Leder til vores daginstitution Hyldeblomsten

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Vi søger en fagligt dygtig og visionær dagtilbudsleder, som i tæt samspil med personale og forældre sætter retning og videreudvikler vores pædagogiske kvalitet i institutionen. Vi tilbyder et meningsfuldt lederjob med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Da vores leder i Hyldeblomsten går på pension, søger vi en engageret leder med høje ambitioner, hvad angår alle børns trivsel, udvikling og læring. Det er dig, der arbejder med faglig ledelse på baggrund af en stærk ledelsesmæssig og pædagogisk faglighed. Du vil stå i spidsen for 78 dejlige børn i 0-6-års alderen og 18 ansvarlige og fagligt dygtige medarbejdere.

I dagtilbudsledergruppen i Herlev er børnenes trivsel, udvikling og læring vores udgangspunkt for samarbejdet. Vi er optaget af, at vi i fællesskab styrker vores ledelsesfaglighed, sådan at vi på bedste vis kan understøtte personalets læring og dermed dagtilbuddenes udvikling. Du vil blive en del af det ene af vores tre ledernetværk, der mødes fast cirka en gang om måneden og vender store og små opgaver. Her er åbenhed og konstruktiv feedback afgørende for, at vi kan lære af hinanden og bruge vores forskellige kompetencer. Netværkssamarbejdet er højt prioriteret og en måde, hvorpå vi sammen har refleksive dialoger, der styrker vores lederkompetencer til gavn for de enkelte dagtilbud.

Som noget nyt er der i Herlev ved at blive ansat en leder af det samlede dagtilbudsområdet, som alle dagtilbudslederne vil referere til. Området er højt prioriteret i kommunen, hvilket afspejler sig i både tale og handling. Ambitionen med en leder af dagtilbudsområdet er, at du som leder vil opleve ledelse tæt på praksis – både i forhold til din faglige ledelse af institutionen og dit samarbejde med understøttende funktioner i kommunen. Ledelsen for det samlede dagtilbudsområde varetages af en konstitueret leder og ledergruppen er i gang med at etablere et nyt ledelsesgrundlag for samarbejdet og den kommende faglige udvikling. Vores mål er, at vores handlinger og dialoger skal have en mærkbar effekt for børnene i vores dagtilbud. Du vil blive en del af dette arbejde.

Om Hyldeblomsten
Hyldeblomsten er placeret i to huse lige ved siden af hinanden. Husene forbindes med en dejlig legeplads. Vi har 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.

I Hyldeblomsten lægger vi vægt på at skabe en tryg hverdag med tætte relationer mellem børn og voksne. Med den styrkede læreplan har vi fokus på børneperspektivet og fællesskabernes betydning. Vi har en særlig opmærksomhed på at give børnene medbestemmelse og inddrage børnene i lege, aktiviteter og børnefællesskabet. For os er god pædagogisk praksis forudsat af et personale, der agerer nærværende og omsorgsfuldt i samspillet med børnene. Samtidig bestræber vi os på at udvikle vores praksis – både gennem løbende dialoger i hverdagen og gennem større tematiske drøftelser på møder. Dette med henblik på, at vores pædagogisk praksis i sidste ende skal have en mærkbar effekt for børnene.

Vi er en personalegruppe, som for manges vedkommende har arbejdet sammen i mange år. Vi har en stærk kultur og et arbejdsfællesskab, der er båret af tryghed, trivsel og høj faglighed. Ligesom vi er vant til, og sætter pris på at have frihed under ansvar og en høj grad af medbestemmelse og indflydelse.

Om jobbet
Som leder i Hyldeblomsten vil du stå i spidsen for den daglige pædagogiske, personalemæssige, administrative og strategiske ledelse. Du vil gå forrest i arbejdet med at videreudvikle kvaliteten i institutionens pædagogiske læringsmiljøer. Det sker i et tæt samarbejde med institutionens personale og drejer sig om, at institutionens indmeldte børn er i trivsel, udvikling og læring.

Som leder vil du:

  • lede, fordele og tilrettelægge den pædagogiske praksis, så der skabes gode læringsmiljøer for alle børn.
  • fortsætte arbejdet med at realisere elementerne i den styrkede pædagogiske læreplan med en mærkbar effekt for alle børn.
  • videreudvikle og arbejde med en systematisk evaluerings- og refleksionskultur, der bidrager til en mærkbar effekt for alle børn.
  • sikre et højt og ensartet informationsniveau på tværs af afdelingerne og til forældrebestyrelsen.
  • sikre et tæt samarbejde med TR og AMR med fokus på stabilitet og understøttelse af trivsel og det gode psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
  • koordinere tværgående indsatser i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (psykologer, talehørekonsulenter, specialpædagoger, sundhedsplejen, børnetræningen mv.).
  • bidrage til en åben og anerkendende refleksionskultur i dagtilbudsledergruppen og med forvaltningen.
  • sikre at de overordnede målsætninger i organisationen omsættes til lokale og meningsfulde praksisser.

Om dig
Vi leder efter en som:

  • er uddannet pædagog og har erfaring fra 0-6-års området.
  • har erfaringer med ledelse inden for dagtilbud.
  • har en diplomuddannelse indenfor ledelse eller er interesseret i at tage den.
  • er ambitiøs i forhold til kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
  • er optaget af læringsledelse og kompetenceudvikling.
  • har et anerkendende og inkluderende børnesyn.
  • kan både skabe plads til involvering og samarbejde og vise en tydelig retning.

Det praktiske
Ansættelse sker under gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om ny løn. Der indhentes straffe- og børneattest for medarbejdere, der ansættes på daginstitutionerne i Herlev Kommune.

Ansøgningsfristen er den 5. august 2024 kl. 12.00. Vi forventer at afholde første samtalerunde den 12. august 2024 og anden samtalerunde den 15. august 2024.

Få mere at vide
Du kan læse mere om Hyldeblomsten på hjemmesiden: https://hyldeblomsten.aula.dk/. Du er velkommen til at besøge Hyldeblomsten. Du kan i denne forbindelse ringe til nuværende leder Fie 44525902 for nærmere aftale.

Du kan læse mere om kommunen på herlev.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder af dagtilbudsområdet, Annette Lohmann på 5127 8397 eller konsulent Casper Vinding på 9116 6221.

Medarbejdere, forældre og børn i Hyldeblomsten glæder sig til at byde dig velkommen og videreudvikle pædagogikken og kulturen i huset sammen med en ny leder.

Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen, blandt andet en dagtilbudsleder. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Herlev

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Conference Manager, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og sætter scenen for en god mødekultur, så tror vi på, at du er vores nye Conference Manager på Scandic Spectrum. Vi ved, at du har overblik og er god til at kommunikere, guide og skabe rammerne for de bedste møder og konferencer.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Arbejdspladsen du ikke kan undvære

    Fri kontakt
    Arbejdspladsen du ikke kan undvære. Da vi oplever en stigende tilgang af borgere der behøver vores kvalificerede hjælp, søger vi mere personale dag og aften.
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Herlev over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 20
22. december 2024 20
21. december 2024 20
20. december 2024 20
19. december 2024 16
18. december 2024 16
17. december 2024 16
16. december 2024 14
15. december 2024 14
14. december 2024 14
13. december 2024 15
12. december 2024 14
11. december 2024 15
10. december 2024 15
9. december 2024 15
8. december 2024 16
7. december 2024 16
6. december 2024 16
5. december 2024 16
4. december 2024 15
3. december 2024 15
2. december 2024 16
1. december 2024 17
30. november 2024 17
29. november 2024 17
28. november 2024 21
27. november 2024 21
26. november 2024 20
25. november 2024 19
24. november 2024 21
23. november 2024 21