HR-koordinator

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hals

Har du pionerånd, og vil du arbejde i en virksomhed, hvor du hver dag kan mærke, du gør en reel forskel? Vil du være med til at sætte dit personlige præg på en HR-afdeling under opbygning, og kan du få HR ud gennem hænderne i form af praktiske løsninger og værktøjer, der er til at forstå og lige til at bruge? Så er du den højre hånd, som HR-Chefen hos Sol og Strand leder efter!

Ferie med det gode hjerte - en fondsejet virksomhed med fokus på service og gode oplevelser

Sol og Strand er en dansk fondsejet virksomhed, som udlejer feriehuse i hele Danmark, og som giver størstedelen af overskuddet videre til velgørende formål og lokal forankring. Vores hovedkontor ligger i Hune, hvor også HR-afdelingen har adresse. Størstedelen af vores virksomhed ligger imidlertid der, hvor vores gæster er, nemlig i det danske kystnære ferieland, hvor medarbejderne på vores 21 lokalbureauer hver dag gør deres yderste for at sikre en høj service og gode oplevelser ikke blot for vores feriegæster men også for de mange ejere af sommerhuse.

HR-afdelingen er under opbygning og består i øjeblikket derfor kun af HR-Chefen. Du bliver derfor en vigtig spiller, og du får en unik mulighed for at være med til at bygge HR op fra bunden og sætte dit præg på fremtidens HR i Sol og Strand.

Et bredspektret job med opgaver inden for det meste af den operationelle HR-palette

De områder, hvor du som HR-koordinator primært bidrager, er inden for HR-drift og –administration, rekruttering, onboarding og kompetenceudvikling.

Du udarbejder eksempelvis kontrakter og tillæg, sikrer og vedligeholder HR-data, opdaterer personalehåndbogen og administrerer HR-afdelingens årshjul, herunder medarbejdersamtaleprocessen. Du indgår desuden i et tæt samarbejde med lønbogholderen i forhold til løn og ansættelsesvilkår.

Du administrerer vores nye Learning Management system, idet du er primus motor i forhold til at planlægge og koordinere onboarding-forløb og efteruddannelse.

På rekrutteringssiden administrerer du vores rekrutteringsplatform, du udarbejder eller kommer med input til stillingsopslag, du håndterer uopfordrede ansøgninger, indkalder til samtaler og bistår lederne med den hjælp, de måtte have brug for.

Har du mod på det og lyst til det, vil du på sigt også blive inddraget i diverse udviklingsopgaver inden for HR.

Hvem er du, og hvad brænder du for?

Som HR-koordinator skal du være grundig og detaljeorienteret i din opgaveløsning, som du går til med struktur og vedholdenhed. Du skal være omhyggelig med enkelthederne i opgaverne, og du skal arbejde systematisk, så det er tydeligt, hvor du er i din planlægningsfase og i din tidsplan. Du skal være god til at afkode organisationens reelle behov og yde service gennem dialog, behovsafdækning og proaktiv hjælpsomhed, og du skal brænde for at skabe resultater gennem andres succes. Da vores største kunder, lokalbureauerne, er spredt ud over hele landet, er det vigtigt, at du er i stand til at gøre afstanden så kort som muligt, både gennem din holdning, væremåde og indstilling, men også gennem din forretningsforståelse.

Du kan det grundlæggende inden for HR, men vigtigst er det, at du har mod på og er i stand til at lære hurtigt, og at du har den rette indstilling, ildhu og viljestyrke. Vi har travlt, så det forventes, at du kan udvise fleksibilitet og vil nyde en indsats for, at HR-afdelingen skaber værdi og danner forudsætning for vores kunders succes. Formålet skal altid være styrende, og det er essentielt, at du leverer praktiske løsninger, som ikke kun virker på et skrivebord men også i det virkelige liv.

Nærværende ledelse, selvstændigt ansvar, indflydelse og udfordringer

Udover et spændende og alsidigt job og en virksomhed, der har hjertet på rette sted, kan vi tilbyde dig en leder, der giver dig rammer, retning og et selvstændigt ansvar, og som skaber rum for, at du udvikler dig, og at du bliver udfordret. Du bliver desuden en del af en virksomhed, der er i gang med en meget spændende transformation med fokus på innovation, nærhed og excellente gæsteoplevelser. Vi har en uformel og afslappet omgangsform, vi har højt til loftet og en flad organisationsstruktur, og vi tror på, at man når længst med ordentlighed og hjælpsomhed.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående job, så send ansøgning, CV og andre relevante papirer hurtigst muligt. Vi venter på, at den rigtige dukker op, derfor er der ingen sidste ansøgningsfrist, ligesom vi holder samtaler løbende.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hals.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hals

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hals

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hals over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Hals over tid

Dato Alle jobs som øvrige
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0