DPO til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Kan du rådgive, planlægge, videreudvikle og følge op?
DPO-området i ATP er forankret i afdelingen Operationel Risikostyring og Compliance (OROC).

OROC er en 2. linje-funktion, der bl.a. varetager risiko- og complianceopgaver på tværs af ATP og de af ATP administrerede ordninger som fx FerieKonto og Udbetaling Danmark.

I OROC er vi på udkig efter en DPO, der bliver en del af et samlet team på syv medarbejdere, hvoraf særligt to medarbejdere har fokus på 2. linje-reviews, kontrol og rapportering vedr. overholdelse af persondataforordningen, varetager DPO-postkassen, gennemfører risikovurderinger og høres af forretningen ifm. udarbejdelse af konsekvensanalyser/DPIA.

Konkret søger vi dig, der kan:

  • vurdere, om ATP og de administrerede ordninger handler i overensstemmelse med den persondataretlige regulering og rapportere på overholdelse af GDPR

  • identificere, overvåge, rådgive og rapportere om risici vedrørende behandlingen af personoplysninger

  • gennemføre reviews og undersøge, om kravene i persondataforordningen overholdes

  • være sparringspartner, når det drejer sig om forpligtelser i henhold til databeskyttelsesforordningen og national persondataretlig regulering (dit samarbejde er primært med den centrale databeskyttelsesenhed i ATP’s Koncernjura og som rådgiver for ledelsen på baggrund af gennemførte reviews)

  • bidrage aktivt til videreudviklingen af ATP’s metodik for persondataretlige complianceaktiviteter i form af årshjul, aktivitetsplaner, planlægning af kontrolaktiviteter samt rapportering til ledelsen og bredere kommunikation i forretningen

  • sikre opfølgning og rapportering på eventuelle observationer i forretningen gennem handlingsplaner

  • fungere som Datatilsynets kontaktpunkt og bindeled til forretningen i spørgsmål vedrørende behandling af personoplysninger, ifm. klagesager og ved tilsyn

  • agere kontaktpunkt for de registrerede og bindeled til forretningen ifm. spørgsmål om behandling af deres oplysninger og om udøvelse af deres rettigheder iht. databeskyttelsesforordningen.


Kan du etablere solide samarbejdsrelationer og kommunikere konstruktivt og præcist?
Du har en juridisk baggrund på kandidatniveau og har skabt resultater i en 2. linjefunktion som DPO eller tilsvarende.

Du har arbejdet aktivt med GDPR inden for de seneste år, gerne i en større offentlig myndighed eller i en finansiel virksomhed. Indsigt i IT-sikkerhed er et plus. Og så har du måske også afprøvet dine kompetencer i krydsfeltet mellem IT, jura, compliance og revision.

I jobbet som DPO er det centralt, at du kan samarbejde og finde fælles fodslag på komplekse spørgsmål samtidig med, at du kommunikerer faktuelt og konstruktivt vedr. manglende compliance. Du evner at gøre det komplekse forståeligt, så organisationen bliver i stand til at omsætte og overholde kravene i deres arbejde.

Sidst men ikke mindst er du detaljeorienteret, grundig, god til at gennemskue komplekse sammenhænge og i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen og ledelsesniveauer.

Vil du være en del af en uafhængig enhed med direkte reference til den øverste ledelse?
Du kommer til at arbejde i OROC, der består af syv medarbejdere med forskellige baggrunde inden for risikostyring, compliance, jura og kommunikation under ledelse af en underdirektør med reference til Koncerndirektøren for pension, risikostyring og compliance.

Vi har en bred kontaktflade ud i organisationen, en uformel omgangstone med frihed under ansvar og fokus på det gode samarbejde. Med ansvaret for DPO-funktionen indgår du i et team, hvor vi rapporterer og rådgiver ledelsen omkring overholdelse af persondatalovgivningen – og i øvrigt samarbejder især med den centrale enhed for databeskyttelse i 1. linje.

Vi tilbyder en spændende stilling og muligheden for at lære af højt specialiserede kollegaer inden for jura, IT-sikkerhed, IT-udvikling, risikostyring, proces- og metode m.v.

ATP behandler en meget stor mængde persondata i de ordninger, vi administrerer. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet – og udbetaler årligt cirka 300 mia. kr., hvilket gør ATP til Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning senest mandag den 1. marts 2023. Vi behandler henvendelser løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for Operationel Risikostyring og Compliance, Tanja Ulevik Vestergaard på 40354734 / [email protected].


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hillerød
  • Onsdag den 01. marts 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 84
24. december 2024 84
23. december 2024 80
22. december 2024 80
21. december 2024 81
20. december 2024 82
19. december 2024 72
18. december 2024 62
17. december 2024 57
16. december 2024 52
15. december 2024 50
14. december 2024 50
13. december 2024 51
12. december 2024 52
11. december 2024 55
10. december 2024 56
9. december 2024 54
8. december 2024 51
7. december 2024 52
6. december 2024 53
5. december 2024 49
4. december 2024 49
3. december 2024 50
2. december 2024 49
1. december 2024 62
30. november 2024 65
29. november 2024 63
28. november 2024 64
27. november 2024 57
26. november 2024 57
25. november 2024 55