Medarbejder til Geoscience
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Fredericia
Der er fuld fart på den grønne omstilling, og Energinet spiller en helt central rolle, da vi har ansvaret for at indpasse vedvarende energi i elnettet og etablere tilslutning af nye havvind-projekter, som fx Energiøer og ”Danmark kan mere II”. Du kan være med til at gøre en forskel, da vi lige nu søger en ny kollega til at varetage Geoscience opgaver. Du får et selvstændigt ansvar med en bred kontaktflade både i og udenfor organisationen.Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen, og hvor din faglige og personlige udvikling vægtes højt. Du får tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne få det bedste ud af, at være på kontoret i Fredericia eller arbejde hjemmefra.Geoscience arbejder både med onshore og offshore projekterDu bliver en del af afdelingen Miljø og Geoscience i vores selskab Eltransmission. Vi har ansvaret for alle geofysiske og geotekniske undersøgelser for vores onshore og offshore projekter, samt ansvaret for miljøvurderinger og myndighedstilladelser. Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt team med fokus på vidensdeling i et projekt- og udviklingsorienteret miljø.Teamet er sammensat af både geologer, geofysikere og geoteknikere. Vi arbejder bredt med forundersøgelser til Energinets egne anlægsprojekter både onshore og offshore, samt til Danmarks nationale havmølleparker og energiøer. Derudover gennemfører vi årlige opmålinger af Energinets søkabler og offshore gasrør til vurdering af beskyttelsen.Der er en bred erfaring og specialistviden i teamet, som dækker de anvendte undersøgelsesmetoder. Det betyder, at du kan regne med opbakning og hjælp fra kollegerne til faglige sparring.Geoscience opgaverne omfatter bland andet:Forundersøgelser til lands, før etablering af en styret underboring under beskyttet natur, veje og jernbaner, samt vandløb eller til etablering af mastefundamenter til luftledninger. Forundersøgelser til havs til planlægning af søkabelforbindelser, herunder geofysiske og geotekniske ruteundersøgelser, samt UXO undersøgelser og rydning. Forundersøgelser til havs til kommende nationale havmølleparker med dybe geofysiske og geotekniske undersøgelser, samt 3D geomodellering. Opmåling og overblik over data for Energinets mere end 50 marine anlæg, samt risikovurdering af søkablers nedgravning og beskyttelse. Geoscience er med hele vejen fra projektmodning, indkøb af ydelserne, leverandørstyring, modtagekontrol og integration af resultater samt endeligt rådgivning af anlægsprojekterne.Opgaverne løses i samarbejde med projektledere, biologer, rettighedsspecialister, anlægsingeniører samt andre interne og eksterne interessenter, så der er behov for at formidle faglige og tekniske resultater til en bred skare.En del af Energinets projekter udføres med udenlandske leverandører eller samarbejdspartnere, hvilket giver mulighed for at arbejde i et internationalt miljø.Din profilDer er flere indgangsvinkler til jobbet. Alt efter din baggrund, vil du blive tilknyttet enten onshore eller offshore projekter – men er du interesseret i at tillære dig ny viden er der gode muligheder for at påvirke fremtidige arbejdsopgaver.Du kan have en baggrund som geolog, ingeniør, surveyor eller geofysiker. Derudover har du kendskab til eller erfaring med:At arbejde med geofysiske undersøgelsesmetoder på land og til havs, herunder planlægning, udførelse, processering og rapportering. At arbejde med geotekniske undersøgelser på land og/eller til havs, herunder planlægning, og udførelse af boring og CPT, samt geotekniske laboratorieforsøg og afrapportering. At anvende GIS, helst ESRI ArcGIS PRO eller QGIS. At anvende IT redskaber til at håndtere store mængder af måledata og erfaring med Eiva NaviModel Analyser, SonarWiz, Oasis Montaj og Kingdom. Det er en forudsætning, at du er god til mundtligt og skriftligt engelsk.Du trives i en udadvendt rolle, hvor du indgår i et bredt samarbejde og konstruktiv dialog med eksterne og interne interessenterDet er ønskeligt, at du har erfaring med ledelse af projekter eller kontrakter.Ansøgning og kontaktSend din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest torsdag den 28. april 2023. Vi forventer at afholde samtaler i april måned med henblik på en opstart til 1. juni 2023, alternativ 1. august 2023. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Jens Colberg-Larsen på telefon 23 33 88 30 eller afdelingsleder Bolette Ejsing Dahl på telefon 51 38 07 24.Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.Energinet.dk.Se film om Energinet.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.
Jobbet er oprettet på vores service den 31.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Fredericia
- Fredag den 28. april 2023
Lignende jobs
-
Tilbudschef - NCC Byggeri Vest
Motiveres du af at styre og lede tilbudsprocesser? Brænder du for at skabe vinderprojekter? Har du styr på hvordan man rammer plet på bygherrernes visioner og krav? Så er her en ansvarsfuld..- Øvrige
- Kolding
-
Senior Engineer, Full time
Do you want to help succeed with our growing portfolio of exciting construction projects around Denmark? Can you create excellent relationships with your customers and colleagues? And are you motiv..- Øvrige
- Esbjerg
-
Er du vores nye datastærke konsulent til sundhedsø...
Vores primære opgave er at fastholde og videreudvikle økonomistyringen i [xxxxx], så sygehusene mv. har gode rammer for at levere sundhedsydelser af høj kvalitet, og at den regionale ud..- Øvrige
- Vejle
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Fredericia
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Fredericia over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
25. december 2024 | 30 |
24. december 2024 | 30 |
23. december 2024 | 32 |
22. december 2024 | 32 |
21. december 2024 | 32 |
20. december 2024 | 33 |
19. december 2024 | 30 |
18. december 2024 | 30 |
17. december 2024 | 31 |
16. december 2024 | 29 |
15. december 2024 | 27 |
14. december 2024 | 27 |
13. december 2024 | 27 |
12. december 2024 | 29 |
11. december 2024 | 28 |
10. december 2024 | 29 |
9. december 2024 | 29 |
8. december 2024 | 28 |
7. december 2024 | 28 |
6. december 2024 | 28 |
5. december 2024 | 29 |
4. december 2024 | 29 |
3. december 2024 | 27 |
2. december 2024 | 27 |
1. december 2024 | 27 |
30. november 2024 | 28 |
29. november 2024 | 28 |
28. november 2024 | 30 |
27. november 2024 | 28 |
26. november 2024 | 29 |
25. november 2024 | 29 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Studentermedhjælp søges til
Gastransmission
Test Tool Specialist til
s store IT-testcenter
Analytisk- og datadreven License Manager til
s it-organisation
Se alle populære søgninger