Analysekonsulent, der kan skabe kundeindsigter til forbedring af kundeoplevelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Kan du skabe indsigter på baggrund af data og analyser?
I Digital Solutions får vi velfærden til at fungere. Vi spiller en afgørende rolle i digitaliseringen af det danske samfund, fordi vi står bag de systemer, der får to ud af tre velfærdskroner ud til danskerne.

Her er vi lige nu på udkig efter en analysekonsulent i sektionen Channels & Customer Insights, hvor vi dagligt arbejder for at forbedre kundeoplevelsen med de digitale kanaler, som ATP bruger i kontakten med borgere og virksomheder.

Vores mål er at hjælpe forretningen med at levere de bedste kundeoplevelser. Vi arbejder datadrevet og ser det som vores fornemmeste opgave at udfordre forretningen ved hjælp af de målinger og analyser, vi laver.

Som vores nye analysekonsulent vil du bl.a. få ansvaret for at udarbejde kundemålinger fra start til slut, herunder analyser af forskellige kundekanaler, såsom breve, telefoni, websider, selvbetjeningsløsninger, ansøgningsproces og generelt kundetilfredshed.

Nogle af dine centrale arbejdsopgaver bliver at:

  • udarbejde kundemålinger herunder spørgeskemaer og opsætninger i SurveyXact
  • sikre ”best practice” i forhold til analysefagligt arbejde med dataindsamling
  • få ansvar for at omsætte store mængder data til konkrete kundeindsigter
  • deltage i workshops med forretningen, hvor data tolkes og bearbejdes, så forretningen får konkrete forbedringsinitiativer, der kan udvikle og forbedre forretningsprocesserne
  • agere faglig sparringspartner for ATP’s mange ordninger (fx boligstøtte og feriepenge).

Du kan møde to af dine kommende kolleger, Amalie og Atle, der her fortæller lidt om, hvad vi laver i Channels & Customer Insights: https://film.ATP.dk/amalie-og-atle-om-arbejdet-i.

Har du styr på data? Og sans for detaljer?
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, hvor der har været stort fokus på arbejdet med data og analyser. Det kan være, at du tidligere har arbejdet i en lignende stilling, men det vigtigste er, at du har solid erfaring med:

  • markedsanalyser, herunder opsætning, analyse og rapportering
  • analyseværktøjer, gerne SurveyXact
  • præsentation af resultater/analyser til forskellige organisatoriske niveauer.

På det personlige plan er du en holdspiller, der trives i en travl hverdag, hvor du formår at jonglere mange bolde på samme tid. Du er en god kommunikator, der kan omsætte mangeartede budskaber til at være konkrete og præcise.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start, og der vil således være god mulighed for, at du kan udvikle dig i forskellige retninger, alt efter dine interesser.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
I Digital Solutions bliver du en del af noget større. Vi råder over landets mest interessante datagrundlag og et unikt fagligt fællesskab med mere end 500 IT-, data- og digitaliseringsspecialister, der blandt andet jonglerer med kode, algoritmer og AI. Vi tester, udvikler og rykker grænserne for, hvad man kan med digitalisering, automatisering, selvbetjening og brugervenlighed til gavn for samfundet.

Som analysekonsulent bliver du mere specifikt en del af enheden Data i Digital Solutions. Her er det vores ansvar at benytte data til gavn for fællesskabet og den enkelte dansker. Som når vi forbedrer en kundeoplevelse eller optimerer på effektiviteten af vores systemer. Med store mængder data følger også et stort ansvar. For data er viden, og viden er det mest værdifulde værktøj, vi har, når vi udvikler personificerede og automatiserede løsninger – eller når vi fodrer algoritmer, der sikrer, at alle velfærdsydelser ender i de rigtige lommer.

I Channels & Customer Insights bliver du en del af en kultur, hvor samspil og godt kollegaskab går hånd i hånd med høje faglige ambitioner. Konkret består vores team af 12 kolleger, der alle arbejder specialiseret inden for forskellige områder. Vi samarbejder på tværs af hele ATP med både ordninger (fx barsel og boligstøtte) og andre støttefunktioner.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV
Send os en kort motiveret ansøgning og dit CV senest mandag den 29. januar. Vi behandler ansøgninger løbende, forventer at holde samtaler i uge 4-6 og håber på opstart kort derefter.

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.ATP.dk/rekrutteringsforloeb-i-ATP

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Marianne Faxøe på tlf. 4147 3445 eller mail [email protected].

#LI-hybrid
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Hillerød
  • Mandag den 29. januar 2024

Lignende jobs

  • Senior Global Market Access Manager

    ALK is on an ambitious journey to become the preferred allergy company globally and this is why we are looking for a new colleague to join us.ALK is looking for a Global Market Access Manager t..
    • Øvrige
    • Hørsholm
    Få mere info
  • To konsulenter til spændende opgaver i Kultur, Idr...

    Brænder du for at arbejde med frivillighed, foreningsliv, kultur og idræt? Kan du sikre fremdrift, samarbejde og udvikling i tværgående projekter, og kan du skabe resultater i et felt med mange for..
    • Øvrige
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Mekanisk Montør

    Er du en dygtig faglært håndværker, og har du erfaring med mekanisk montage og anlægsopbygning? Har du interesse i at arbejde med kvalitetssikring via montage, indkøring og fejlfinding? Så er det m..
    • Øvrige
    • Farum
    Få mere info
  • Technical Operations Director, WCS

    A truly global company servicing the energy industry with market leading technologies[xxxxx] is a global technology company that develops and provides efficient, hi-tech solutions..
    • Øvrige
    • Allerød
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som øvrige
11. januar 2025 68
10. januar 2025 71
9. januar 2025 71
8. januar 2025 73
7. januar 2025 67
6. januar 2025 66
5. januar 2025 76
4. januar 2025 77
3. januar 2025 77
2. januar 2025 75
1. januar 2025 72
31. december 2024 80
30. december 2024 81
29. december 2024 82
28. december 2024 82
27. december 2024 83
26. december 2024 83
25. december 2024 84
24. december 2024 84
23. december 2024 80
22. december 2024 80
21. december 2024 81
20. december 2024 82
19. december 2024 72
18. december 2024 62
17. december 2024 57
16. december 2024 52
15. december 2024 50
14. december 2024 50
13. december 2024 51
12. december 2024 52