Fyns internat søger medarbejder med hang til hund

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Om jobbet

Som medarbejder med speciale i hund vil du blive en fast del af vores hundeteam på Fyns Internat. Vi hjælper hvert år over 150 hunde i nye hjem, hvor en del af dem er hunde med særlige behov. Vi forventer derfor et kvalificeret know how, og at du har et solidt kendskab til mange racer. Din værktøjskasse er i orden, når det gælder adfærd, problemadfærd og træning af dette, og sammen med de øverige i hundeteamet vil du forestå interviews, match og formidling af de hunde, som kommer til internatet. Yderligere vil du være med til at tilrettelægge den rigtige træning - herunder også den daglige aktivering af de hunde, som er i vores hundepension.

Selvom du kommer til at være en del af vores hundeteam, forventer vi, at du kan varetage alle opgaverne på internatet, da der kan forekomme lejligheder, hvor der er behov for, at du assisterer vores dyrlæge. Derfor forventes det også, at du har et godt all round kendskab til pasning og pleje af kat, kanin og andre små familiedyr.

Som person trives du i en travl hverdag og i et beredskab, hvor ingen kender dagen, før den er omme. Du evner at have mange bolde i luften og bevare overblikket i pressede situationer. Du er en god teamplayer og du ved, at sammen er vi bedst. Du kan formidle et budskab i øjenhøjde med folk, og du er god til at kommunikere både på skrift og i tale. Og så er du klar til at gøre en forskel og gå den ekstra længde for vores dyr, så de kommer ud i de helt rigtige hjem.

Og så har du et robust sind, som er klar til en arbejdsplads fyldt med følelser hver eneste dag. Og gode ben. For vi går mange kilometer om dagen og ofte sammen med en del store hunde, som ikke har lært alverden - heller ikke at gå i snor.

På Fyns Internat får du en flok søde kollegaer, som kan give dig faglig sparring, samt en meget stor gruppe af frivillige, som også har deres daglige gang på internatet. Vi er et godt team, som deles om alle de opgaver, der er. Og vi brænder for det. For hos os sidder dyrene ikke bare og venter.

Krav

Det forventes, at du kan opfylde ét eller flere af nedenstående krav:

  • Du har en faglig baggrund som certificeret adfærdsbehandler af hund
  • Du har papir som instruktør og er på vej ind i adfærdsdelen
  • Du er veterinærsygeplejerske med erfaring og interesse i hund, som gerne vil specialisere sig yderligere i den retning

Andre kvalifikationer

  • Kendskab til klikkertræning
  • Et godt all round kendskab til pasning og pleje af kat, kanin og andre små familiedyr
  • Interesse for adfærd, aktivering og træning


Du trives med skiftende arbejdstider. Vi har åbent hver dag fra kl. 7.00 til kl. 21.00 - 365 dage om året. Også når det er jul, påske, pinse og weekend. Du skal påregne 2 aftenvagter om ugen og arbejde hver 3. weekend. Vi har overenskomst med 3F.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til os via linket hurtigst muligt. Vi modtager ikke ansøgninger på mail eller ved personlig indlevering. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til internatsleder, Lene Frahm, på tlf. 88 77 43 00.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Vi har brug for dig nu og holder løbende samtaler, til vi har fundet den rette. Du skal derfor skynde dig til tasterne, hvis du mener, at det lige er dig vi står og mangler. Fyns Internat er beliggende på Store Landevej 33, 5592 i Ejby.

Om Fyns Internat

På Fyns Internat hjælper vi hvert år over 150 hunde ud i nye hjem. Vi dækker både Fyn, Sønderjylland og Trekantområdet, og vores beredskab står klar 365 dage om året til at tage hånd om alle mindre familiedyr.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 26.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Fyn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
13. januar 2025 299
12. januar 2025 307
11. januar 2025 312
10. januar 2025 312
9. januar 2025 313
8. januar 2025 317
7. januar 2025 310
6. januar 2025 311
5. januar 2025 320
4. januar 2025 327
3. januar 2025 328
2. januar 2025 327
1. januar 2025 330
31. december 2024 337
30. december 2024 338
29. december 2024 336
28. december 2024 336
27. december 2024 336
26. december 2024 339
25. december 2024 342
24. december 2024 349
23. december 2024 343
22. december 2024 343
21. december 2024 348
20. december 2024 349
19. december 2024 338
18. december 2024 334
17. december 2024 333
16. december 2024 319
15. december 2024 325
14. december 2024 337