Campaigner

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Danmark

Vi søger en skarp og kreativ Campaigner, som kan være med til at engagere endnu flere i kampen mod ulighed

Oxfam IBIS er en medlemsdrevet civilsamfundsorganisation, som i mere end 50 år har bekæmpet ulighed og uretfærdighed. Vi har de senere år fået mere og mere gennemslagskraft. Vores kampagner for f.eks. skattelyfri kommuner har betydet, at hver tredje borger i Danmark nu bor i en kommune, der har besluttet at være skattelyfri, og vores årlige ulighedsrapport er hvert år med til at sætte fokus på og skabe samfundsmæssig debat om ulighed. Vi samler ind, når katastroferne rammer verdens mest udsatte og arbejder hver dag på at finde nye måder at udvide den globale solidaritet på.

Vi ved, at vi kan skabe en bedre verden, hvis vi kan engagere flere, som vil være sammen om at stoppe ulighed. Derfor søger vi en campaigner, der skal være del af holdet i vores Engagementsafdeling, der arbejder med kommunikation, mobilisering og fundraising.

Jobbet og afdelingen
Som Campaigner bliver du del af Engagement, Kommunikation & Fundraising afdelingen. Her udvikler og gennemfører dygtige kolleger en række forskellige kampagner, events og kommunikationsindsatser, som alle har det formål at understøtte, at Oxfam IBIS gør en forskel – herhjemme og ude i verden.
Det er i denne afdeling, at arbejdet med medlemshvervning og -fastholdelse, fundraising og engagering af befolkningen i Danmark, herunder frivillige til vores mange forskellige aktiviteter, ligger. Du vil indgå i kampagneteamet og får desuden mange berøringsflader med andre dele af organisationen. Medarbejdere fra hele organisationen arbejder ofte sammen i tværgående teams omkring projekter og/eller kampagner.

Dine opgaver vil især være:
  • Indgå i kampagneteamet og sikre at solidt samarbejde om udrulning af kampagner og kommunikation til vores medlemmer og partnere
  • Udvikling af kreativ kampagneindhold og koncepter

  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af indhold på tværs af alle vores kanaler fra sociale medier, nyhedsbreve og sms til hjemmeside og Magasin
  • Løbende at optimere indhold i vores donor journey, nyhedsbreve og manusser til callcenter og anden medlemsrettet kommunikation

Vi forventer, at:
  • Du brænder for at bekæmpe ulighed – både den sociale, politiske, økonomiske, klima-og kønsmæssige ulighed
  • Du er journalist eller kommunikationsuddannet, med flere års dokumenteret erfaring, og har forståelse for sammenhængen mellem formål, budskaber og målgruppe
  • Du har et skarpt blik for, hvordan indhold skrues sammen for at være virkningsfuld, og kan skrive skarpt og engagerende uanset om du har 160 tegn eller skal skrive indhold til årsberetningen
  • Du trives i et travlt arbejdsmiljø og er stærk til at afslutte opgaver, levere og prioritere
  • Du er samarbejdende, rummelig og tillidsskabende og kan lide, at vi som kolleger spiller hinanden gode
  • Du er flydende i både dansk og engelsk

Oxfam IBIS tilbyder dig:
  • Et meningsfuldt job, hvor du kan gøre en reel forskel for verdens mest udsatte
  • Et job, du kan være med til at forme
  • En masse engagerede kollegaer i København og i resten af verden
  • Et uformelt, hyggeligt og kollegialt arbejdsmiljø

Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer i Oxfam IBIS og i resten af Oxfam konføderationen, der arbejder med engagement og digital fundraising. Du vil referere til chefen for Engagement og Support og indgå i et stærkt afdelingsfællesskab samtidig med, at du får tætte relationer til kolleger i organisationens øvrige afdelinger.

Ansøgning:
Du bedes sende din ansøgning og CV via nedenstående link. Ansøgningsfristen er den 26. september 2021, men vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Forventet opstart 1. november.2021.
Kun ansøgninger modtaget via systemet vil blive taget i betragtning.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Yderligere oplysninger om stillingen:
Kontakt Louise Balleby, Chef for Engagement-, Kommunikation- & Fundraising på [email protected] eller 25852082

Oxfam IBIS betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset alder, køn, religion, seksualitet, handikap eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Om Oxfam IBIS og Oxfam International
Oxfam IBIS er en uafhængig og medlemsbaseret udviklingsorganisation. Gennem uddannelse, støtte til civilsamfundet og i samarbejde med vores partnere bekæmper vi ulighed og fattigdom i det globale syd. Sammen med 20 andre organisationer udgør vi Oxfam International-konføderationen, der er en af verdens største og mest indflydelsesrige udviklingsorganisationer. I Danmark er vi en tydelig og markant spiller i den offentlige debat om bl.a. skattely, den stigende ulighed og retten til uddannelse.

Oxfam er forpligtet til at forhindre enhver form for uønsket adfærd på arbejdspladsen , herunder seksuel chikane, udnyttelse og misbrug, manglende integritet og økonomisk forseelse, og fremme af børns, unges og voksnes velfærd . Oxfam forventer, at alle medarbejdere og frivillige deler dette engagement gennem vores adfærdskodeks.

Vi prioriterer det højt at sikre, at kun de, der deler og demonstrerer vores værdier, ansættes til at arbejde for os. Bemærk: Alle tilbud om ansættelse kræver tilfredsstillende referencer og kan være underlagt screeningskontrol, som kan omfatter strafferegistre og kontrol af finansiering af terrorisme.

Læs mere om Oxfam IBIS på https://oxfamibis.dk/ og se den overordnede strategi, vi arbejder efter her: https://oxfamibis.dk/sites/default/files/media/pdf_global/strategies/dk_strategic_plan_2018-22_final_web_3.pdf


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Danmark

Jobbet er oprettet på vores service den 8.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Søndag den 26. september 2021

Lignende jobs

  • HR- og TA-konsulent

    Fri kontakt
    HR-og TA-konsulent til Randers. Vi søger dig, som brænder for rekruttering, er nysgerrig og ønsker at dygtiggøre dig indenfor området. Når du står op om morgenen, så glæder du dig til mødet med mennesker. Du er energisk og udadvendt og kender til rekrutteringsprocessens faser fra A-Z.
    • Øvrige
    • Østjylland
    Få mere info
  • Agri Energy & Farming, Vrå - CFO

    Fri kontakt
    Koncernen er i en rivende udvikling, og der er mange nye projekter og udvidelser på vej. Hovedaktiviteterne er beliggende ca. 7 km sydvest for Hjørring og de 2 største virksomheder i koncernen er Agri Energy Vrå og BB Gris. Især Agri Energi Vrå er på en spændende vækstrejse, og der vil ske en massiv udvikling de kommende år.
    • Øvrige
    • Hjørring
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Agri Energy & Farming, Vrå - Bogholder

    Fri kontakt
    Alsidigt job i en koncern i sund vækst med fokus på den grønne omstilling og bæredygtighed. Hovedaktiviteterne er beliggende ca. 7 km sydvest for Hjørring og de 2 største virksomheder i koncernen er Agri Energy Vrå og BB Gris.
    • Øvrige
    • Hjørring
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hele Danmark

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hele Danmark over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Hele Danmark.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Hele Danmark over tid

Dato Alle jobs som øvrige
12. januar 2025 3884
11. januar 2025 3899
10. januar 2025 3942
9. januar 2025 3848
8. januar 2025 3820
7. januar 2025 3757
6. januar 2025 3834
5. januar 2025 4054
4. januar 2025 4076
3. januar 2025 4111
2. januar 2025 4090
1. januar 2025 4085
31. december 2024 4260
30. december 2024 4278
29. december 2024 4293
28. december 2024 4290
27. december 2024 4308
26. december 2024 4304
25. december 2024 4327
24. december 2024 4336
23. december 2024 4343
22. december 2024 4320
21. december 2024 4313
20. december 2024 4315
19. december 2024 4086
18. december 2024 3931
17. december 2024 3825
16. december 2024 3811
15. december 2024 3872
14. december 2024 3872
13. december 2024 3922