Teknikker til højteknologisk produktionslinje
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Hillerød
Har du stor interesse for robotter og automatiksystemer, og trives du i et arbejdsmiljø præget af høj kvalitet og udvikling? Ønsker du at være en del af et kompetent og hjælpsomt team, der hver dag arbejder med avanceret elektrisk og mekanisk udstyr? Så har vi det helt rette job for dig! Som vores nye teknikker, i Teknisk Support, er du med til at sikre en stabil drift af vores automatiserede pakkelinjer, herunder planlægning af vedligehold, optimering af eksisterende processer, samt reparation af udstyr under tekniske nedbrud. Derved bidrager du til at sikre, at Novo Nordisk leverer høj kvalitet til de millioner af patienter verden over, der dagligt er afhængige af vores leverancer. Jobbet Sammen med dine kollegaer er du ansvarlig for planlægning og udførelse af reparation, vedligehold og optimering af vores automatiserede pakkelinjer. Du kan forvente, at dine arbejdsopgaver blandt andet kommer til at bestå af følgende: Justeringer på maskinanlæget, for at optimere driften. Reparation/udskiftning af komponenter og systemer under teknisk nedbrud. Planlægning og udførelse af planlagt og forbyggende vedligehold. Fejlfinding på elektriske og mekaniske systemer. Bidrage til forbedring/optimering af linjerne i samarbejde med andre teams. Udarbejde vidensdelinger for at forankre vigtig teknisk information. Brug af relevante cLEAN værktøjer. Projektdeltagelse. Som en naturlig del af jobbet og en væsentlig del af den support, der ydes til produktionen, vil du efter endt træning arbejde på skiftehold. Vores drift kører 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, og du må derfor være indstillet på, at arbejdet skifter imellem dag-, aften- og nattevagter samt weekendvagter hver 2. uge. Alle håndværkere er inddelt i små hold, som altid går sammen på deres respektive skift. Holdene består af to til tre håndværkere, så der vil altid være kollegaer omkring. Der er tale om faste stillinger placeret i lønkategori F3 jf. Novo Nordisk lønaftaler. Kvalifikationer Du har en uddannelse som automatiktekniker, elektriker, mekaniker, industriteknikker eller anden relevant håndværkeruddannelse. Dybdegående kenskab til elektriske og pneumatiske systemer, samt fejlfinding på disse, herunder servomotorer, digitale og analoge følere samt vakuumejectorer og pneumatiske cylindere. Kendskab til visionsystemer er en fordel. Erfaring med fejlfinding på mekaniske systemer som remtræk, kæder, tandhjul, føringer samt koblinger og gear til elektriske motorer. Grundlæggende kendskab til PLC-programmering og I/O moduler. Kendskab til GMP og ISO 9001 vil være en fordel. Yderligere er det en fordel, hvis du har erfaring fra teknisk supportjob i produktionsvirksomheder med automatiserede maskinanlæg. Eftersom dokumentation via IT-systemer er en meget stor del af jobbet, er det vigtigt, at du er IT-kyndig. Selvstændighed er en forudsætning, men du skal også kunne samarbejde med forskellige faggrupper, hvorfor der kræves gode samarbejds- og kommunikationsevner. Vi forestiller os, at du som person er ansvarsbevidst, målrettet og initiativrig. Hvis du ovenikøbet har din faglige nysgerrighed i behold og er god til at tænke i helheder, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Om afdelingen Afdelingen ”1,5 ml Pak” befinder sig i bygning 25A i Hillerød, til dagligt kaldt ”Factory of the Future”. Vi er en afdeling bestående med ca. 130 medarbejdere fordelt på 8 teams. Vores primære opgave er at pakke 1,5 ml Ozempic og Wegovy produkter til vores patienter i hele verdenen. 1,5 ml Pak, har de mest avancerede pakkelinjer i Novo Nordisk, hvor der løbende afprøves nye teknologier. Vi går en spændende fremtid i møde, da vi udvider med flere pakkelinjer over de næste år. Dette skaber rig mulighed for udfordringer og udvikling. Du vil blive en del af et af vores 2 teams, der på nuværende tidspunkt består af 19 håndværkere og 9 produktionssupportere. Vi er et ungt team, som særligt er kendetegnet ved vores stærke faglighed og sammenhold. Vi nyder hinandens selskab, også udenfor arbejdstiden, hvor vi mødes til sociale arrangementer. Du vil hurtigt bemærke, at vi er ambitiøse, og vi når vores mål i fællesskab med en helt unik teamånd. Om Novo Nordisk I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling. Kontakt Vil du vide mere om stillingen, så kontakt vores Associate Managers Morten Stage på 30796143 eller Dennis Kvistgaard på 30755185 Ansøgningsfrist 15. februar 2024. Vi holder løbende samtaler, og vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning afsted hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at det er en forudsætning, at du vedhæfter et kopi/foto af dit svendebrev (skolebevis er ikke tilstrækkeligt) for at komme i betragtning. Du behøver ikke at uploade en ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere et par linjer om din motivation i dit CV. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.
Jobbet er oprettet på vores service den 6.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Hillerød
Lignende jobs
-
Øvrige i Rungsted Kyst
- Øvrige
- Rungsted Kyst
-
Øvrige i Hørsholm
- Øvrige
- Hørsholm
-
Øvrige i Charlottenlund
- Øvrige
- Charlottenlund
-
Øvrige i Charlottenlund
- Øvrige
- Charlottenlund
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hillerød
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Hillerød over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
22. november 2024 | 65 |
21. november 2024 | 64 |
20. november 2024 | 63 |
19. november 2024 | 64 |
18. november 2024 | 62 |
17. november 2024 | 71 |
16. november 2024 | 71 |
15. november 2024 | 69 |
14. november 2024 | 68 |
13. november 2024 | 59 |
12. november 2024 | 63 |
11. november 2024 | 61 |
10. november 2024 | 63 |
9. november 2024 | 63 |
8. november 2024 | 63 |
7. november 2024 | 67 |
6. november 2024 | 64 |
5. november 2024 | 61 |
4. november 2024 | 64 |
3. november 2024 | 66 |
2. november 2024 | 67 |
1. november 2024 | 65 |
31. oktober 2024 | 63 |
30. oktober 2024 | 61 |
29. oktober 2024 | 70 |
28. oktober 2024 | 71 |
27. oktober 2024 | 74 |
26. oktober 2024 | 74 |
25. oktober 2024 | 69 |
24. oktober 2024 | 65 |
23. oktober 2024 | 58 |