Natursagsbehandler til Haderslev Kommune (barselsvikariat)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Haderslev

Vi søger en dygtig og fagligt stærk kollega til naturområdet. Vi tilbyder en 1-årig stilling blandt kompetente kolleger i Klima og Natur i Haderslev Kommune.

Stillingen giver dig mulighed for at spille en vigtig rolle i arbejdet med at bevare og fremme natur og biodiversitet.

Med dig på holdet er vi 4 natursagsbehandlere, og vi står foran en masse spændende opgaver på naturområdet. Udover håndteringen af de almindelige myndighedsopgaver vil Haderslev Kommune i den kommende tid have fokus på udarbejdelse af en naturstrategi, hvor vores klimamål og biodiversitet vil have en stor plads.

Vi lægger stor vægt på samarbejde både internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere. Du vil derfor som natursagsbehandler få en bred samarbejdsflade indenfor hele Teknik og Klima, men også eksternt til borgere og virksomheder.

Hos os får du mulighed for
Dine arbejdsopgaver vil, afhængig af dine kvalifikationer, primært komme til at omfatte sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven samt interne projekter og høringer i blandt andet lokalplanlægning og andre afgørelser på tværs af Teknik og Klima organisationen.

Arbejdsopgaverne omfatter hovedsageligt:

  • Myndighedsopgaver inden for naturbeskyttelsesloven, museumsloven og kystbeskyttelsesloven.
  • Besigtigelse og registrering af beskyttede naturområder.
  • Opdatering af registreringer af § 3-områder og afgrænsning af disse.
  • Fagligt input i forhold til miljøvurdering og screening fx ved at vurdere levesteder for bilag IV-arter og påvirkning på Natura 2000-områder.
  • Deltagelse i tværgående samarbejde med resten af Teknik og Klimas afdelinger om naturudvikling i kommunen.
  • Kortlægnings- og GIS opgaver – herunder indberetning til naturdatabaser.

Det er forventningen, at du kan tage fat og indgå i de fleste af naturgruppens opgaver. Du har mulighed for at få oplæring, hjælp og sparring på opgaverne, og du får et tæt samarbejde med de kolleger, som også sidder i naturgruppen. Vi arbejder fleksibelt, både på kontoret og ude på besigtigelser.

Om dig og din profil
Vi ønsker, at du har en relevant uddannelse, som f.eks. biolog eller lignende, gerne med et kendskab til eller erfaring med naturbeskyttelsesloven og sagsbehandlingen indenfor naturområdet. Du har helt sikkert et solidt kendskab til botanik og til danske naturtyper. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet i den kommunale eller offentlige sektor, dette er dog ikke et krav.

Vi forventer, at du er fortrolig med Office-programmerne. Haderslev Kommune benytter Acadre som journal system, og vi indrapporterer i flere programmer på Miljøportalen, så et kendskab til dette er en fordel. Vi benytter flere forskellige GIS-programmer, det er derfor en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med SpatialMap eller QGIS.

Som person ønsker vi, at du:

  • har en faglig viden om danske naturtyper og arter, herunder plantekendskab
  • har initiativ og en opsøgende tilgang til løsning af opgaverne
  • er struktureret, serviceorienteret, tillidsvækkende og troværdig
  • er god til dialog med borgere og lodsejere - både i tale og på skrift
  • har overblik og gåpåmod, kan koordinere, arbejde selvstændigt og få opgaverne afsluttet
  • har let ved at samarbejde med kollegerne og lyst til at deltage i fællesskabet

Om os
Stillingen er placeret i afdelingen for Klima og Natur. Afdelingen er en af Teknik og Klimas syv afdelinger og består af 18 medarbejdere. Vi rummer forskellige fagligheder og løser opgaver inden for vandløb, natur, spildevand, klima og fjorden. Faglighed og trivsel vægtes højt i afdelingen, samtidig med at omgangstonen er humoristisk og inkluderende, og efter arbejdstid er der mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, f.eks. floorball, løbeklub, badminton, kulturelle- og sociale arrangementer.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er en 1-årig barselsvikarstilling på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.

Dit daglige arbejdssted vil være på Rådhuset, der ligger på Haderslev Havn med udsigt over Haderslev Fjord. Adressen er Christian X´s Vej 39, 6100 Haderslev.

Afhængigt af arbejdsopgaverne vil der være mulighed for at arbejde hjemmefra i begrænset omfang.

Tiltrædelsestidspunkt
Vi vil gerne, at du starter 1. september 2024 eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Har vi vakt din nysgerrighed, så kontakt natursagsbehandler Tina Hjørne på telefon 24 42 46 45 / mail: [email protected] eller natursagsbehandler Jonathan Lind Hansen på telefon 24 40 08 34 / mail: [email protected].

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 8. juli 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. juli 2024.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ba8138ee)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Haderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Haderslev
  • Mandag den 08. juli 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Haderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Haderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Haderslev over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 7
23. december 2024 8
22. december 2024 8
21. december 2024 8
20. december 2024 8
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 8
12. december 2024 8
11. december 2024 8
10. december 2024 8
9. december 2024 8
8. december 2024 8
7. december 2024 8
6. december 2024 8
5. december 2024 8
4. december 2024 7
3. december 2024 8
2. december 2024 7
1. december 2024 7
30. november 2024 7
29. november 2024 7
28. november 2024 8
27. november 2024 8
26. november 2024 8
25. november 2024 8
24. november 2024 9