Vi søger løbende Business Central/NAV konsulenter – hele landet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Motiveres du af at være med til at levere gode ERP-løsninger, som giver værdi for vores kunder? Er du ERP-konsulent, eller har du allerede et finansielt fundament som revisor eller controller og ønsker at fokusere mere på procesoptimering og system implementering? Vores team er i rivende udvikling, og vi søger derfor passionerede konsulenter til at designe effektive økonomiløsninger i Dynamics 365 Business Central. Du vil blive tilknyttet et af vores kontorer enten i Herning, Randers, Aalborg, Odense eller Skovlunde ved København. Hvis du er engageret i at levere ERP-løsninger af høj kvalitet, er en dygtig kommunikator og har en lyst til kontinuerlig læring, så er du den rette til at slutte dig til vores team.

Spil vores kunder gode med rette ERP-løsninger
Som Business Central/NAV konsulent vil dit ansvar være at levere professionel rådgivning og assistance til vores kunder. Du vil spille en central rolle i at optimere vores kunders processer inden for bl.a. økonomiområdet, hvor du vil designe Dynamics ERP-løsninger, der effektiviserer deres forretning. I den forbindelse vil du være involveret i hele processen – fra behovsanalyse og design af løsningen til udvikling, tilpasning, implementering samt vejledning og undervisning i systemet. I denne proces vil du arbejde tæt sammen med resten af vores Business Application team, og du vil enten lede eller bidrage til projektledelsen. Dine ansvarsområder vil inkludere:

  • Analyse af kunders forretningsprocesser og behov
  • Implementering og tilpasning af Business Central/NAV-løsninger
  • Udførelse af systemopgraderinger og migreringer
  • Deltage i og lede implementeringsprojekter, herunder forretningssparring, projektkoordinering, referater, præsentationer og brugerundervisning
  • Løbende forbedring, test og optimering af kunders ERP-systemer
  • Sikre, at de løsninger du arbejder med overholder 'best practice'-standarder

Hvem er du?

  • Du trives i rollen som konsulent, rådgiver og underviser
  • Du er dygtig til at identificere komplekse udfordringer og finde innovative løsninger
  • Du er initiativrig med et højt drive og en evne til at fuldføre opgaver
  • Du er nysgerrig og ivrig efter at lære
  • Du har erfaring med projektledelse og kan sikre, at leverancer overholder de aftalte rammer
  • Er selvstændig, deler dine meninger og sparrer med både kollegaer og kunder for at finde de bedste økonomiløsninger

Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Har en videregående uddannelse med fokus på virksomhedsøkonomi, processer og IT-understøttelse
  • Erfaring inden for økonomi, gerne med Microsoft Dynamics 365 Business Central, NAV eller et andet ERP-system
  • Har et digitalt mindset og gerne erfaring med implementering af forretningssystemer
  • Arbejdet med projektledelse og kan sikre, at leverancer overholder de aftalte rammer

Vi tilbyder:
At du bliver en del af en moderne virksomhed i vækst, hvor du vil få mulighed for at arbejde med en bred vifte af kunder og projekter. Vi vægter kollegialt sammenspil og fællesskabsfølelse højt både i dagligdagen, men også via sociale arrangementer. Derudover er det vigtigt for os med et balanceret arbejdsliv. Du er derfor selv med til at planlægge din arbejdsdag, og vi giver frihed under ansvar, hvilket også giver mulighed for, at du indimellem kan arbejde hjemmefra. Alt efter hvad du kommer med af erfaring, så vil rollen endvidere give dig mulighed for, at du allerede fra start kan gøre en forskel for såvel eksisterende som nye kunder, men du kan også udvikle dig i den retning, hvor din interesse ligger. Der vil derfor være løbende uddannelse og mulighed for at tage certificeringer – alt sammen med fokus på at styrke din faglighed.

Kort om Digital Transformation
Du bliver en del af det forretningsområde der hedder Digital Transformation, hvor vi fokuserer på at skabe værdifulde og ambitiøse IT-systemer, der møder vores kunders behov, understøtter deres mål og sikrer deres succes gennem tæt samarbejde og forståelse. Vi rådgiver om det rette valg af forretningssystem og implementerer digitale løsninger som blandt andet ERP, CRM kombineret med Business Intelligence og AI.

Bliv en del af itm8
itm8 er et fællesskab bestående af mere end 1800 IT-specialister, der arbejder inden for Cloud & Infrastructure, Cyber Security, Digital Transformation og Application Services. Vi er på en vækstrejse og opererer pt. i Danmark, Sverige, Tyskland, Tjekkiet og på Filippinerne.

Nogle af os er hardcore kodere, mens andre er veltalende konsulenter eller strukturerede projektledere. I bund og grund er vi alle forskellige, men fælles er vores passion for at skabe god IT sammen som ét hold – og have det sjovt, mens vi gør det.

Vores vision er at blive den mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse IT-professionelle. Vi stræber ganske enkelt efter at være den bedste arbejdsplads for alle itm8'ere. Har du lyst til at lære mere om at være en itm8? Se mere her: www.itm8.com.

Klar til at gribe muligheden og blive en del af itm8?

Så send os dit cv med en kort motivationstekst i toppen, eller et link til din LinkedIn-profil. Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når de(n) rette kandidat(er) er fundet. Der indhentes straffeattest forud for ansættelse.

Det kan være en udfordring for dig som kandidat at vide, hvilken division, der er mest relevant for netop dig. Vi har derfor lavet dette generiske opslag, hvor du som kandidat får mulighed for at komme bredere i spil og i alle 3 divisioner, og samtlige ledere på området kan således tilgå dit cv og din ansøgning. Der indhentes straffeattest forud for ansættelse.

Vi kontakter dig, såfremt vi vurderer, at der er et match mellem dig og en af vores ledige stillinger. Vi gør dig opmærksom på, at du kan blive kontaktet af flere forskellige ledere fra itm8 hen over de næste 6 måneder. Du vil ikke modtage et afslag men dit cv slettes automatisk hos os efter 6 måneder, fra vi modtager din ansøgning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte en af følgende itm8’ere;

Business Director Klavs Langballe (Vest) på tlf.:+45 8837 9929 eller mail [email protected].
Business Manager Thomas Stryhn (Øst) på tlf.: +45 6021 9502 eller mail [email protected].
Business Manager Jacob Iversen (Midt) på tlf.: +45 6313 3059 eller mail [email protected].
TA Partner Trine Larsen på tlf.: +45 2815 5806 eller mail [email protected].

Vi ser frem til at høre fra dig!

#LI-hybrid #LI-TRLAR


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Herning

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Herning over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. januar 2025 39
21. januar 2025 40
20. januar 2025 42
19. januar 2025 40
18. januar 2025 41
17. januar 2025 42
16. januar 2025 37
15. januar 2025 37
14. januar 2025 38
13. januar 2025 42
12. januar 2025 43
11. januar 2025 43
10. januar 2025 43
9. januar 2025 40
8. januar 2025 42
7. januar 2025 42
6. januar 2025 41
5. januar 2025 40
4. januar 2025 41
3. januar 2025 42
2. januar 2025 42
1. januar 2025 39
31. december 2024 40
30. december 2024 39
29. december 2024 39
28. december 2024 40
27. december 2024 39
26. december 2024 40
25. december 2024 40
24. december 2024 41
23. december 2024 41