SSP medarbejder søges til UngHerlev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

UngHerlev søger en SSP medarbejder, der brænder for at arbejde med børn og unge.

Afdelingen for tryghed og fællesskaber søger en SSP medarbejder, der enten er uddannet lærer, pædagog, socialrådgiver eller har en anden relevant socialfaglig baggrund – 37 timer ugentligt.

Om UngHerlev

UngHerlev har fire afdelinger: heltidsundervisning, tværgående skolesamarbejde, ungekultur og fritidsundervisning samt tryghed og fællesskaber. Tryghed og fællesskaber er den samlende overskrift for Herlevs Ungecaféer (klubtilbud) og Herlevs SSP-indsats.

I Ungecaféerne, der er for de 13 til 17-årige, faciliterer vi ungefællesskaber i trygge rammer, arrangerer spændende aktiviteter, oparbejder gode relationer og medvirker til at udvikle unges sociale- og personlige kompetencer.

I SSP styrker og kvalificerer vi indsatsen overfor unge, som mistrives eller udviser kriminel eller uroskabende adfærd. Der arbejdes med kriminalitetsforebyggende tiltag, herunder gadeplansindsats, på tværs i kommunen i tæt samarbejde med skoler, politi, boligforeninger og øvrige samarbejdspartnere. Denne stilling har fokus på de 12 til 18-årige, men SSP arbejder også med unge i alderen 18-30 år.

Vi arbejder efter kommunens børnepolitik og udviklingsplan og søger gennem vores aktiviteter at støtte op om, at uddannelse, trivsel, medborgerskab og fællesskaber er for alle, uanset deres udgangspunkt. Vi har stort fokus på inddragelse af og samarbejde med forældre.

Vi forventer, at du

  • er nysgerrig og interesseret i unges liv og kan inddrage unge i fællesskabet.
  • har pædagogisk erfaring med ungeområdet og kendskab til SSP-arbejdet
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde
  • har erfaring/interesse for gadeplansarbejde
  • er en teamplayer, men også kan arbejde selvstændigt, metodisk og vidensbaseret
  • kan yde personlig støtte og give individuel rådgivning til børn og unge
  • kan indgå i et tæt forældresamarbejde og ikke er bange for ”den svære samtale”
  • har erfaring i at undervise børn i samfundsrelevante emner
  • har lyst til at indgå i projekter mhp. at udvikle det forebyggende arbejde i kommunen
  • kan tage initiativ til sjove, spændende og udviklende aktiviteter
  • har humor, er åben, opsøgende og fleksibel
  • har kørekort til kat. B

Vi tilbyder

  • et fleksibelt, uformelt og åbent miljø
  • gode og engagerede kollegaer
  • mulighed for at arbejde med lige det du brænder for i arbejdet med unge
  • ledelsesopbakning, sparring, indflydelse og opfølgning

Praktisk

I Tryghed og fællesskaber er vi pt. 20 medarbejdere, nogle forankrede i Ungecaféerne og nogle forankrede i SSP. Du bliver forankret i SSP, men skal arbejde på tværs af ”de to ben”. Du må påregne to aftenvagter om ugen i dagene mandag til torsdag samt hver 5. fredag hvor man laver gadeplansarbejde og/eller aktiviteter for de unge. Alle SSP-medarbejdere er ansat til at arbejde fast hver 5. weekend, men på nuværende tidspunkt er weekendarbejde kun ved behov.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Herlev Kommune indhenter børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtale

Ansøgningsfrist tirsdag den 18. juni 2024. Samtaler afholdes mandag den 24. juni mellem 09-12.
stillingen ønskes besat 1. september 2024.

Få mere at vide

Du kan læse mere om kommunen på herlev.dk og om Ungecaféerne på ungher.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Azam Aslani på tlf. 40 45 42 73.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Herlev

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Vikarstilling: Barselsvikariat

    Fri kontakt
    Barselsvikariat som Pædagog i Tune Fritids- og Ungdomsklub – 30 timer/uge. Er du en kreativ og engageret pædagogisk medarbejder, der brænder for at arbejde med unge mennesker? Har du lyst til at være med til at skabe et trygt og inspirerende miljø, hvor ungdommen kan udvikle sig både personligt og socialt?
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Herlev over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. januar 2025 21
21. januar 2025 20
20. januar 2025 19
19. januar 2025 21
18. januar 2025 22
17. januar 2025 23
16. januar 2025 24
15. januar 2025 25
14. januar 2025 22
13. januar 2025 23
12. januar 2025 22
11. januar 2025 23
10. januar 2025 23
9. januar 2025 22
8. januar 2025 21
7. januar 2025 21
6. januar 2025 21
5. januar 2025 19
4. januar 2025 19
3. januar 2025 19
2. januar 2025 19
1. januar 2025 18
31. december 2024 18
30. december 2024 19
29. december 2024 19
28. december 2024 19
27. december 2024 19
26. december 2024 20
25. december 2024 20
24. december 2024 20
23. december 2024 20