | 32 |
21. december 2024 | 32 |
20. december 2024 | 33 |
19. december 2024 | 30 |
18. december 2024 | 30 |
17. december 2024 | 31 |
16. december 2024 | 29 |
15. december 2024 | 27 |
14. december 2024 | 27 |
13. december 2024 | 27 |
12. december 2024 | 29 |
11. december 2024 | 28 |
10. december 2024 | 29 |
9. december 2024 | 29 |
8. december 2024 | 28 |
7. december 2024 | 28 |
6. december 2024 | 28 |
5. december 2024 | 29 |
4. december 2024 | 29 |
3. december 2024 | 27 |
2. december 2024 | 27 |
1. december 2024 | 27 |
30. november 2024 | 28 |
29. november 2024 | 28 |
28. november 2024 | 30 |
27. november 2024 | 28 |
26. november 2024 | 29 |
25. november 2024 | 29 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
To af vores gode kollegaer flytter til
s beskæftigelse. Derfor søger vi nu to nye medarbejdere
Se alle populære søgninger