Foreningskonsulent til 'Bevæg dig for livet'-indsatser

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Vi er på udkig efter en foreningskonsulent og projektkoordinator, der skal være drivkraften i arbejdet med at få flere i bevægelse i Assens Kommune.

Stillingen er en fuldtidsstilling og tidsbegrænset til udgangen af 2023, men med mulighed for forlængelse.

Tiltrædelse ønskes den 1. august 2022 eller hurtigst muligt derefter.

Flere skal i bevægelse


Assens Kommune og DGI Fyn har en 'Bevæg dig for livet'-aftale med ambitiøse mål og projekter, som du får ansvaret for at realisere.

Vi arbejder overordnet for at realisere de nationale mål i 'Bevæg dig for livet'- visionerne om, at 50 % af befolkningen skal være fysisk aktive i en idrætsforening, og 75% skal være fysisk aktive frem mod 2025.

'Bevæg dig for Livet'-aftalen er et vigtigt bidrag i den samlede indsats i Assens Kommune for at realisere Byrådets ambitioner i Vision 2030 og målene i sundhedspolitikken.

Det seneste 1,5 år har der været planlagt og udført indsatser inden for følgende målgrupper:

  1. Flere børn i bevægelse
  2. Flere unge i fællesskaber
  3. Flere aktive voksne og seniorer

Du kommer til at implementere en bred vifte af forskelligartede initiativer. Her i blandt arbejde videre med:

  • implementeringen af Fritidskortet med driftssikring af app og hjemmeside
  • ÅbenSkole-forløb og sagsbehandling af tilhørende pulje
  • aktivering af unge på ungdomsuddannelser i Glamsbjerg i samarbejde med konsulenter fra DGI Fyn.

En betydelig del af dit arbejde bliver desuden i samarbejde med afdelingen ’Aktivitet, forebyggelse og demens’ at realisere målene i en projektbevilling i 2022 og 2023 hen mod et mere demensvenligt samfund. Du vil i den forbindelse stå for den opsøgende kontakt til foreninger og finde frem til dem, der ønsker at blive mere demensvenlige. Du bliver desuden bindeledet til DGI Fyns konsulenter og undervisere, der sammen med dig vil støtte foreningernes udvikling for i sidste ende at kunne rumme flere demente i deres aktiviteter.

Dette arbejde kommer til at ske i tæt dialog med folkeoplysningsudvalget, kolleger i Assens Kommune og i DGI Fyn. Da stillingen oprettes i samarbejde med DGI Fyn, vil vi også sikre, at du får tætte relationer til DGI Fyns idrætskonsulenter og kommer til at indgå i et netværk med tilsvarende projektledere fra flere af de fynske kommuner.

Hvem er du


Til at realisere 'Bevæg dig for livet'- aftalen har vi brug for en selvstændig, ambitiøs og dygtig projektkoordinator med et udpræget godt samarbejdsgen.

Vi forventer, at du:

  • besidder stærke netværkskompetencer og kan få tingene til at ske
  • er en dygtig koordinator og brobygger
  • er initiativrig og handlekraftig
  • er lyttende og imødekommende
  • arbejder strategisk og analytisk med fokus på både processen og resultatet
  • har gode formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
  • er en god kollega, der prioriterer sparring, videndeling og et godt arbejdsklima

Vi forestiller os desuden, at du har:

  • en relevant videregående uddannelse
  • indsigt i arbejdet med frivillige foreninger, DGI og 'Bevæg dig for livet'
  • erfaringer med udarbejdelse af projektbeskrivelser og fundraising
  • indsigt i arbejdet i en politisk styret organisation

Dine arbejdsopgaver i hovedtræk


Som nævnt får du ansvaret for implementering af de planlagte indsatser samt følge til dørs og evt. justere de indsatser, der allerede er sat i gang.

Du bliver bindeleddet mellem projektets mange aktører – foreninger såvel som andre aktører. Der ligger således også en opgave i at "gribe" og understøtte de initiativer, som opstår i foreningslivet, og skabe synergi på tværs af idrætslivet og kommunale forvaltninger.

Herudover får du til opgave at arbejde med afrapportering, udarbejde analyser, rapporter, projektbeskrivelser, evalueringer og evt. fondsansøgninger, hvis det kan understøtte de valgte indsatser.

Du skal trives med at ”tage teten”, både i de små og store sammenhænge. Der ligger en væsentlig opgave i at drive initiativerne, og at sikre kommunikation, kontakt og netværk. Du skal også kunne stå for at gennemføre møder, hvor du typisk vil tage rollen være mødeleder, og have ansvaret for større arrangementer, hvor det er nødvendigt.

Du vil skulle fremlægge sager på aftenmøder i Folkeoplysningsudvalget og holde udvalget ajour med udfordringer og resultater. Du vil også skulle tilbringe noget af tiden ”i marken”, hvor foreningerne fungerer, og du må derfor påregne aften- og weekendarbejde.

Vi kan tilbyde


Et godt og levende arbejdsmiljø, hvor vi sætter et godt humør, en uformel omgangstone og et godt samarbejdsklima højt.

Du får en tæt berørings- og samarbejdsflade med kolleger på tværs af kommunale forvaltninger, foreningslivet, DGI/DIF og en række øvrige organisationer.

Løn og ansættelsesvilkår


Stillingen er organisatorisk placeret i 'Plan og Kultur' med reference til plan- og kulturchefen.

Arbejdssted er på Assens Rådhus og med en ugentlig arbejdsdag hos DGI Fyn, Odense. Der er desuden mulighed for hjemmearbejde.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fritidskonsulent Trine Madsen på tlf. 30 30 75 44 eller via mail [email protected] eller plan- og kulturchef Peter M. Nielsen på tlf. 64 74 73 75 eller via mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 22. maj kl. 23.59, og samtaler forventes gennemført den 30. maj 2022.

Du bedes vedlægge CV og referenceliste til din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 9.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Fyn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
17. december 2024 333
16. december 2024 319
15. december 2024 325
14. december 2024 337
13. december 2024 333
12. december 2024 326
11. december 2024 331
10. december 2024 328
9. december 2024 325
8. december 2024 331
7. december 2024 339
6. december 2024 334
5. december 2024 329
4. december 2024 329
3. december 2024 324
2. december 2024 319
1. december 2024 321
30. november 2024 329
29. november 2024 337
28. november 2024 329
27. november 2024 329
26. november 2024 326
25. november 2024 325
24. november 2024 333
23. november 2024 338
22. november 2024 340
21. november 2024 341
20. november 2024 351
19. november 2024 333
18. november 2024 339
17. november 2024 347