Kontrakt- og analysekonsulent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Gislev

Har du lyst til at arbejde som talknuser i en spændende organisation i konstant udvikling?

Har du også evnerne og besidder en naturlig nysgerrighed, så læs videre.

Fællesindkøb Fyn tilbyder dig en udfordrende og motiverende arbejdsplads med mange samarbejdsrelationer i et uformelt arbejdsmiljø med klare mål og værdier.

Vores miljø er kendetegnet ved fællesskab samt professionelle, værdiskabende og bæredygtige udbud og kontrakter. Faglig og personlig udviklingstrang med vide mulighe­der for selv at præge job og dagligdag anser vi som et vigtigt led heri. Du bliver en del af vores supportteam med i alt 4 personer som består af vores faglige koordinator, e-handelskoordinatoren, indkøbs- og udbudssupport og dig.
Du har en naturlig struktureret og detaljeorienteret tilgang til dit arbejde. Du besidder også drive og engagement i arbejdet med analyser, kontrakter, leverandører og brugere.

Dine primære arbejdsopgaver er
  • Kontraktoptimeringer, identificere potentialer, der kan optimere kontrakterne og samarbejdet med leverandørerne i kontraktperioden – fx at gennemgå kommunernes brug af en kontrakt og vurdere hvilke muligheder der er, herunder bl.a. grønnere indkøb, økonomiske perspektiver, ændre forbrug og indkøbsadfærd mv.
  • At følge op på at kontraktvilkår opfyldes, herunder priser, kvalitet, miljø, service, leverancer mv.
  • At udføre løbende analyser bl.a. forbrugs- og optimeringsanalyser, konverterings- og complianceanalyser, analyser der understøtter afdelingens øvrige funktioner, fx at bistå ved tilbudsevalueringer.
  • At gennemføre sparring og dialog internt om analyser, potentialer, metoder og modeller.
  • Opsamle viden internt og eksternt i kontraktens løbetid, herunder bl.a. deltage i leverandørstatusmøder og møder med kommunerne.
  • Indgå i forskellige samarbejder og netværk som f.eks. netværk for contract managers og controllere i Danmark.


Din profil
  • Du besidder analytiske evner og god matematisk- og forretningsforståelse.
  • Du er rutineret it-bruger, herunder gerne erfaring i Excel, samt har nemt ved at sætte sig ind i nye systemer.
  • Du har relevant erfaring med eller kendskab til kontraktstyring, analysearbejde og opfølgning, gerne fra indkøbsområdet i offentligt eller privat regi.
  • Du er selvstændigt arbejdende med et personligt drive, der bidrager aktivt til at nå de fælles mål.
  • Du har en udadvendt og dialogskabende personlighed med mod på at udfordre og udvikle kontraktstyringen i Fællesindkøb Fyn.


Om Fællesindkøb Fyn
Fællesindkøb Fyn er et strategisk indkøbssamarbejde med deltagelse af Faaborg-Midtfyn, Kerte­minde, Langeland, Nordfyns og Nyborg kommuner. De fem kommuner repræsenterer tilsammen et årligt indkøbsvolumen af varer og tjenesteydelser på ca. 1,5 mia. kr.
Vores kerneopgave er at bidrage positivt til det økonomiske råderum i kommunerne samt understøtte politikker og strategier, herunder i særdeleshed den bæredygtige dagsorden, som spiller en betydelig rolle i indeværende strategiperiode.

Arbejdspladsen er placeret i Nr. Broby. Vi arbejder med fleksible rammer, herunder en blanding af fremmødedage og hjemmearbejdsdage.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Tiltrædelse: 1. maj 2022 eller efter aftale. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhand­lings­berettigede organisation.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til indkøbs- og udbudschef Jeanet Vandling, tlf.: 7253 1191 - mail: [email protected] eller faglig koordinator Sune B. Nancke, tlf. 7253 1196 – mail: [email protected].
Du kan læse mere om Fællesindkøb Fyn på www.indkobfyn.dk.

Ansøgning
Vil du være med til at give et meningsfulde bidrag så upload din ansøgning, så den er os i hænde senest den 16. marts 2022. Ansættelsessamtaler forventes gennemført uge 12.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Gislev.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Gislev
  • Onsdag den 16. marts 2022

Lignende jobs

  • Øvrige i Odense SØ

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 5220 Odense SØ
    • Øvrige
    • Odense SØ
    Få mere info
  • 2 Specialister til planlægning

    Reference til chefen for "Planlægning" VandCenter Syd Vandværksvej 7 DK- 5000 Odense C Virksomheden VandCenter Syd er ét af Danmarks største vand- og spildevandsselskaber. Her .
    • Øvrige
    • Odense
    Få mere info
  • Legepladsmontør

    AnsøgSætter du en ære i kvalitet? Hvis du trives i en hverdag udendørs og kan lide at arbejde selvstændigt sammen med en makker, så er du måske vores nye legepladsmontør!Installation og mon..
    • Øvrige
    • Odense SØ
    Få mere info
  • Konsulent til skoleområdet

    Det er vores vision at understøtte udviklingen af livsduelige børn og unge, der har hele verden som legeplads. Har du kompetencer og evner, der bidrager til at realisere den vision fra en stilling .
    • Øvrige
    • Fyn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Gislev

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Gislev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Gislev over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. november 2024 1