Docent med særlig interesse for og forskningserfaring med tidlig indsats

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Institut for Socialrådgiveruddannelse søger en forskningsfagligt stærk docent, der brænder for det socialfaglige arbejde og særligt området tidlig indsats for familier og børn i 0-6 årsalderen. Vi søger dig, der med afsæt i stærke forskningskompetencer har lyst til at løfte og lede forskningsområdet for tidlig indsats i et socialfagligt perspektiv.

Om jobbet
Som docent inden for tidlig indsats får du særligt ansvar for at bidrage til opbygningen, udviklingen og den forskningsfaglige ledelse af forskningsområdet for tidlig indsats i et socialfagligt perspektiv. Du forventes at være drivkraften i at hjemtage eksterne forskningsmidler, og du får ansvar for den faglige ledelse af forskningsprojekter relateret til området i samarbejde med kollegaer på socialrådgiveruddannelsen såvel som fra de øvrige professionsuddannelser på KP.

Som docent får du i samarbejde med instituttets fem andre docenter og forskningslederen ansvaret for den faglige ledelse og fortsatte udvikling af instituttets forsknings- og udviklingsmiljø – et miljø som er samlet om anvendt, praksisnær og professionsrettet forskning i socialt arbejde. En central del af dette arbejde vil ligeledes bestå i at bidrage til instituttets arbejde med at sikre en øget kobling mellem uddannelse og forskning.

Du får ansvaret for:

  • Den faglige ledelse og udvikling af forskningsområdet inden for tidlig indsats i et socialfagligt perspektiv
  • Den forskningsfaglige ledelse af anvendelsesorienterede, praksisnære og professionsrettede forskningsprojekter i socialt arbejde inden for tidlig indsats i samarbejde med kollegaer og andre samarbejdspartnere
  • At være drivkraften bag hjemtag af eksterne forskningsbevillinger i samarbejde med kollegaer
  • At organisere og facilitere faglige møder, seminarer, konferencer og forskningsnetværk
  • At fremme deltagelse i forskningskonferencer og nationale samt internationale publiceringer
  • At deltage i den forskningsfaglige ledelse og udvikling af instituttets forskningsmiljø i samarbejde med docentgruppen og forsknings- og udviklingslederen.

Din profil
Den rette person til stillingen har forskningserfaring inden for tidlig indsats på 0-6 årsområdet gerne med fokus på det koordinerende, tværfaglige samarbejde og samarbejdet med forældre i udsatte positioner. Vi prioriterer kandidater, der desuden har en solid forskningserfaring fra forskning i socialt arbejde og erfaring med hjemtagning af eksterne forskningsbevillinger. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at skabe løsninger, der bidrager til at skabe sammenhæng mellem forskning og undervisning.

Vi ser desuden gerne, at du har flere af nedenstående:

  • En relevant forskeruddannelse på ph.d.-niveau
  • Erfaring med forskningsledelse inden for anvendelsesorienteret forskning
  • Erfaring med projektledelse
  • Anvendelsesorienteret viden og indsigt i socialrådgiverprofessionen og dennes praksis gennem forskningsarbejde og gerne undervisningsrelaterede opgaver
  • Publiceret internationalt
  • Publiceret med fagprofessionelle og/eller studerende som målgruppe.

Derudover har du lyst til og interesse i at opbygge et stærkt fagligt miljø inden for forskning i tidlig indsats for små børn og familier, som modsvarer KP’s forskningsstrategi og instituttets forskningsambitioner. Du trives godt med faglig ledelse af kollegaer og af projektudvikling, du er løsningsorienteret og åben over for de forskellige og til tider modsatrettede perspektiver, forståelser og metodiske tilgange, som mødes i løsningen af fælles forskningsopgaver.

Om os
På Institut for Socialrådgiveruddannelse er vi et forskningsmiljø, der består af en forskningsleder, 6 docenter og 23 forskere, der dels underviser og dels forsker. Docentgruppen har et uddelegeret ansvar for specifikke tematikker relateret til socialt arbejde: tidlig indsats, børn, unge og familie, voksne i udsathed, socialfaglig teknologiforståelse og beskæftigelse. På tværs af disse tematikker har docentgruppen desuden et fælles ansvar for at samarbejde om den forskningsfaglige ledelse af instituttets samlede forskningsmiljø. Vi lægger stor vægt på at samarbejde om løsningen af opgaver og på at skabe forskning i samarbejde med praksis og til gavn for praksis både på den korte og på den lange bane.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som docent med start den 1. august 2023. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation og iht. Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.m.

Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt, videnskabeligt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med, at stillingen skal besættes, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.m.

Arbejdspladsen er beliggende på Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000, Frederiksberg.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Bredahl Jacobsen på tlf.: +45 23733313.

Interesseret?
Send din ansøgning* via ansøgerknappen senest den 29-01-2023.

*Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning, CV, en publikationsliste samt maksimum tre udvalgte publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen. Du må gerne motivere valget af publikationer ift. stillingsopslaget. Du skal desuden vedhæfte dokumentation for undervisning, fx i form af et undervisningsportefolio, samt en forskningsplan, som du har skrevet ind i denne skabelon.

Det eksterne, videnskabelige bedømmelsesudvalg skal vurdere dine faglige kvalifikationer, mens dine samlede kvalifikationer vil blive vurderet af et internt ansættelsesudvalg. I kriterier ved docentbedømmelse kan du orientere dig om det grundlag, ansøgerne bedømmes på af det eksterne bedømmelsesudvalg.

Der vil blive foretaget en præselektion ift. kandidaternes kvalifikationer inden videresendelse af kandidater til bedømmelse i det eksterne bedømmelsesudvalg.

Vurderingsprocessen med inddragelse af begge udvalg forventes at finde sted i ugerne 7-19.

Vi forventer at afholde samtaler primo juni 2023.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Frederiksberg

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. november 2024 39
22. november 2024 40
21. november 2024 42
20. november 2024 41
19. november 2024 42
18. november 2024 44
17. november 2024 45
16. november 2024 45
15. november 2024 45
14. november 2024 41
13. november 2024 42
12. november 2024 42
11. november 2024 43
10. november 2024 43
9. november 2024 45
8. november 2024 45
7. november 2024 43
6. november 2024 41
5. november 2024 42
4. november 2024 40
3. november 2024 37
2. november 2024 39
1. november 2024 41
31. oktober 2024 43
30. oktober 2024 43
29. oktober 2024 45
28. oktober 2024 40
27. oktober 2024 44
26. oktober 2024 44
25. oktober 2024 35
24. oktober 2024 39