Måletekniker, Metrology Lab

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Har du erfaring indenfor geometrisk måleteknik og præcisionsmålinger, og har du lyst til at arbejde med det bedste udstyr og levere afgørende data til både udviklingsafdelinger og produktionslinjer? Føler du dig samtidig hjemme i en kultur, hvor der prioriteres personlig udvikling, efteruddannelse og et godt arbejdsmiljø? Så er det muligvis netop dig, vi leder efter som vores nye måletekniker. Afdelingen
I Metrology Lab foretager vi præcisionsmålinger af de komponenter og emner, der indgår i udviklingen og produktionen af f.eks. de innovative doseringssystemer, der udgør et vigtigt kapitel i Novo Nordisks succeshistorie. Vi arbejder sammen med både udviklingsafdelinger og produktion, og vores kolleger her skal altid kunne regne med, at vi leverer data af højeste kvalitet.
For at leve op til de mange krav til sikkerhed og kvalitet, som vores produkter er underlagt, er det nødvendigt med en omfattende indsamling af data efter veldefinerede forskrifter. Vi har en stor samling af avancerede 3D koordinat målemaskiner og CT-scannere og en række softwarepakker til at behandle, dokumentere og rapportere vores måleresultater. Vi benytter kun det bedste udstyr og metoder på markedet, og vi er ikke bange for at sige, at det betjenes af nogle af de bedste medarbejdere, der kan opdrives. Du kommer således på forkant med udviklingen og implementeringen af nye standarder og teknologier.
Vi vil sørge for, at du hurtigt vil føle dig velkommen blandt dine 16 dedikerede kolleger, der holder af at dele deres viden og altid står klar med en hånd, når der er pres på. Vores afdeling er velfungerende og produktiv, og vi er glade for hinandens selskab. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og for os er et godt arbejdsmiljø altafgørende – vi arbejder i øvrigt kun på fast daghold med flekstid. Jobbet
Med tiden kommer du til at få ansvaret for en række forskellige måletekniske opgaver, der hovedsageligt har med opmåling af komponenter og færdigstøbte emner at gøre, herunder sikringen af en grundig dokumentation af processer og resultater.
Du kan forvente, at dine daglige arbejdsopgaver vil bestå af:
  • Måling af diverse plastemner med præcise målemaskiner (CMM eller CT-scanner afhængigt af din profil)
  • Deltagelse i diverse forbedringsaktiviteter i målelaboratoriet
  • Eventuel udvikling af måleprogrammer med tiden (afhængigt af din profil)
  • Du vil ikke blive kastet ud på dybt vand fra start, men vil med udgangspunkt i dine nuværende kvalifikationer gennemgå et træningsforløb. Dine kommende kolleger vil agere som sparringspartnere, og med en udviklingsplan vil vi understøtte din kontinuerlige udvikling. Vi prioriterer efteruddannelse og kurser for vores medarbejdere, eksempelvis opkvalificering inden for kvalitetsstyring og måleteknik. Kvalifikationer
    For at få succes i denne stilling, forestiller vi os, at du:
  • Har en relevant fagteknisk uddannelse, men hvis du kan overbevise os om, at du har tilegnet dig relevante kompetencer på anden vis, kan du sagtens have gode muligheder for at blive vores nye måletekniker.
  • Har praktisk erfaring med geometrisk måleteknik.
  • Gerne har kendskab til Zeiss Calypso, da vi bruger det til styring af vores 3D koordinatmålere og CT-scannere.
  • Kan begå dig på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt, på professionelt niveau.
  • Derudover tager du ansvar for dit arbejde, ønsker at levere høj kvalitet, og du har blik for detaljerne uden at miste overblikket. Du holder af at arbejde sammen med andre om udfordringerne, og du har en smittende nysgerrighed og positivitet.
    Om Novo Nordisk
    I Novo Nordisk bliver du mødt med tillid, spændende udfordringer og rige muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får mulighed for at bringe dine unikke kompetencer i spil i et miljø, hvor sparring og vidensdeling er i højsædet, og hvor din viden og erfaring er værdifuld. Vi er stolte af at bruge vores dedikation og vores evner til at gøre en forskel for millioner af mennesker verden over. Vil du vide mere, så klik ind her. Kontakt
    Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Holen Møller, Associate Manager, på mobil + 45 30 79 87 48. Ansøgningsfrist
    18. februar 2024
    Din motivation er vigtig for os, men du behøver ikke at uploade en motiveret ansøgning, når du søger. I stedet vil vi bede dig om at inkludere nogle linjer om din motivation i dit CV. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.
    Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.


    Information og data

    Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

    Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

    Jobbet er oprettet på vores service den 29.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

    Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
    • Øvrige
    • Hillerød

    Lignende jobs

    Statistik over udbudte jobs som øvrige i Hillerød

    Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

    Se flere statistikker her:
    Statistik over udbudte øvrige i Hillerød over tid

    Dato Alle jobs som øvrige
    22. november 2024 65
    21. november 2024 64
    20. november 2024 63
    19. november 2024 64
    18. november 2024 62
    17. november 2024 71
    16. november 2024 71
    15. november 2024 69
    14. november 2024 68
    13. november 2024 59
    12. november 2024 63
    11. november 2024 61
    10. november 2024 63
    9. november 2024 63
    8. november 2024 63
    7. november 2024 67
    6. november 2024 64
    5. november 2024 61
    4. november 2024 64
    3. november 2024 66
    2. november 2024 67
    1. november 2024 65
    31. oktober 2024 63
    30. oktober 2024 61
    29. oktober 2024 70
    28. oktober 2024 71
    27. oktober 2024 74
    26. oktober 2024 74
    25. oktober 2024 69
    24. oktober 2024 65
    23. oktober 2024 58