Terminalchef

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Greve

Innoflow søger på vegne af Bring

Terminalchef - Greve

Brænder du for operationel ledelse og logistik, og kunne du tænke dig at stå i spidsen for Brings store nye terminal på Sjælland? Vil du være med til at gøre en forskel for dansk internethandel som er i rivende udvikling og samtidig være med til at give suveræne oplevelser for danskere der bestiller varer på nettet?

Så har vi den helt rigtige stilling til dig.

Vores nuværende terminalchef har fået nye udfordringer i koncernen og derfor leder vi nu efter en engageret og driftig person, til at lede vores terminal i Greve. På terminalen håndterer vi pakker, paller og gods til Danmark, samt øvrige lande i Norden og på kontinentet. Terminalen er bemandet hele døgnet fra søndag aften til lørdag eftermiddag.

I stillingen vil du få stor frihed under ansvar og stor indflydelse på din dagligdag og den måde som driften afvikles på. Du vil indgå i Operations Danmarks ledergruppe og referere til Bjarne Lauritsen, Director Operations Danmark. Vi har et stærkt samarbejde, en kultur hvor vi udfordrer, udvikler og støtter hinanden samt et tårnhøjt medarbejderengagement.

Hvis du har erfaring inden for logistikbranchen så er det en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er at du har erfaring med og trives som leder. Vi lægger større vægt på dine personlige kvalifikationer og især dine lederegenskaber samt din evne til at gennemskue og løse komplekse problemstillinger.

Vi tilbyder

  • Stor frihed og indflydelse på egen hverdag

  • Vi opfordrer til og støtter faglig og personlig udvikling og efteruddannelse

  • En god løn med pensionsordning og sundhedsforsikring

  • En arbejdsplads med højt til loftet og med fokus på medarbejdertrivsel – vi har det sjovt sammen

  • En virksomhed, der sætter sundhed, miljø og sikkerhed højt på agendaen

  • Kantineordning og fitness i spritnye lokaler

  • Mulighed for at gøre en forskel for den danske internethandel som er i rivende udvikling

Det du skal lykkedes med

  • Tiltrække, fastholde og udvikle engagerede og kompetente medarbejdere.

  • Få tilfredse og loyale kunder via høj kvalitet og god service.

  • Være innovativ og udviklingsorienteret.

  • Drive en omkostningseffektiv og lønsom operation i stærk vækst.


Opgaver og ansvar

Du får det overordnede ansvar for driften af terminalen placeret i Greve og med primær arbejdsplads i Greve. Her vil du få ansvaret for 3 driftsledere og 1 LEAN-koordinator, som udgør din ledergruppe på terminalen. I vil sammen med de ca. 25 timelønsansatte sikre den daglige drift af terminalen.

Din primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Følge op på daglige, ugentlige og månedlige nøgletal sammen med dine driftsledere.

  • Coache og samtale med driftslederne om de opnåede resultater og aktiviteter for at nå målene for økonomi, kvalitet og sikkerhed.

  • Observere og tale med medarbejderne i produktionen på alle tider af døgnet. Agere sammen med driftslederne på det der observeres.

  • Udarbejde planer for på mellemlang og lang sigt at sikre nødvendigt udstyr og mandskab til at håndtere volumenerne. Tænke 3-6 måneder frem. Tænke 1-2 år frem.

  • Skabe relationer og være brobygger med den øvrige Bring organisation: Salg, Tjeneste, Kundeservice og øvrige dele af Operations.

  • Deltage i udviklingsprojekter som involverer terminalen og deltage i Operations ledergruppeaktiviteter

Hvad vi forventer af dig

Vi har 3 krav til dig, som vi har sat for at sikre, at du vil trives og lykkedes i jobbet fra dag 1.

  1. Det vigtigste er, at du har minimum 2 års fuldtidserfaring med direkte personaleledelse af mere end 1 medarbejder. På denne måde har du allerede noget praksislæring, som du kan sætte i spil

  2. Så skal du trives og få energi af, at arbejde med både management og leadership, hvilket betyder, at du både kan lægge projektplaner, lave ressourcestyring, optimere på processer og samtidig coache og instruere den enkelte medarbejder og teamet i både medgang og modgang

  3. Slutteligt skal du kunne tale, skrive og læse dansk og engelsk flydende samt bo i køreafstand til Terminalen, da det forventes du møder op og er synlig det meste af tiden

Hvem er din nye chef?

Din nye chef Director Operations Danmark, Bjarne Lauritsen, tror på at mennesker trives bedst med en stor grad af frihed, muligheden for at dygtiggøre sig og at det vi arbejder med, har et formål.

Derfor vil du opleve en stor grad af frihed og mulighed for selv at skabe rammerne for det som du har ansvaret for. Derudover vil du få mulighed for at kunne videreudvikle dig både faglig og personligt i sparring med Bjarne, og også ved at tage kurser eller efteruddannelse efter dine ønsker. Sidst men ikke mindst vil du opleve at Bjarne følger struktureret op på at vi når de mål vi har, for derigennem at skabe den mening og følelse af formål som vi som mennesker har brug for.

Rekrutteringsprocessen

Rekrutteringsprocessen er nok anderledes end hvad du er vant til.

Vi tror på, at det rette match på kompetencer, adfærd og indlæringsevne kan se ud på mange måder og komme alle steder fra. I stedet for at bruge tid på en ansøgning, vil vi derfor hellere bede dig svare på nogle relevante spørgsmål og løse en lille opgave, som ligner det, du skal løse i din nye rolle.

Den vil give dig et billede af, hvad jobbet indeholder, og du får mulighed for at vise, hvad du kan.

For at søge stillingen skal du klikke dig ind på følgende link: https://bring-terminalchef.innoflow.io/

Det eneste du skal gøre på denne side, er at registrere dig ved at klikke på "Sign up" knappen, indtaste din e-mail og løse opgaven.

Opgaven vil tage dig ca. 45-60 minutter at løse, men du får 3 dage til at løse den for at sikre, at selv hvis du allerede er i job, har børn, fritidsinteresser og andet, så kan du finde tiden til at løse opgaven.

Din besvarelse vil bedømmes af vores Director Operations og vores nuværende terminalchef. Den vil blive anonymiseret, så det kun er kompetencer og intet andet, der vurderes.

Besvarelserne bliver vurderet i uge 33, derfor er fristen for upload er 15/8 klokken 23:59.

Efter casen vil de bedste kandidater udvælges til at gå videre til personlighedstest og kognitiv test, inden 3-5 kandidater udvælges til samtale. Inden samtalen vil finalekandidaterne blive bedt om at fremsende CV.

Vi glæder os rigtig meget til at se din løsning.

Mvh.
Bring teamet

Har du problemer med Innoflow-softwaren, må du endelig skrive til [email protected]


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Greve
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Manager, fuldtid, Scandic Webers

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Manager på Scandic Webers. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Erfaren konsulent med politisk tæft til SMV & Ivær...

    Fri kontakt
    Leder du efter et sted, hvor du kan få en vigtig rolle med politikudvikling, kommunikation og politisk interessevaretagelse inden for erhvervspolitik? Så har vi jobbet her i teamet for ’SMV & Iværksætteri’. SMV’er og iværksættere udgør rygraden af dansk erhvervsliv. Deres succes er Danmarks succes.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Greve

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Greve over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Greve over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. november 2024 22
21. november 2024 22
20. november 2024 21
19. november 2024 19
18. november 2024 19
17. november 2024 18
16. november 2024 18
15. november 2024 20
14. november 2024 19
13. november 2024 21
12. november 2024 21
11. november 2024 21
10. november 2024 21
9. november 2024 20
8. november 2024 21
7. november 2024 21
6. november 2024 19
5. november 2024 19
4. november 2024 18
3. november 2024 19
2. november 2024 19
1. november 2024 21
31. oktober 2024 22
30. oktober 2024 20
29. oktober 2024 20
28. oktober 2024 18
27. oktober 2024 16
26. oktober 2024 16
25. oktober 2024 16
24. oktober 2024 16
23. oktober 2024 16