Generalister med forretningsanalytisk flair til politiets operative it-løsninger

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Glostrup

Ønsker du at spille en central rolle i at drive politiets operative IT-løsninger fra et forretningsperspektiv? Er du klar til at påtage dig ansvaret for at levere robuste løsninger, der understøtter politiets kerneopgaver? Kan du samtidig være det naturlige bindeled mellem den operative politiforretning i hele landet og vores Koncern IT? Så er dette jobbet for dig!

Din nye arbejdsplads
I Center for Forretningssystemejerskaber binder vi systemer og brugerbehov sammen for at understøtte den operative hverdag for vores kolleger i den skarpe ende. Som en del af centeret skal du derfor være med til at opbygge og sikre en robust forretningsvendt drift og videreudvikling af politiets operative it-systemer. Systemerne bruges i den daglige operation af op mod tusindvis af brugere inden for blandt andet beredskab, efterforskning og grænsekontrol. Med dit forretningsanalytiske flair vil du i rollen som forretningsrepræsentant få direkte indflydelse på politiets evne til ”i den skarpe ende” at virke for tryghed og sikkerhed i samfundet.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi sparrer om opgaverne og sikrer faglig udvikling gennem temadage samt intern og ekstern uddannelse. Centeret består af ca. 25 medarbejdere med politifaglig, akademisk og administrativ baggrund. Centeret blev etableret for to år siden og er derfor stadig under udvikling.

Dine arbejdsopgaver
Rigspolitiet er den overordnede styrelse for landets politikredse, herunder for Grønland og Færøerne. Som repræsentant for styrelsen indtager du en koordinerende og styrende rolle som national forretningsrepræsentant for politikollegaernes anvendelse af vores forretningskritiske operative IT-systemer.

Du skal løse opgaven i tæt dagligt samarbejde med mange aktører på tværs af koncernen, herunder i særdeleshed med Koncern IT. Du vil derfor skulle stå i spidsen for at indhente, beskrive, planlægge og prioritere videreudviklingsbehov. Du skal også være omdrejningspunkt for implementering og kommunikation om systemanvendelsen til brugerne gennem workshops, skriftligt materiale og nationale netværk. Sammen med dine kollegaer i centeret og politikredsene skal du udvikle og vedligeholde standarder for sagsprocesser og sikre compliance i forhold til systemets forretningsmæssige anvendelse.

Med til jobbet hører også, at du i samarbejde med vores IT-projekter medvirker ved implementering og god overdragelse af nye store it-systemer, som er på vej i drift i centerets portefølje. I 2024 implementeres der således en række omfattende nye IT-systemer, eksempelvis politiets nye disponeringsløsning til styring af politiets beredskab (POL-DISP) og politiets nye mediebibliotek til multimediebevismateriale (POLmedia).

Systemerne har en meget stor national indvirkning på politiets kerneforretning og dermed på politikollegaernes operative forretningsadfærd. Vi leder derfor efter flere kandidater til at løfte opgaverne. Dine konkrete arbejdsopgaver og ansvarsområder afklares med udgangspunkt i din erfaring, interesser og kompetencer.

Din baggrund og kompetencer
Du kan have faglig baggrund som eksempelvis forretningsanalytiker, projektleder, forretningssystemejer, informationsspecialist, systemadministrator, AC-generalist, HK’er med IT-erfaring eller andet. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det afgørende.

Det væsentlige er, at din forretningsanalytiske værktøjskasse er i orden, og at du motiveres af at udvikle og opbygge solide driftsorganisationer og forretningsprocesser. Du har ligeledes kompetencer inden for formidling, visualisering og facilitering af workshops, netværk mm. Derudover er du stærk inden for problemløsning og beslutningstagning, samtidig med at du arbejder struktureret.

Du trives med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor Rigspolitiet arbejder tæt på det politiske niveau og samtidig lægger stor vægt på at understøtte politikredsene. Du motiveres af at kunne sætte dit præg på opgaveløsningen i en hverdag, hvor ikke alle organisatoriske rammer er givet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceret på baggrund af kvalifikationer.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i politiet, kan du bevare din ansættelsesform.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Rigspolitiet med adresse på Ejby Industrivej 123-125, 2600 Glostrup.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Darran Mear på tlf. 25 42 62 82 eller sektionsleder Louise Andersen på tlf. 41 87 07 35. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer af afholde 1. samtaler d. 13. maj og 2. samtaler d. 15 maj 2024.

Ansøgningsfrist: 1. maj 2024

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Glostrup
  • Onsdag den 01. maj 2024

Lignende jobs

  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Restaurant Manager, Restaurant Ansvar at Scandic S...

    Fri kontakt
    Job Description. If you are ambitious, goal-oriented and not afraid to clear habitual thinking off the table, then we believe that you are our new Restaurant Manager for Restaurant Ansvar, Scandic Spectrum. We know that you take responsibility and have peace of mind with the full overview.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Restaurant Manager til Restaurant Ansvar, Scandic ...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Restaurant Manager til Restaurant Ansvar, Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Sluseholmen

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Slusenholmen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som øvrige
5. november 2024 35
4. november 2024 35
3. november 2024 35
2. november 2024 35
1. november 2024 35
31. oktober 2024 37
30. oktober 2024 34
29. oktober 2024 33
28. oktober 2024 33
27. oktober 2024 38
26. oktober 2024 38
25. oktober 2024 30
24. oktober 2024 39
23. oktober 2024 35
22. oktober 2024 36
21. oktober 2024 34
20. oktober 2024 30
19. oktober 2024 29
18. oktober 2024 29
17. oktober 2024 29
16. oktober 2024 29
15. oktober 2024 32
14. oktober 2024 32
13. oktober 2024 33
12. oktober 2024 34
11. oktober 2024 33
10. oktober 2024 32
9. oktober 2024 28
8. oktober 2024 27
7. oktober 2024 28
6. oktober 2024 31